– jeg navigerer efter en fleksibel ejendom og en familie i trivsel

Anders Skovdal fra Jerlevgaard mellem Vejle og Kolding repræsenterer en ”ny” måde at tænke landbrug og virksomhed på. Hvor det monetære, vækst og stordrift har fyldt meget, bliver det nu også mere normalt, at prioritere værdier som nærvær, fællesskab og personlig lykke – også til møderne i banken.

Af leder for kommunikation og marketing Anna E.D.H. Aabling

Anders Skovdal er en ung landmand, hvis gård, Jerlevgaard, er Arla pilotgård og huser 145 årskøer. Derudover har han en post som bestyrelsesformand i Ewii og ophavsmand til Tour de France-kornmarken i Jerlev. Og så er han det, som trendforskere i disse år mener er kendetegnene for de nye generationer – nemlig formålsdrevet. Og hvad betyder det så? Helt lavpraktisk betyder det, at profit og økonomisk vækst ikke er et endegyldigt mål i sig selv; der skal være et højere formål med det, man laver. Og netop den måde at gå til sin bedrift, og livet på, sætter sine tydelige spor i hans forventninger til fremtidens kvægbrug.

 

Spå om fremtiden ved at kende fortiden
Når man spørger ind til Anders Skovdals forventninger til fremtiden, starter han med fortiden. Han er en mand, der går metodisk til værks i sin tænkning, og han arbejder efter devisen ”for at spå om fremtiden, skal du kende fortiden", I hans analyser for fortiden, sætter han fokus på den store omskiftelighed han har set i trends: ”Jeg blev student i 2007, og tog derefter landbrugsskolen. Jeg var i løbet af min uddannelse i praktik på forskellige kvægbrug, og i 2016 lavede min far og jeg et generationsskifte. På de 16 år har jeg observeret, hvor meget trends påvirker os i landbruget. Og hvordan disse trends styrer vores tænkning og vores investeringsbeslutninger", fortæller Anders og uddyber: ”I 00’erne var der meget fokus på forsuring, og man investerede rigtigt meget i staldforsuring. I 10’erne var det den gode ko-komfort, der kom på tapetet, med fast gulv og sand i sengebåsene. De
sidste par år har vi så været præget af en energikrise, og fokus er i stigende grad skiftet til biomassen".

 

Hurtigt skiftende tendenser har haft konsekvenser
De hastigt skiftende tendenser betyder både noget for økonomien og graden af fleksibilitet på bedriften: ”De stalde vi byggede til staldforsuring, kan ikke levere til biogas. På samme måde ser vi, at sandet skaber udfordringer i forhold til biogassen. Vores vilkår er altså, at vi laver anlægsinvesteringer med
en afskrivning på 30 år, selvom tendenserne skifter hvert 10. år. Den opdagelse har jeg taget til efterretning", fortæller Anders, og han fortsætter: ”Det er dyrt at skifte retning så radikalt, som vi har gjort. Hvis man skal have en god økonomi i kvægbruget, er det vigtigt, man lægger pengene det rigtige sted".

 

Et økonomisk bæredygtigt kvægbrug
Og hvad er så det rigtige sted? Det er jo det store forkromede spørgsmål. Anders er ikke selv sikker på, han har fundet de vise sten, men han har taget nogle strategiske valg i forhold til hans egne forventninger til fremtiden: ”Før generationsskiftet fik jeg Hans Finks hjælp til at udarbejde mit eget værdisæt samt få klarlagt, hvilken type arbejdsdag jeg trives med. Det værdigrundlag havde vi også med til møderne i banken, og det er det, min organisering af min virksomhed hviler på. Det betyder, at der i dag er to aspekter i min beslutningsproces: Den økonomiske og livskvaliteten. Det er vigtigt for mig, at min familie og jeg har en hverdag, vi trives i samtidigt med, at jeg får taget nogle økonomisk rentable beslutninger. Med den virkelighed vi står i nu, har jeg svært ved at se mere end 10 - 15 år ud i fremtiden. Og derfor er denne tidshorisont også mit pejlemærke, når jeg skal give mit bud på fremtidens kvægbrug", fortæller Anders.

 

Kvægbruget anno 2033
Når man spørger Anders til kvægbrugets vilkår i 2033, er han tøvende: "Jeg er helt oprigtigt i tvivl. Mejeriprodukter er en superfood, vi er stærkt organiseret, vi ligger godt rent klimatisk – køligt nok til græs, varmt nok til majs, sweet spot til at producere mælk med en høj selvforsyningsgrad. Hvis lovgiverne vil kvægbruget, og giver os nogle konkurrencedygtige rammevilkår, så har vi alle muligheder for også, at være der om 10 år. Men jeg er oprigtigt nervøs for lovgivningen. For nogle år siden ville jeg have sagt: ”Det kan de ikke finde på", men efter minksagen er jeg blevet noget mere forsigtigt i min tillid. Forhaling af CO2-afgift har bremset investeringer, tipping point på produktionsanlæg, det bliver for dyrt at få det up to date og så afvikler man." Mit håb er fælles europæiske rammevilkår. Så kan vi være et foregangskontinent. Jeg tror, vi er for småt til at være foregangsland. I vores egen andedam er vi måske store, men i det store hav fylder vi ikke så meget. En fælles afgift for EU ville måske være et mindre indgreb i Danmark, men en større volumen af landmænd ville blive flyttet, beretter Anders. Derudover har han også gjort sig nogle overvejelser i forhold til hans egen situation.

