I USA ser man en tendens mod mere simplificerede avlsplaner, hvor lav pris og høj effektivitet i insemineringsarbejdet går forud for hensyn til graden af indavl og uønskede egenskaber. Har nordisk genetik en chance i besætninger med sådan en strategi? Svaret er ja.
Af senior breeding manager hos VikingGenetics Peter Larson
Selvom arbejdsgangene i mange af de meget store besætninger i USA ændrer sig, og denne ændring påvirker avlsstrategierne, har nordisk genetik sin berettigelse på det amerikanske marked. Frugtbarhed, sundhed, holdbarhed, procenter og ikke mindst den fysisk mindre Holsteinko, har en meget høj prioritet i de krydsningsbesætninger, hvor der ønskes middelstore køer af ensartet type.
Insemineringsplanen har fået en ny betydning
Blandt mange meget store besætninger i USA, som har mellem 20.000 og 200.000 køer (kun to besætninger i denne størrelse), har man simplificeret avlsplanen således, at nødvendigheden af en insemineringsplan er minimeret. En typisk strategi for produktion af næste generation af hundyr:
- Der praktiseres krydsning, enten to- eller tre-race rotations krydsning
- Antallet af forskellige tyre, anvendt er forholdsvis lavt og tyrene, er nøje udvalgte i forhold til besætningens mål
- Tyrene anvendes over lang tid og ofte anvendes ca. 50% døtreafprøvede tyre
- Medarbejderen som inseminerer, har kun én tyr med af hver race, når der skal insemineres 100 - 200 kvier på en dag
På denne måde skal man kun forholde sig til, hvilken race der skal anvendes til kvien, der skal insemineres. Strategien ses også i besætninger, hvor der praktiseres renavl. Tyrene er her udvalgt efter, at de afstamningsmæssigt skal være fjernt beslægtede med kvierne, som skal insemineres. Tyrene anvendes tilfældigt, når der insemineres, og den enkelte kombination af tyr og kvie prioriteres ikke. Umiddelbart kan man komme langt med denne strategi, når tyrene er blandt verdens bedste, men man kan ikke undgå, at er indimellem formes afkom med høj indavlsgrad eller deciderede uønskede egenskaber. Men – det er prisen for en simpel avlsplan, som er nem at praktisere for alle. Ovenstående er eksempler på, hvorledes nogle praktiserer, når næste generation af kvier skal formes. Og næste generation af besætningens hundyr tillægges på de bedste kvier. Disse kvier er oftest opstaldet på en selvstændig farm, hvor de insemineres med kønssorteret sæd og leverer nok afkom til en udskiftningsprocent på 30 - 35%. Når kvierne har kælvet og er én til to måneder inde i laktationen flyttes de typisk til en mælkeproducerende farm. Alle dyr på farmen, hvor der malkes, insemineres med kødkvæg (oftest Aberdeen Angus), hvis de da ikke får ilagt Aberdeen Angus embryoner.
De største stiller ultimative krav
Det er ikke uhørt, at de største besætninger udbyder sædkøb i ”licitation” for en given periode, men også at de stiller ultimative krav, såsom:
- Lav sædpris (under 25 $ for kønssorteret sæd)
- Adgang til bestemte tyre (eneret til hele sædproduktionen)
- Kønsrate på minimum 96% kviekalve
- Alle tyre skal være homozygotisk pollede, PP
- Minimumskrav til enkeltegenskaber
Har Viking en chance for at sælge sæd til besætninger som ovenstående?
Ja – fordi vi har nogle af de egenskaber, som er stærkt efterspurgte hos mange i USA: Frugtbarhed, sundhed, holdbarhed, procenter og ikke mindst mindre Holstein end de nordamerikanske, hvilket er meget højt prioriteret i krydsningsbesætninger, hvor der ønskes middelstore køer af ensartet type.