Det er en kendt sag, at halte køber har dårligere reproduktion sammenlignet med køber, der ikke er halte, og langt de fleste haltheder hos køber (cirka 90 procent) skyldes klovlidelser. Udover at der er noget at hente på ydelsen og velfærden ved at forebygge klovlidelser, er der altså også en gevinst at hente på reproduktionen.

Markante forskelle
Hvor meget betyder halthed så for reproduktionen? Studier fra udlandet viser, at der i gennemsnit går cirka en uge mere fra kælvning til første inseminering, når man sammenligner halte køer med ikke halte køer. Kigger man på, hvor lang tid der går fra kælvning til koen bliver drægtig igen, er forskellen i gennemsnit og måned. Med andre ord er halte køber altså cirka en måned længere om at blive drægtig sammenlignet med køber, der ikke er halte. Drægtighedsprocenten er også markant lavere hos halte køber, og der skal bruges i gennemsnit flere insemineringer til pr. drægtighed. Mange forskellige studier viser således, at reproduktionen påvirker på forskellige parametre.

Halthed er udbredt
Mange køber rammer i større eller mindre grad af halthed. Enkelte studier viser, at op mod 70 procent af køerne bliver halte i løbet af en laktation. Der er selvfølgelig stor forskel fra besætning til besætning afhængig af staldmiljø og ledelse, men generelt undervurderede de fleste, hvor mange halte køber, der er i deres besætning. Flere undersøgelser viser, at de fleste køber bliver halte og til fire måneder efter kælvning, og det samme billede ses på registrering fra de danske klovbeskærere, hvor der registreres flest lidelser hos køerne til til fire måneder efter kælvning. Det er den samme periode, hvor køben skal insemineres, og der er altså stor risiko for, at reproduktionen hos mange køber er forringet på grund af klovlidelser. Forklaringen er blandt andet, at en ko med ondt i klovene er mindre aktiv og mindre villig til at springe end andre køer. Der er derfor større risiko for, at du simpelthen ikke opdaterer, at koen er i brunst.

Halte køer bevæger sig mindre rundt, står kortere tid ved foderbordet, og de er mere tilbøjelige til at trække sig fra eventuel konfrontation med andre køer eksempelvis om ædepladser. Den lavere foderoptagelse kan være årsag til en negativ energibalance hos koen, og en øget koncentration af ketonstoffer i koens blod. Ketonstoffer er skadelige for mange slags celler, blandt andet æggene i æggestokkene. Derfor vil æg udviklet i en periode med høj koncentration af ketonstoffer være af dårligere kvalitet end ellers, og vil give ringere drægtighedsresultater.

Signalstoffer i kroppen
Ved smertevoldende tilstande, for eksempel lidelser i klovene, udskilles der stresshormoner i kroppen, blandt andet cortisol (binyrebarkhormon). Herved forstyrres udskillelsen af de forskellige reproduktionshormoner i dyret, hvilket kan ende med en unormal udvikling af ægblæren (folliklen) og enten dannelse af en cyste (figur 1) eller løsning af et æg af dårlig kvalitet. Uanset hvad vil det resultere i en nedsat drægtighedschance.

Laminitis kan opstå på grund af giftstoffer (endotoksiner fra bakterier) som cirkulerer i blodet. Giftstofferne menes enten at begrænse blodtilførslen til klovene eller stimulere en øget nedbrydning af de strukturer der holder lamellerne sammen (figur 2). Udover at være en mulig årsag til laminitis, hæmmer disse giftstoffer også udskillelsen af ’brunst-hormonet’ østrogen fra æggestokkene. Når der er for lidt østrogen viser dyret dårligere brunst, og forstyrrelserne i reproduktionshormonerne kan medføre unormal eller manglende ægløsning, og dermed både lavere insemineringsprocent og drægtighedsprocent.

Et besætningsproblem
Det er vigtigt afgøre, hvor stort et problem halthed er i din besætning, og hvad der er årsagen til haltheden. For at få et overblik over dette, kan det være en god idé at lave en halthedsvurdering af hele din besætning eller en del af dyrene, hvis du har en meget stor besætning. Spørg en ekspert om hjælp til at finde ud af, hvordan man udvælger en repræsentativ stikprøve af dyr til halthedsvurdering. Et endnu bedre værktøj er at gøre brug af registreringerne lavet af klovbeskærerne i forbindelse med klovbeskæring. Hvis der er mange registreringer af en god kvalitet, giver det et overblik over, hvad der er årsagen til, at dine køer bliver halte, og det giver dine rådgivere et unikt værktøj til at hjælpe dig med, hvordan du skal forebygge at køerne bliver halte i din besætning. Det kræver dog at din klovbeskærer er god til at registrere, hvilke klovlidelser han/hun finder ved beskæring, og at du selv eller dine rådgivere henter registreringerne ned og bruger dem aktivt.

Konklusionen er, at halter dine køer, så halte det nok også med reproduktionen.