Forbedrede avlsværdital for eksteriøregenskaber

En ny metode til beregning af avlsværdital for eksteriøregenskaber introduceres i de nordiske lande i november 2022. Ændringen vil generelt kun give små ændringer i indekserne for kropskapacitet, lemmer og malkeorganer. De største ændringer vil man se hos unge uafprøvede insemineringstyre og genomisk testede hundyr.

Introduktionen af den nye metode til beregning af avlsværdital for eksteriøregenskaber medfører en række forbedringer i forhold til den tidligere to-trins-metode. Der vil kun observeres mindre ændringer i avlsværditallene for kropskapacitet, lemmer og malkeorganer, men der vil dog ske en vis re-rangering blandt insemineringstyrene og hundyrene. Nedenfor nævnes kun ændringer for malkeorganer, men der vil være ændringer af tilsvarende størrelse for kropskapacitet og lemmer.

Næsten ingen ændringer for afprøvede insemineringstyre

Ændringerne for afprøvede tyre er små for alle racer. Rangeringen inden for år er næsten uændret, men udviklingen over år vil være en lidt mere stejl. Resultater viser, at udviklingen baseret på de sidste syv år, vil være 1-3 indeksenheder større, alt afhængigt af race. Det betyder, at omkring 80 % af tyrene født siden 2010 vil ændre sig mindre end 3 indeksenheder for malkeorganer, og kun 1-2 % af tyrene vil ændre sig mere end 5 indeksenheder.

Mindre ændringer for uprøvede insemineringstyre

For unge uprøvede insemineringstyre er der mindre ændringer. Rangeringen inden for år påvirkes således mere end for afprøvede tyre, og generelt stiger indeks for malkeorganer med 1-3 indeksenheder sammenlignet med to-trins-metoden. Det betyder, at for RDC og Holstein ændrer 50 % af tyrene sig mindre end 3 indeksenheder, og næsten alle andre tyre vil have indekser, der er højere (stiger 3 eller flere indeksenheder). Næsten ingen tyre falder mere end 2 indeksenheder, uanset race. For Jersey er ændringerne mindre. Omkring 60 % af tyrene ændrer mindre end 3 indeksenheder for malkeorganer, og resten af ​​tyrene vil have højere indeks (stiger 3 eller flere indeksenheder).

Næsten ingen ændringer for ikke-genotypede hundyr

For køer og kvier, der ikke er genotypede, er der næsten ingen ændringer, uanset ​​racer. Rangeringen inden for år er næsten uændret, og udviklingen påvirkes ikke. Det betyder, at omkring 90 % af dyrene ændrer sig mindre end 3 indeksenheder.

Mindre ændringer for genotypede hundyr

For genotypede køer og kvier er ændringerne større end for ikke-genotypede hundyr. Rangeringen inden for år påvirkes, og generelt er avlsværdital for malkeorganer 1-2 indeksenheder højere i forhold til to-trins-metoden. Det betyder, at 60-80 % af køerne og 50-70 % af kvierne ændrer sig mindre end 3 indeksenheder. De fleste køer og kvier der ændrer sig mere end 2 indeksenheder stiger, med der er også dyr der falder mere end 2 indeksenheder.