Denne gang kommer artiklen til at handle om løst og fast, der kan have betydning for reproduktionen i den skønne årstid, vi går ind i.
Mange besætninger bliver betjent af en foldtyr i afgræsningssæsonen. Det er et af de områder, der kan give meget frustrerede besætningsejere. Som praktiserende dyrlæge støder man hvert år på foldtyre, som viser sig ikke at gøre arbejdet tilfredsstillende. Det kan give nogle udfordrende situationer. Hvad er problemet med tyren? Genetik, misdannelser, dårlig sædkvalitet eller sygdom i kønsorganerne? Som dyrlæge kommer man ofte til kort på disse spørgsmål, som er svære at undersøge i praksis. Men én af de ting, der ofte kommer ud af disse ”foldtyrs-konsultationer” er, at tyren på et tidspunkt i sæsonen har haft en infektion af en art, oftest uden sammenhæng til reproduktionsorganerne. Det kunne være en klovbrandbyld eller anden infektion, der er årsag til feber hos dyret. Selv om der er kommet styr på infektionen, vil den forhøjede temperatur betyde, at der er lavet skade på de sædceller, der er under produktion i tyren. Sædcellerne er meget temperaturfølsomme og tager skade, hvis de får det for varmt. Fra sædcellerne starter deres udvikling, og til de er ”klar til brug” i det normale dyr, går der ca. to måneder. Det betyder, at fra infektionen sætter ind, til tyren kan forventes at producere fuldt fertile sædceller igen, går der to måneder. Alt afhængig af infektionens omfang (hvor høj feber og hvor længe) findes der forskellige grader af nedsat fertilitet hos tyren, og det er ikke noget, der kan vurderes i praksis, men kræver laboratorieundersøgelse. Kort sagt er du som besætningsejer nød til at acceptere en periode på en tre til fire måneder efter foldtyrens infektion(to måneder + drægtighedslængde inden undersøgelse), hvor du ikke ved, om han kan bruges. I hele perioden vil man kunne se ham vise normal bedækningsadfærd, så det skal man ikke lade sig snyde af. Hvis man som besætningsejer er opmærksom på denne problemstilling, kan man tage sine forholdsregler, så besætningen ikke kommer bagefter rent reproduktionsmæssigt.
Infektioner hos hundyrene kan også give reproduktionsmæssige udfordringer. Infektioner som klovbrandbylder og fluestiks yverbetændelser er almindelige i sommer halvåret. Det er begge infektioner, der kan give høj feber, og samtidig er bakterierne, der fremkalder infektionerne, ofte toksinproducerende. Både høj feber og toksiner kan fremkalde abort helt akut, men også i dagene efter infektionen. Derfor er det vigtigt at holde øje med, om dyret skulle ske at abortere under infektionen eller efter den er faldet til ro. Det er så ærgerligt at stå med en uventet tom ko eller kvie, når kælvningstidspunktet nærmer sig.
Med sommeren går vi også varmere tider i møde, og selv om de fleste kødkvæg har adgang til græsarealer i sommeren, kan der forekomme perioder med varmestress. Rent fysiologisk skal dyrene nok klare det med adgang til vand og skygge, men det kan have betydning for reproduktionen. Varmestressede dyr viser færre brunstsymptomer, og det skal der tages hensyn til i forhold til brunstobservation, og tidspunktet man observerer på. Varmestress har desværre også den betydning, at chancen for at etablere drægtighed efter bedækning eller inseminering falder. Årsagen er, at varmestress bremser det lille embryo i sin vækst. Når embryo vokser med nedsat hastighed, er der risiko for, at det går til grunde inden for den første ugen efter befrugtningen. Alternativt når embryo ikke en tilstrækkelig størrelse til at hæmme moderdyrets næste naturlige brunst, og det vil blive udstødt i forbindelse med brunsten. Resultatet er det samme. Man ser koen løbe om i et afkortet eller normalt brunstinterval, selv om der egentlig var etableret en drægtighed. Som dyreejer kan man derfor ikke se forskellen på, om befrugtningen mislykkedes, eller dyret bare ikke var i stand til at vedligeholde drægtigheden. Dyrene viser, at de har varmestress ved at øge deres åndedrætsfrekvens og få stigende kropstemperatur (over 39 grader). Begyndende varmestressede dyr ser vi allerede ved 20 grader, hvis luftfugtigheden er høj, som vi ofte ser det i Danmark. Det bedste vi kan gøre for dyrene er, at sikre de kan gå i skygge, og der er drikkevand af god kvalitet til rådighed. God sommer til både dyr og mennesker.