En mild sommer uden høje varmegrader lyder måske lidt kedelig for os mennesker, som gerne vil til stranden, grille i haven og spise is i solen. Men det er en rigtig god sommer for dine køer – og deres reproduktion.
Med stigende ydelsesniveauer bliver koens egen varmeproduktion en udfordring for hendes fysiologi, og når varmegrader fra en hed sommer lægges oveni, bliver hun for alvor udfordret. Koen både sveder og udånder varm og fugtig luft for at skille sig af med varmen, og blodet bliver dirigeret mod hudoverfladen, så koen kan svede effektivt. Det medfører, at de indre organer – for eksempel reproduktionsorganerne – får lavere blodgennemstrømning, og stofskiftet ændres. Konsekvensen er, at de varmestressede køer har nedsat frugtbarhed og vil få kalve med reduceret fødselsvægt og nedsat immunforsvar. Den lave frugtbarhed hos varmestressede køer hænger blandt andet sammen med, at væksten af det lille embryo reduceres de første dage efter undfangelsen. Det øger risikoen for tidlig embryodød, og det ser vi som faldende drægtighedsprocenter.
Hvornår har vores køer det for varmt? Der findes mange komplicerede formler med fugtighed, luftbevægelse og temperatur, som eksperten kan regne på, men den nemmeste metode er faktisk at gå ud og kigge på køerne – måske med et termometer i hånden. Varmestressede køer trækker vejret hurtigt for at udskille varm luft, og en åndedrætsfrekvens over 60 i minuttet er tegn på varmestress. Samtidig vil køerne stå mere, når de varmestresses, og temperaturen kan stige fra de normale 38,3 - 38,8 grader til op mod 40 grader. Frugtbarheden påvirkes allerede, når koens temperatur runder 39 grader. Sidste sommer så vi mange gange mælketemperaturer på 40 grader hos højt ydende AMS køer (robotkøer) i dårligt ventilerede stalde, så varmestress er ikke kun et amerikansk eller israelsk fænomen.
Så det er altid en god ide at være opmærksom på, om dine køer har det for varmt. Den danske sommer til trods.