Aborter – synlige og usynlige

Line zoomer denne gang ind på aborter; årsager og muligheder for forebyggelse samt de usynlige spillere der kan være på banen.

Køer, der aborterer, er kilde til stor frustration. Jo senere i drægtigheden, jo større økonomisk tab ved den enkelte abort. En klassiker er den nyligt afgoldede ko, der aborterer en enkelt kalv eller tvillinger på bagkant af det stress, som goldningen er årsag til. Ud over de stressrelaterede aborter findes der både infektiøst og genetisk betingede aborter.

 

Et økonomisk aftryk

Aborter sætter et økonomisk aftryk i branchen, og derfor er det vigtigt at vide noget om årsager og muligheder for forebyggelse. Meget af den viden, vi har omkring årsager til aborter hos danske køer, kommer fra undersøgelser af abortmateriale, der indsendes til Københavns Universitet.

 

Et klart billede

Det har igennem mange år været gratis for landmænd at få undersøgt aborterede fostre, efterbyrd og blodprøver for at få fastslået årsager til abort. Trods det, at der hvert år bliver registreret mere end 8.000 aborter i kvægdatabasen, undersøges under 100 prøver om året. Alligevel tegner der sig et klart billede. Undersøgelserne udpeger én stor synder, nemlig parasitten Neospora caninum, og derudover en håndfuld forskellige bakterier, der tegner sig for en betragtelig del. Her kan nævnes Staf. aureus, Listeria og Fusobacterium, som alle er almindelige bakterier i miljøet omkring koen. Neospora tager den kedelige førertrøje år efter år. Parasitten har en speciel livscyklus, hvor hund og ræv er endevært. Inficeret gødning fra disse to arter kan ved forurening af vand eller foder inficere kvæg og fremkalde abort. Hvis fodermidler, der bruges i fuldfoder, forurenes, kan smitten nå mange dyr i besætningen på én gang, og man taler om abortstorme, som kan være voldsomme og omkostningstunge. Den naturlige forebyggelse er at holde hunde og ræve væk fra steder, hvor foder opbevares og håndteres. Måske lettere sagt end gjort.

 

Arvelige lidelser

En mere usynlig spiller på banen er arvelige lidelser, der giver tidlige aborter. En stor gruppe, de såkaldte haplotype defekter, giver så tidlige aborter, at de i praksis kun registreres som sene omløbninger. Da der sjældent findes abortmateriale, opdages fænomenet ved, at der ved datastudier ses parringer, der giver færre levendefødte kalve, end man ville forvente – altså går noget galt undervejs. Denne type abort har man på grund af det økonomiske potentiale haft stærk fokus på hen over de sidste ti år, hvor de er fundet inden for forskellige racer. Når defekterne er identificeret, er der mulighed for kun at lave parringer, hvor defekten ikke kommer til udtryk. Det styres alt sammen ved hjælp af insemineringsplanen, som inden for det sidste år har kunnet tage højde for syv haplotype defekter hos Holstein og to defekter hos Jersey. Endnu en skjult gevinst ved vores omfattende dataopsamling, som kan give højere drægtighedsprocent og bedre reproduktion i de danske besætninger.

"Det har igennem mange år været gratis for landmænd at få undersøgt aborterede fostre, efterbyrd og blodprøver for at få fastslået årsager til abort."