I år har vi haft en rekordvarm sommer, som har haft store konsekvenser – ikke mindst for vores køer, som har levet med varmestress i en meget lang periode. Og det påvirker reproduktionsarbejdet.
I år har det været varmt. Rigtig varmt. Ikke kun på strandene og alle de steder, hvor det giver god mening. De danske stalde har haft varmegrader, de færreste danske køer kender til, og det har været hårdt. Køerne prøver at kompensere for temperaturen ved at æde mindre og stå mere op for derved nemmere at kunne komme af med varmen. Reduceret liggetid og energioptagelse er en rigtig ærgerlig cocktail for vores malkekøer, og det gør hverken noget godt for ydelsen eller reproduktionen. Der opstår langsigtede konsekvenser, eftersom æggene i koens æggestok påvirkes negativt af kronisk stress og negativ energibalance. Det betyder, at de har dårlig kvalitet, når de er klar til brug hen over de næste par måneder. De mest kritiske køer i denne kategori er faktisk højdrægtige goldkøer og nykælvere, for de bærer på de æg, der skal bruges inden for de næste to måneder. Derfor vil vi kunne forvente en nedsat drægtighedsprocent et godt stykke ind i efteråret hos de køer, der har oplevet varmestress i sommermånederne.
De kortsigtede følger af varmestress er, at køernes brunsttegn bliver sværere at se. Dyrene er nødt til at holde aktiviteten på et lavere niveau for ikke at overophede. Men selv om koen bliver opdaget og insemineret, giver varmen stadig en nedsat chance for at etablere en drægtighed. Det befrugtede æg vil dele sig langsommere i en varmestesset ko, og mange embryoner når ikke at blive store nok til, at drægtigheden kan vedligeholdes. Det, vi ser i praksis er, at koen løber om på dag 21 eller 42, selv om insemineringen faktisk resulterede i en drægtighed i første omgang.
Opgørelser over drægtighedsprocenter i varme perioder i lande som USA og Israel viser, at de højtydende køer i gennemsnit kommer ned under 20 % - i nogle undersøgelser endda endnu længere ned. Det efterlader landmanden med en pukkel af omløbere, der skal håndteres i sensommeren og hen over efteråret med risiko for en ujævn kælvningsfordeling til følge.
Har man mulighed for at sælge kvier eller slagte køer, kan man prøve at forebygge, at denne pukkel ”bider sig fast” i besætningen og tynde ud i dyrene, som skal kælve, herfra. Med andre ord: Prøvelserne ved sommerens hedebølge er ikke ovre endnu, og vi kan bruge de koldere måneder til at planlægge, hvordan varmestress kan forebygges til næste år.