Posten som borgmester i Thisted Kommune har Niels Jørgen Pedersen varetaget i to år, men han har arbejdet med lokal politik i 10 år, mens han i 2011 - 12 bestred posten som formand for Landbrug og Fødevarer. Niels Jørgen er oprindelig opvokset i  Thisted by som søn af en planteavlsråd giver. Men fra 1988 havde han sammen med sin kone Anne Marie en præstegårdsforpagtning, inden de i 1993 købte deres nuværende bedrift. De har sammen fire børn, hvor kun den ene er ved landbruget i dag.

Når der snakkes om fremtidens kvægbrug, så spiller klima og CO2-afgiften naturligvis en væsentlig rolle i den snak. Ifølge Niels Jørgen Pedersen er budskabet med de biologiske processer ikke kommet med, og det er tosset at give afgifter på biologiske processer. Samtidig er det en udfordring, at det ikke medregnes, at vi faktisk også er med til at optage CO2. Arla får lavet klimaplaner og klimaregnskaber ude på ejendommene, men vi er langt foran politikerne på Christiansborg med at gøre ting på vores bedrifter. Det budskab har vi ikke fået solgt til Svarer, dansk professor i nationaløkonomi, ved heller ikke, hvordan han skal løse den. Ifølge Niels Jørgen er eneste mulighed at sænke produktionen globalt, og så skal vi alle spise mindre kød og mælk, hvis det skal have effekt: ”Der er kun et sted at placere afgiften, det er ved forbrugernes køb". 

Dog tror Niels Jørgen stadig på fornuften: ”Jeg tror på fornuften, men jeg tror ikke på en øget husdyrproduktion i Danmark, hvilket jeg aldrig har gjort". Ved kvæg går vi mere og mere op i biodiversitet og naturpleje, og så er det lige meget, hvor meget CO2-udledning de laver. 

”At sætte malkekøerne på græs giver hverken miljø, klima eller biodiversitet – det eneste det giver, er dyrevelfærd i nogens øjne", fortæller Niels Jørgen. Ikke alt jord egner sig til afgræsning, og der kan dyrevelfærden diskuteres. Men der bliver masser af kreaturer på naturpleje.” Jeg tror mere på køerne end på slagtesvin". ”Det gode stykke oksekød vil folk blive ved med at have". Nogle danskere fravælger kød, men ude i verdenen accelererer forbruget stadigvæk. 

Ifølge Niels Jørgen er kommunikation en af de ting, som vi i landbruget generelt kan blive bedre til. Landbruget er ofte på bagkant med at forklare, hvad vi gør, f.eks. CO2-afgiften på biologiske processer. Vi har mange nye tiltag ude på bedrifterne; robotter, sprøjtemidler, GPS-styring osv., samt flere foderenheder pr. kg kvælstof, men budskabet er ikke forstået. ”Vi har nogle gange været foran det, som forbrugerne har efterspurgt, men det er ikke blevet forstået, hvad kvægbruget gør for at blive klimaneutrale", forklarer Niels Jørgen. ”Forståelsen er blevet, at landbruget forurener vildt meget, men der er færre dyr i dag end for 100 år siden. Det er ikke det, som har ændret sig, men befolkningens forbrug, som har ændret sig markant. Vi har forsøgt at gøre det mere miljø- og klimavenligt samtidig med bedre dyrevelfærd", fortæller Niels Jørgen, som samtidig mener, at vi ikke har fået kredit for tiltagene, da budskabet ikke er blevet solgt. 

I Thy, hvor Niels Jørgen er på hjemmebane, er hans fornemmelse ikke, at holdningen blandt befolkningen er, at landbruget skal belastes med afgifter. Mange har her en relation til landbruget eller kender nogen som har. Holdningerne er helt sikkert anderledes i andre dele af landet. 

I landbruget har vi en masse spændende informationer, som vi er rigtig gode til at fortælle til os selv. Det ligger Niels Jørgen meget på sinde, at vi bliver bedre til at tale med folk udenfor landbruget og forklare, hvorfor vi gør tingene, som vi gør: ”Vi skal være bedre til at tale til andre end os selv. Vi får ikke talt til og med dem, som er nødvendige at få talt med og forklaret tingene f.eks. politikerne”. Der findes mange gode artikler i LandbrugsAvisen, men den sendes kun til os selv. Prøv at overveje, hvor mange vi solgte vores budskab til, hvis den kom i en landsdækkende avis! Apropos politikerne, så har Niels Jørgen også en holdning til dem til trods for, at han selv er en af dem, og ifølge Niels Jørgen er der en kæmpe udfordring med politikernes vidensniveau. Ofte ved de ikke hvad de taler om, de bliver valgt for det, som vælgerne gerne vil høre, de siger, og ikke hvad de reelt vil arbejde for. Det er et kæmpe problem. 

