

Forbedrede avlsværdier for frugtbarhed
Af Jakob Lykke Voergaard, Carolina Markey, Terhi Vahlsten
For to år siden, i 2022, blev den nye Single Step-metode til beregning af avlsværdier indført. Indtil videre er indekser for otte egenskaber beregnet med den nye metode. Turen er nu kommet til frugtbarhed, som for første gang blev beregnet efter den nye metode i november. Generelt er der mindre ændringerne i indeks for frugtbarhed med den nye model.
For alle racer er der generelt en lille stigning i indeksniveauet for genotypede dyr, mens afprøvet tyre og ikke-genotypede hundyr har et lille fald. I mange af de forskellige dyregrupper på tværs af de tre racer er der en lille positiv stigning i trenden for frugtbarhed, hvilket indikerer, at yngre dyr vil blive lidt bedre sammenlignet med ældre dyr. Korrelationen mellem den gamle og den nye model er høj, hvilket betyder, at rerangering er lille blandt dyr født i samme årgang. Introduktionen af den nye 1-trins model byder på nogle forbedringer i forhold til den gamle 2-trinsmodel. Mere information om single step modellen findes i artiklen ”Ny metode til beregning af avlsværdital for malkeracerne” på NAV’s hjemmeside.
Ændringer i frugtbarhed vil påvirke NTM
Frugtbarhed har en høj vægt i NTM på 0,36 for Holstein og RDM. For begge racer har frugtbarhed den næsthøjeste vægt i NTM og kun ydelse har en højere vægt. For Jersey er vægten 0,26 for frugtbarhed, hvilket gør frugtbarhed til den tredje højeste vægt i NTM efter ydelse og yversundhed. Ændringen i frugtbarhed som følge af den nye beregningsmodel vil derfor påvirke NTM i november indeksrunden.
De fleste dyr har en lille ændring i frugtbarheden, som har en mindre effekt på NTM. For Holstein og RDM vil en ændring på tre indeksenheder i frugtbarhed resultere i ændring af NTM på én indeksenhed. Der er imidlertid få dyr, som vil ændre sig helt op til 20 indeksenheder. For en Holsteinkvie med en ændring på 20 indeksenheder i frugtbarheden vil NTM ændres med syv indeksenheder, hvilket er en væsentlig forskel.
God stabilitet for de afprøvet tyre
Alle racer viser høj stabilitet for de afprøvede tyre, og der er kun en mindre rerangering mellem tyrene, som er født i samme årgang. For alle racer vil indeksniveauet falde lidt, mens Holstein og RDM vil have en lille positiv stigning i trenden, hvilket betyder, at yngre dyr bliver lidt bedre sammenlignet med ældre dyr. På tværs af alle racer vil 75 procent af de afprøvet tyre født efter 2009 maksimal ændre sig med tre indeksenheder. For Holstein vil omkring 10 procent af tyrene falde med mere end fem indeksenheder, mens det for Jersey og RDM er omkring fem procent.
Fornuftige resultater for genomiske tyre
For alle tre racer vil det gennemsnitlige indeksniveau for genomiske tyre stige, og Holstein viser den største stigning med to til tre indeksenheder. Rerangeringen for de genomiske tyre født i samme årgang vil være lidt større sammenlignet med de afprøvet tyre, da sikkerheden for de genomiske tyre er lavere. Trenden er uændret for Holstein og RDM, mens Jersey viser en lille positiv stigning, hvilket indikerer, at yngre dyr vil være lidt bedre sammenlignet med de ældre dyr.
For Holstein og Jersey ændres omkring halvdelen af tyrene med maksimalt tre indeksenheder, mens det for RDM er 75 procent. Ved Holsten ændrer 70 procent af tyrene sig med højst fem indeksenheder og omkring 25 procent øger med mere end fem indeksenheder. For Jerseyændrer 75 procent af tyrene sig maksimalt med fem indeksenheder, mens det for RDM er tæt på 85 procent. For både RDM og Jersey stiger 15 procent af tyrene med mere end fem indeksenheder.
Ikke-genotypede hundyr er igen de mest stabile
For alle egenskaber, der er ændret til single step metoden, viser ikke-genotypede hundyr den største stabilitet, og frugtbarhed følger denne tendens. På tværs af alle tre racer er der minimal rerangering mellem de dyr, der er født i samme årgang. For Holstein og RDM falder indeksniveauet lidt, mens trenden er blevet mere positiv, hvilket indikerer, at unge dyr bliver lidt bedre sammenlignet med ældre dyr. For Jersey stiger indeksniveauet en smule, mens trenden er uændret. I alle racer vil tæt på 85 procent af dyrene maksimalt ændre sig med to indeksenheder, mens kun én til to procent ændre sig med mere end fem indeksenheder.
Mindre ændringer for genotypede hundyr
For alle tre racer stiger indeksniveauet for genomisk testede hundyr uden fænotyper en lille smule, og trenden viser en positiv ændring, hvilket betyder, at yngre dyr bliver bedre sammenlignet med ældre dyr. For genotypede hundyr med fænotyper er stigningen i indeksniveau mindre, og kun Holstein og RDM viser en lille positiv stigning i trenden.
RDM er den mest stabile race, hvor 65 procent af dyrene ændrer sig med maksimalt tre indeksenheder, sammenlignet med 55 procent for Jersey og 50 procent for Holstein. Kun 15 procent af RDM-dyrene ændrer sig med mere end fem indeksenheder, mens tallet er 25 procent for Jersey og 30 procent for Holstein. Den lille stigning i indeksniveau betyder, at de fleste af dyrene, der ændrer sig mere end fem indeksenheder, vil stige i frugtbarhedsindekset.
Indeks for hunlig frugtbarhed beskriver kviens/koens genetiske evne til at starte eller genoptage brunstcyklus efter kælvning, at vise brunst og at blive drægtig. Jo højere avlsværdital, jo bedre frugtbarhed.
Frugtbarhedsindekset inkluderer avlsværdital for interval fra første til sidste inseminering (kvier og køer), interval fra kælvning til første inseminering (køer) og antallet af insemineringer (kvier og køer).