 

Pas på med at blive forelsket i én teknologi
Anders står selv med ældre staldanlæg, der skal opdateres indenfor de næste fire til fem år. Det hårde miljø påvirker bl.a. overlevelsesgraden hos hans køer, men beslutningen bliver nøje overvejet: ”De staldanlæg jeg ser på, der har været en succes, har ikke alt for meget kapital i en enkelt teknologi, men er fleksible og omstillingsparate. Det er vigtigt, at det er gearet til at imødese det uforudsete. Jeg står med et anlæg nu og tænker: ”Skal vi det ene eller det andet?" Enten skal vi være ret sikre på den teknologi, vi går med, eller også skal vi bygge et staldanlæg med kun 10 - 15 års afskrivning, for at imødese de forskellige ændringer samfundet undergår. Og så kommer vi ikke til at sætte noget i gang, før der er en afklaring på CO2-afgiften”, fortæller han.

 

Er stort altid godt?
En ting er teknologi. Noget andet er finansiering og skala: ”Jeg kan godt se, der er nogle stordriftsfordele i forhold til skala. Men hvis jeg skal bygge, og de sidste 100 kopladser skal bygges, på bankfinansiering i stedet for realkreditfinansiering, så kan det måske være dyre pladser", fortæller Anders.

 

Omgiv dig med mennesker med andre perspektiver
Når man spørger Anders ind til, hvad han gør for ikke selv at hoppe med på den seneste nye, måske kortsigtet tendens, taler han om at omgive sig med mennesker udenfor faget: ”Det handler om at komme op i helikopteren. Min hustru kommer ikke fra landet og laver noget helt andet. Jeg har også et netværk, der ikke er i landbruget. Der kommer de undrende spørgsmål: ”Giver det nu mening?” og "Hvorfor gør du det sådan?”. Det er godt lige at tænke efter nogle gange. Der er rigtigt meget fokus på energi lige nu – og jeg tror, der er uforholdsmæssigt meget lige nu. Det skal være en faktor, men ikke udslagsgivende", slutter Anders af.

 

Og hvad med livsglæden?
”Da jeg i forbindelse med generationsskiftet fik hjælp til at klarlægge mit værdisæt, blev to ting tydelige for mig: Jeg trives med kolleger, og det er vigtigt for mig, at min bedrift gør en forskel. Sidenhen har jeg fået min egen familie, og den frihed Carina og vores to drenge har nu – den er vigtig. Det kan godt være, jeg arbejder mange timer, men vi har et godt liv. Når jeg tænker fremad, tænker jeg: Er der et økonomisk fundament for den investering? Hvad er det for en hverdag, det vil skabe for os?”

 

Dansk arbejdskraft
Prioriteterne betyder, at Anders bl.a. insisterer på dansk arbejdskraft: ”Jeg var fodermester et sted, hvor der var mig, ejeren og østeuropæisk arbejdskraft. Det var ikke min kop te. Det har værdi for mig at kunne tale om, hvordan det gik med fodbold i weekenden", fortæller han. Og Anders’ glæde ved kolleger ser ud til at være gengældte. Fodermesteren havde 30 års jubilæum sidste år, markmanden har 40 års jubilæum i år, og derudover beskæftiger Jerlevgaard en elev under uddannelse og en anden ung, der på andet år er der gennem Vejle Kommune.

Solsikker og slik til julemanden
Og så var der det med at gøre en forskel: ”Det kan godt være, det lyder lidt luftigt, men det skal være en gevinst for lokalsamfundet, at vi er her. Derfor sår vi solsikker rundt om marken til fri afhentning, vi stiller maskiner til rådighed ved juletræstænding, vi giver en skilling til julemandens slik i børnehaven og da det regnede, kom vi med flis til byfesten. Det betyder noget for mig, at vores gård gør en forskel", afslutter han.

 

Top 3 tendenser de næste 10 år
Anders har tre områder, han forventer bliver de toneangivende de næste 10 år:

• Finansiering: Vi ser ind i en tid, hvor penge koster penge. Det kommer til at smitte af på vores investeringer fremadrettet. Skal man lave den helt store investering eller gå efter en højere grad af selvfinansiering?
• Biomasse: Energipolitik fylder rigtigt meget lige nu, men jeg tror, man skal passe på. Man skal bygge anlæg, der kan håndtere biomasse, så man kan få den solgt, men ko-komfort er stadig vigtigere for mig. Lige nu er der et pænt afkast på biogas, men det kan også være, vi kommer til en tid, hvor det bare går i nul. Det er ikke sikkert, at indtægtsmulighederne holder samme høje niveau.
• Lovgivning: Det er et problem, at vi bliver holdt hen i forhold til CO2-afgiften. Selvfølgelig skal politikerne tage en velovervejet beslutning, men det har også en konsekvens, at de ikke tager en beslutning. Så længe der ikke er en afklaring, er min vurdering at branchen afventer og står stille.