Cyster hos vores malkekøer kan være årsag til frustrationer og grå hår, både hos driftsleder, inseminør og dyrlæge. Cyster er svære at behandle, og det sker ikke så sjældent endda, at vi må opgive at kurere en ko med cyster. Tit efter stort tidsforbrug, mange behandlinger og uro i stalden. Cyster kan også ses som besætningsproblem i perioder, som koster tomdage i besætningen. Dyrt og bøvlet.
Cyster opstår i æggestokkene. På den normale æggestok sidder ægget i en væskefyldt blære, som op mod brunsten vokser sig stor. I slutningen af brunsten løsnes ægget ved, at den væskefyldte blære springer og frigiver ægget ind i æggestokkene ægløsning. En cyste opstår, når væskeblæren ikke springer men bliver ved med at vokse. Almindeligvis er der flere cyster på samme tid, enten på den ene eller på begge æggestokke. De vokser sig flere cm store og bliver på æggestokken et stykke tid (dage til uger), hvorefter de svinder ind. Samtidig med det sker, er der nye cyster på vej, som skal gennem det samme forløb. Derfor kan man sige, at en cystisk tilstand er dynamisk. Den cyste vi kan finde på koen i dag, er sandsynligvis ikke den samme som vi kan finde om en uge.
Der kan være mange årsager til at væskeblæren ikke springer, og ægløsningen fejler. Styringen af de processer, der skal få ægget til at løsne, er kompleks og kontrolleres overordnet set fra hjernen. Der sendes hormoner af sted til æggestokken, som skal binde sig på væggen af den væskefyldte ægblære og sætte løsningen i gang. Hvis hormonsignalet ikke er passende eller væggen i ægblæren har dårlig kvalitet fejler ægløsningen og koen danner en cyste.
Årsagerne til problemet kan ligge mange forskellige steder. Ofte skal vi kigge efter årsagerne langt tidligere end vi ser problemerne. Stress og huldtab i goldperioden og i starten af laktationen er vigtige årsager. Vi ved også, at køerne kan være arveligt disponerede for at danne cyster. Det betyder, at man skal tænke sig rigtig godt, om når man kæmper for at få de cystiske køer drægtige. Måske skyder man sig selv i foden på længere sigt.
I Danmark har cyster traditionelt været behandlet i forbindelse med forundersøgelse, hvor den eller de største af væskeblærerne er klemt i stykker. De små cyster, der også sidder på æggestokken er tykke i væggen og kan ikke klemmes. Hormonforstyrrelser, der er medvirkende årsag til at cysterne opstod i første omgang, påvirkes ikke af denne behandling. Derfor oplever vi ofte at behandlingseffekten er begrænset. Gamle lærebøger anslår behandlingseffekten til ca. 30%. Den traditionelle klemning medfører en risiko for at der laves arvæv omkring æggestok og æggeleder, der kan nedsætte drægtighedschancerne. Medicinsk behandling af cyster kan være med til at rette hormonforstyrrelserne, og der ses behandlingseffekter omkring 60%. Derfor vil det være den anbefalede behandling til cystekøerne. Har koen gået med cystiske æggestokke længe kan den få kroniske forandringer i børen, som ikke kan behandles. Børhornene skrumper og børmunden bliver deform, og koen skal udsættes. Der er altså mange overvejelser omkring håndteringen af cystiske køer, og en besætningsstrategi kan lægges sammen med inseminør og dyrlæge, både for behandling men bestemt også for forebyggelse. Den arvelige disponering for udvikling af cyster giver også din avlsrådgiver en rolle i strategien. Det er forebyggelse på den lange bane.