Første avlsværdital for metanproduktion

Op til 20 procent mindre metanudledning via avl

Der er en arvelig komponent i, hvor meget metan en ko producerer, og op til 21 procent af koens metanproduktion kan tilskrives genetikken. Avlen kan derfor bidrage til en væsentlig nedbringelse af landbrugets metanudledning, når VikingGenetics, SEGES Innovation og Aarhus Universitet er klar med avlsværdital på metan. 

 

Af Content Creator Nina Liin Kjær 

 

Ifølge danske forskere kan op mod 20 procent af metanudledningen fra Danmarks samlede mælkekvægbrug mindskes via avlsarbejde frem mod 2050. Med det kommende nordiske metanindeks for malkekøer, skal der derfor sættes skub på avlens bidrag til den grønne omstilling af landbruget. Det er i første omgang avlsværdier for Holstein, der publiceres, og man forventer at følge op med tal for Jersey og RDM i løbet af næste år.

Avl har permanent og stor effekt

Hvor fodertilsætningsstoffer som Bovaer har en mærkbar effekt på koens metanproduktion, er effekten der kun så længe, man bruger det. Effekten af avl er derimod både permanent og voksende fra generation til generation, påpeger Jan Lassen, ph.d. og Senior Product Manager hos VikingGenetics, der siden begyndelsen har været stærkt involveret i arbejdet med det nordiske metanindeks. 

”Metanindekset gør selvfølgelig ikke, at en ko allerede fra 2026 ikke vil producere metan. Det virker på den lange bane, så vi omkring 2035 - 2040 har opnået samme effekt, som man har ved at give Bovaer i dag. Det kan lyde træls, at det ikke går hurtigere, men omvendt, når vi har den genetik i vores køer, så er den permanent”, siger han.

Mængden af metan, en hver generation af køer producerer, kan reduceres permanent gennem avl.

Danmark er forrest – med alle racer

Det nordiske metanindeks bygger på et omfattende pionerarbejde inden for genetisk forskning i metanproduktion. Danmark har været blandt de første til at arbejde med at måle metan og koble det med koens genetik, og sammen med Holland er vi med 16.000 målinger på individuelle køer blandt de lande i verden med mest data. Som det eneste land i verden har Danmark indsamlet data for de tre racer – Holstein, Jersey  og de røde racer – samt for visse krydsninger. 

”Når vi er lykkes med at gå forrest med det her, så skyldes det ikke mindst co-op- mindsettet og den måde, vi driver forskning i Danmark på med de organisationer, som er med til at tegne kvægproduktionen i Danmark; Aarhus Universitet, SEGES Innovation, VikingDanmark og VikingGenetics” siger Jan Lassen og fortsætter: 

”Og så skyldes det ikke mindst den velvillighed, vi har mødt hos de danske landmænd, som bare siger: "Ja tak, I må gerne komme herind og måle". For når vi gør det, går vi forrest, og andre kan træde i vores fodspor; det kan vi se, at de gør. Der har været rigtig mange fra rundt omkring i verden her i Danmark for at se, hvordan man måler metan i metansniffere” fortæller han. 

Økonomisk gulerod i bæredygtig avl 

Udledningen af metan fra køer anses som en af de største og mest presserende udfordringer for landbrugets grønne omstilling. Det omfattende fokus på at nedbringe metanudledning fra landbruget betyder, at der vil være en økonomisk gulerod for landmanden i den bæredygtighedsorienterede avl. I løbet af   år vil myndighederne tage stilling til, om avlen kan indgå i landmandens klimaregnskab direkte. Derudover arbejder Arla Foods med muligheden for at bruge metanindekset i deres FarmAhead-model, hvor landmanden belønnes økonomisk ved at avle efter mindre  metanproduktion.

Avlen kan blive en naturlig del af den grønne omstilling

Offentliggørelsen af avlsværditallene er kun første skridt. Avlsværdierne for metan kan integreres i de eksisterende avlsmål, så reduktion af metanproduktion vil blive en naturlig del af landmændenes arbejde med at avle mere klimavenlige malkekøer. Før at raceforeningerne
kan tage endeligt stilling til inkludering af metanindekset i avlsmålet, kræver det dog større sikkerhed om, hvilken økonomisk  incitamentstruktur avlen skal høre under. 

 

 

Hvor fodertilsætningsstoffer har en mærkbar her-og-nu-virkning, er effekten af avl både kumulativ, altså stigende fra generation til generation og permanent.

 

 

Fordi metan er en ny egenskab i avlsarbejdet, har det at afdække, hvilke køer, der er genetisk disponerede for at udlede mindre metan, krævet et kæmpemæssigt forskningsarbejde på et felt, hvor man hidtil ingen data havde. Med de såkaldte metansniffere har forskere foretaget mange tusinde målinger af de samme køer over tid, og benyttet sig af muligheden for at udveksle metandata med andre lande. Dertil kommer, at metan er en kompleks egenskab at beregne, og man har derfor skullet udvikle avancerede metoder, der tager højde for de mange udfordringer, såsom variationer i metanproduktion over tid. For at skabe endnu større  sikkerhed om indekset, vil man undersøge, om data fra køernes mælk samt mikrobiom i vommen kan underbygge snifferdataene.