Halthed er et stort velfærdsproblem og resulterer ofte i et økonomisk faneblad for den enkelte besætningsejer. Tabet består blandt andet i nedsat tilvækst, dårligere reproduktion og udgifter til behandling.

Den hyppigst forudgående årsag til halthed hos kvæg er klovlidelser i bagklovene. Heldigvis forkommer klovlidelser sjældent hos kødkvæg, og halthed er slet ikke så udbredt som hos malkekøer. Det skyldes primært, at kødkvæg i langt mindre grad opstaldes på et hårdt gulv året rundt, generelt går under mere hygiejniske forhold og ikke har samme pressede tidsbudget i forhold til hviletid/ståtid. Dertil kommer, at kødkvæg bliver fodret mere strukturrigt, og derfor ikke er i samme risiko for vomacidose og laminitis. Det betyder dog stadig, at man som besætningsejer skal være opmærksom på, hvorvidt der er et problem i besætningen. Har man dette fokus, kan mange af lidelserne ændres let forebygges med godt ledelse.

Kun lidt statistik
Der findes kun lidt statistik om klovlidelser hos kødkvæg, og de registreringer, som findes, stammer hovedsageligt fra dyrlægernes indberetninger i forbindelse med behandling og da klovbrandbilder stort set er den eneste klovlidelse, der behandles af dyrlæger, der er på papiret også hyppigst forudgående klovlidelse hos kødkvæg.

Klovbrandbillede er en hurtig opstået betændelse i klovspalten og resulterer i akut halthed, hævelse af alt det bløde væv omkring kloven og feber. Betændelsen skyldes en miljøbakterie, som trænger igennem opblødt hud og revner i huden, hvor den hurtige opformering og herefter spredes til omgivelserne og i værste fald smitter andre dyr.

Gode chancer for helbredelse
Forebyggelsen består primært i holde arealerne, hvor dyrene opholder sig, så tørre og rene som muligt samt at sørge for, at der ikke er skarpe sten og andre skarpe fremmedlegemer på drivgangene. Man kan eksempelvis være opmærksom på, om det er muligt at flytte drikkekarret eller mulepumpen flere gange i sæsonen, når jorden omkring er trådt op. Drivgange skal anlægges, så vandet kan løbe af og med en hård bund, som ikke bliver trådt op. Hvis dyrene i vinterhalvåret er opstaldet i dybstrøelse, er det vigtigt, at strøelsen er tør, og at drikkekar placeres over et hårdt underlag, således dybstrøelsen ikke bliver våd og bundløs, og derved giver gode betingelser for bakterievækst. Klovbrandbylder skal behandles hurtigt med antibiotika og smertestillende medicin. Heldigvis er chancen for helbredelse typisk god, hvis blot behandlingen er indledt indenfor samme døgn og når først en ko har haft et tilfælde af klovbrandbyld, er hun oftest immun resten af sit liv.

Digital dermatitis er en overfladisk hudbetændelse som typisk rammer huden i ballen lige ovenfor klovspalten. Betændelsen giver ikke altid anledning til halthed, men kan være generende og spredes til en stor gruppe af dyrene. Hos malkekvæg finder man digital dermatitis i næste alle danske besætninger, og det kan ramme rigtig mange dyr i den enkelte besætning. Sygdommen er heldigvis ikke så udbredt hos kødkvæg, men fra udlandet ved vi, at lidelsen kan optræde og spredes i kødkvægsbesætninger. Derfor er det vigtigt at forebygge, at digital dermatitis kommer ind i besætningen. Igen handler det om at sikre et tørt og rent miljø i stalden, og desuden opretholde en god, ekstern smittebeskyttelse. Vær specielt opmærksom ved indkøb af dyr, og når kreaturerne blandes med dyr fra andre besætninger. Spørg om der er problemer, se klovene efter inden du køber nye dyr, og hvis du vil være helt sikker, så lad vær med at købe nye dyr ind. Sørg for at klovbeskæreren møder op med en ren boks og udstyr og køb støvler til inseminøren og dyrlægen, så de ikke slæber smitte med ind. Behandlingen består i en forbinding med salisylsyre i to - tre dage. Og den kræver, at dyret kan blive fikseret i en klovboks, hvilket er endnu en god grund til at holde sygdommen ude af besætningen, da dette både er besværligt og dyrt.

Sålesår og hulvæg
Hornrelaterede klovlidelser, som eksempelvis sålesår og hulvæg, er skader i selve klovhornet og resulterer ofte i alvorlig halthed hos dyret. Igen er lidelserne ikke så udbredte hos kødkvæg som hos malkekøer, hvor der er en sammenhæng imellem miljøet i staldene og de hornrelaterede klovlidelser. Hos kødkvæg er den potentielt hyppigste årsag til hornrelaterede lidelser derimod manglende beskæring og forvoksede klove. Når kreaturerne går på bløde engarealer om sommeren eller i dybstrøelse hele vinteren, slides klovene ikke lige så meget, som de vokser. Det resulterer i lange forvoksede klove med en dårlig vægtfordeling, og hos ungdyr i vækst kan det lige frem resultere i deforme og ødelagte klove, som gør, at dyret ikke kan bruges i avlen, men i stedet må slagtes. Er dyret først blevet halt på grund af en lidelse i klovhornet, er det nødvendigt at fiksere dyret i en klovboks, beskære kloven og skære løst horn omkring skaden væk.

Sådan forebygger du
Den vigtigste forebyggelse af hornrelaterede klovlidelser er derfor at opretholde en god klovform og en god hornkvalitet. Går dyrene på dybstrøelse om vinteren og på bløde engarealer om sommeren, er det vigtigt at få klovbeskåret dyrene en eller to gange om året, så klovformen er optimalt og eventuelle milde klovlidelser, behandles tidligt. Brug en eksamineret klovbeskærer og hvis du har mange dyr og et problem med halthed i besætningen, kan det være en god ide at få lavet registreringer over, hvilke lidelser der bliver fundet ved klovbeskæringen. På den måde bliver det lettere for dyrlæger og rådgivere at hjælpe med at løse et problem.

Har du et problem med halte dyr og klovlidelser i din besætning, så kontakt din eksaminerede klovbeskærer og få gennemgået din besætning. Når du kender problemets omfang, kan du kontakte din rådgiver, dyrlæge eller os hos Viking og få rådgivning om klovpleje og klovsundhed.