Jens Peter Mølleskovs køer kommer på græs i april eller maj. I juli og august bliver køerne goldet af, og i efteråret kælver de.
- Der er måske nogle, der vil tænke, at jeg får for lidt ud af min afgræsning med det tidspunkt, hvor mine køer kælver. Jeg mener imidlertid, at jeg får mere ud af det på denne måde. Om sommeren og i slutlaktation får køerne udelukkende græs og lidt korn, siger Jens Peter Mølleskov.
- Mine køer malker i foråret, når græsset er bedst og i vækst. De er samtidig så langt henne i laktationen, at de bedre kan holde til at gå frem og tilbage fra mark til malkestald. En nykælvet ko skal bruge mere energi for at nå sin topydelse, tilføjer han og fortsætter:
- På den måde gør jeg det måske lidt anderledes end andre, der sæsonkælver. Han forklarer, at han i sin tid valgte at lægge om til økologi, fordi der var flere penge i økologisk mælk end i konventionel.
- Jeg købte bedriften i 2015, hvor vi fik en nedtur i mælkeprisen. I 2016-17 lagde vi derfor om. Jeg kunne imidlertid se en masse udfordringer i økologien.
Sæsonkælvning er en rigtig god måde at gøre økologien mere simpel. I stedet for at forholde sig til kælvninger året rundt, så er der en periode, hvor der er fuld fokus på kælvning.
- Jeg synes, jeg har fået et mere enkelt system, der samtidig er mere stabilt, siger Jens Peter Mølleskov og fortsætter:
- Sidste år prøvede vi at malke tre gange om dagen. Lige nu malker vi to gange om dagen, og jeg synes aldrig, vi har malket så godt som nu. Jeg er ikke sikker på, at mit staldsystem er til at malke tre gange om dagen. Malketiden bliver for lang. Når vi kun malker to gange, giver det mere ro i stalden, men der er nok også andre ting i spil, siger Jens Peter Mølleskov og nævner ændringer i fodringen af goldkøer som eksempel.
- Men det er meget tankevækkende, siger han og henviser til, at han rent volumenmæssigt får mere ud af to malkninger end tre. Der er en faglært, to elever og en fleksjobber på 20 timer på bedriften ud over Jens Peter Mølleskov, og at der bliver malket to gange i stedet for tre medvirker til, at han ikke behøver at ansætte flere.
En prioritering
Ifølge Jens Peter Mølleskov bliver knap halvdelen af køerne insemineret med kønssorteret sæd, så han får de omtrent 80 kviekalve, som han har brug for i opdræt. Herefter bliver der insemineret med kødkvæg. Helt konkret bliver drægtighederne talt op, og når der er tilstrækkeligt med kalve, stopper insemineringen med kønssorteret sæd.
- Avlsmæssigt er det måske lidt forkert, at vi inseminerer efter, hvornår køerne skal kælve frem for deres niveau, men der kommer systemet foran avlen, lyder det fra Jens Peter Mølleskov.
Jens Peter Mølleskov er desuden begyndt at teste sine hundyr genomisk med henblik på omlægning til A2A2 hen over vinterhalvåret. Han tester hundyrene via DNA-øremærker, og der bliver kun anvendt A2A2 tyre i besætningen. For akkurat som jagten på en højere mælkepris fik Jens Peter Mølleskov til at lægge om til økologi, så er han interesseret i A2A2.
- Det er en måde, hvorpå vi kan optimere i de eksisterende rammer, siger han. For at sikre et hurtigere skifte til A2A2 har Jens Peter Mølleskov købt 50 dyr ind, der netop er A2A2.
- Vi forventer at kunne levere A2A2- mælk per 1. november, siger han.
Kalvestald står tom
I Jens Peter Mølleskovs stald er et tomt areal. Det blev tømt for kalve i maj. Til september bliver der fyldt op med kalve igen. I den mellemliggende periode bliver der gjort grundigt rent, så eventuelle bakterier kan blive fjernet.
Der er både fordele og ulemper
Ifølge mælkeproducent Jens Peter Møllegaard er en af fordelene ved sæsonkælvning, at smitsomme kalve-sygdomme som diarré ikke bliver holdt i live, da der ikke kontinuerligt kommer nye kalve til.
Ifølge kvægfagdyrlæge med særligt fokus på sundhed og produktion, Henrik Læssøe Martin, SEGES, er der imidlertid både fordele og ulemper ved sæsonkælvning.
- Hvis man har de rigtige forhold og tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i kælvningssæsonen, så kan det være en rigtig god løsning. Sæsonkælvning giver mulighed for at få rengjort og udtørret faciliteter til kalvene grundigt. Det kan reducere sygdomspresset væsentligt. Hvis kælvningssæsonen ligger i sommerperioden, så kan der være mulighed for at udnytte andre typer af strøelse end halm. Derved kan forekomsten af fluer lettere begrænses, forklarer han og fortsætter:
- Ud over at være irriterende og stressende, så kan fluerne også medvirke til spredning af en række sygdomme. Forebyggelse af flueplage kan derfor have en indirekte sundhedsmæssig fordel. Sommerkælvninger kan eventuelt foregå på græsmarken. Her vil smittepresset som regel være meget lavere end i en kælvningsboks.
Sæsonkælvning er dog langtfra altid den perfekte løsning, påpeger Henrik Læssøe Martin.
- Hvis kapaciteten i kælvningsafsnittet eller kalveafdelingen ikke er dimensioneret til de mange kælvninger indenfor kort tid, så kan resultatet blive overbelægning og voldsomt forøget smittepres. Hvis først der opstår problemer med eksempelvis diarré, så kan det blive ret uoverskueligt, når kalvene vælter ud i en lind strøm, siger han. Kælvning på græs kan også give udfordringer afhængig af vejrlig og markens beskaffenhed.
- Ønsker man at praktisere sæsonkælvning er det derfor vigtigt, at man har faciliteterne og personalet til at håndtere det, slår Henrik Læssøe Martin fast.