I de 35 år Anne Marie og Niels Jørgen har drevet landbrug, har deres to eneste strategier været, at det skal være fedt at være 

landmand, og at bedriften skal give overskud – hvilket den også har. ”Min bedrift har været styret efter økonomi, og ikke 

efter størrelse eller det, som kunne være spændende".

Igennem tiderne har der været handlet en del ejendomme, så Niels Jørgen har været atypisk og har opkøbt ejendomme og efter nogle år solgt dem igen. I perioden fra 1988 og frem til 2008 steg jordprisen konstant, hvorefter det kollapsede. ”Jeg havde købt tre ejendomme og da jordprisen havde fordoblet sig, solgte jeg dem igen – det synes jeg, at jeg var nødt til".

Selvom hverdagen er travl, så findes der alligevel tid til en hobby; 18 travheste. ”De er kommet til de senere år, fordi jeg synes, jeg har kunnet tillade mig det – vi havde ikke gjort det for 15 år siden, dengang handlede det om jorden". Niels Jørgen startede med at ride, da han var 10 år gammel, og for fire år siden investerede de i de første travheste og begyndte at avle. I det hele taget fornemmes en interesse for avl – både ved hestene, men også ved Jerseykøerne. Niels Jørgen indrømmer dog, at det er blevet sværere at bibeholde avlsinteressen ved køerne. 

”Hvis jeg var ung i dag, så ville jeg også have valgt at være landmand", siger Niels Jørgen Pedersen og supplerer, ”jeg tror især det, at være kvægbonde er specielt, man er meget bundet". Niels Jørgen tror, at uanset, om vi kan lide det eller ej, så bliver kvægbrugene større. Der er dog ikke nødvendigvis flere penge i det, fordi kvægbrugene bliver større. I fremtiden vil vi nok se flere forskellige ejerformer: ”Fremadrettet tror jeg, at der bliver flere forskellige ejerformer, f.eks. et aktieselskab, hvor flere skyder penge i det og der sælges anparter til unge mennesker. Så kan de unge f.eks. købe 20% af et landbrug og på den måde komme i gang". De unge gør det imponerende godt – de har uddannelsen, gåpåmodet samt kompetencerne. ”Det er vildt fascinerende at se, hvordan de unge mennesker bare klør på".

Når samtalen falder ind på landbruget i fremtiden, er det naturligt også at tale om, hvilket kvægbrug vi så har i Danmark fremover. Skal vi kun producere fødevarer til os selv i Danmark, eller skal vi også producere varer til eksport, som vi gør i dag? Vi er nogle af de mest effektive og dygtigste i verden til at producere fødevarer ifølge Niels Jørgen, men er vi forpligtet til at producere til andre også, eller skal vi bare lukke os inde i vores egen kuppel og producere det, vi selv vil have? ”Hvis vi ser globalt på det, så skal der produceres fødevarer der, hvor vi kan gøre det bedst muligt, dvs. mindst muligt klima-, natur- og miljøbelastende. Det kan vi bl.a. her i landet", forklarer Niels Jørgen. Vi kan ikke sætte en toldmur op omkring Danmark, hvor vi isolerer os, og samtidig kun producere de fødevarer, som forbrugerne efterspørger. Det vil være egoistisk, at der skal produceres fødevarer steder i verden, hvor der skal anvendes en masse gødning og klimabelastningen er stor. Klimabelastningen går over grænser. ”I Danmark er vi unikke til at tilpasse os og fremstille de produkter, som forbrugerne efterspørger, og den samme ros skal vores andelsselskaber have", forklarer Niels Jørgen. Vores mejerier skal have ros, da de laver klimaregnskaber, så vi er på forkant, når det omhandler miljø, natur og biodiversitet.

”Jeg synes, at kvægbrugerne med det andelsselskab vi har i ryggen, gør enormt meget. Vi kontrollerer os selv og kan dokumentere alt". Der er stillet mange krav til landmændene igennem tiden, hvilket ifølge Niels Jørgen er det, som har været med til at flytte dem og gøre dem bedre. Vi kommer også til at høste frugterne af det, men vi skal passe på ikke at komme for langt foran. Der er en stolthed i dansk landbrug, og vi er dygtige på alle parametre; fodring, avl, drive landbrug osv., så ”Jeg tror på dansk kvægbrug", slår Niels Jørgen fast.

• 150 Jerseykøer

• Driver 500 ha med grovfoder, 

salgsafgrøder og frø

• Tre ansatte