På min vej rundt i reproduktionens-verdenen oplever jeg, at der er stor forskel på drægtighedsprocenter ved brug af kønssorteret sæd hos kvier.
Nogen må nøjes med drægtighedsprocenter omkring 30, mens andre ligger konstant omkring 65 – på trods af, at fodring og staldforhold tilsyneladende er sammenlignelige. Hvad er det så, der sker, når besætninger ligger i hver sin ende af skalaen? Et helt klart svar er umuligt at give, men det er oplagt at tænke, at biologi og fysiologi kun er en del af svaret i så ekstreme tilfælde.
En anden del af forklaringen finder vi i strategien om det bedste insemineringstidspunkt til det enkelte dyr. Ved konventionel sæd sigter vi mod en inseminering ti timer efter starttidspunktet for stående brunst, og her kommer den første strategiske overvejelse; er vores brunstobservationsmetode stærk nok til at finde et tidspunkt så nøjagtigt? Og eftersom de fleste besætninger kun får insemineret én gang dagligt, skal vi så bestille inseminering til i dag eller i morgen? Det er overvejelser, som har en konsekvens for resultaterne, og i besætninger, der bruger kønssorteret sæd, har de endnu større betydning. Kønssorteret sæd har nemlig en lidt kortere levetid, da sæden er en smule formodnet af den proces, den er igennem i forbindelse med sorteringen. Flere studier viser, at drægtighedsprocenten stiger, hvis insemineringerne sker lidt senere i brunsten end ved brug af konventionel sæd. Den forskydning, der er kigget på, ligger på 6-10 timer. I de tilfælde, hvor landmanden overvejer inseminering i dag eller i morgen, kan det betyde, at han skal have lidt mere is i maven, når der bruges kønssorteret sæd.
Et eksempel – En besætning kæmpede med drægtighedsprocenten hos kvierne, når de fik kønssorteret sæd. Bedriften havde ændret management, og en ny medarbejder skulle fodre på kvieejendommen og bestille inseminør som dagens første arbejdsopgave. Efter et stykke tid landede drægtighedsprocenten på 28, og en grundig gennemgang af aktivitetsmålerens alarmer og insemineringstidspunktet viste en tydelig sammenhæng. Der blev konsekvent insemineret tidligt i brunstintervallet, eftersom alle dyr med brunstalarm blev meldt til inseminering om morgenen. Bedriften lå tilmed tidligt på inseminørens rute, og tilsammen betød det, at mange dyr blev insemineret meget tidligt i brunsten. Der er efterfølgende justeret på rutinerne, så flere af insemineringerne skubbes til senere i insemineringsvinduet – i praksis til dagen efter, og nu ligger besætningen på en samlet drægtighedsprocent på 55 for alle kvieinsemineringerne. Så is i maven kan bestemt have sin værdi engang imellem.