Når faglighed rejser: Med danske rutiner og præcision viste de to inseminører Dan Have og Nanna Lehmann, hvordan uddannelse og viden kan gøre en forskel – også på den anden side af kloden.
Mød din inseminør: Danske inseminører oplever Australiens anderledes tilgang til avl
VikingDanmarks inseminører Nanna Husted Lehmann og Dan Have rejste Down Under for at arbejde med sæsoninseminering. De fik indblik i et landbrug med simple avlsstrategier og et stort uforløst potentiale – og viste samtidig værdien af dansk faglighed.
Af Content Creator Nina Liin Kjær
To af VikingDanmarks inseminører var i efteråret på en tur om på den anden side af jordkloden. Nanna Husted Lehmann og Dan Have greb chancen, da der i efteråret dukkede en mulighed op for at komme seks uger til Australien og arbejde med sæsoninseminering. Hør dem fortælle om deres oplevelser med australsk landbrug.
Samme tyr til alle kvier
Det australske landbrug er på mange måder anderledes, konstaterer både Nanna og Dan. Særligt avlsplanlægningen var en speciel oplevelse. Nanna Husted Lehmann, der har været inseminør hos VikingDanmark siden 2023 fortæller:
”Den største forskel, jeg synes, der er mellem her og Australien, er den måde, de bruger tyrene på. De vælger bare, at alle kvier skal insemineres med samme tyr. Og det er bare sådan, man gør” siger hun. Hun havde f.eks. en landmand på sin morgentur, der havde to Jerseytyre i sin spand:
”Og først skulle den ene bruges, og når jeg havde gjort det, så skulle jeg sige til, når jeg gik over og brugte den anden. Den første skulle bare bruges op først. Altså, man kiggede ikke på koen og matchede den med en tyr. De skulle bare have en Jerseykalv, så var det fint. Det var lidt specielt. Jeg tror ikke, at de går op i det på samme måde som herhjemme i Danmark” siger hun.
”Ikke dem alle i hvert fald” tilføjer Dan Have, der har været inseminør 23 år. ”Der var enkelte, der gik lidt mere op i det. Men igen de tester heller ikke de kalve, der kommer ud. Det er sådan noget, de er begyndt på lige så stille og roligt nu. Men de bliver lige pludselig overrasket, når de finder ud af, at mange af deres kalve ikke passer med det, de troede, at de var” siger han.
Han påpeger dog, at der blandt de avlsinteresserede australske landmænd er en mere nuanceret tilgang til leverandører af sæd.
”Der var de steder, hvor de var mere interesseret og involveret i avl og købte sæd ind fra hele verden, bl.a. fra Viking-Danmark, men de spreder det mere ud og bruger flere forskellige leverandører” fortæller han.
I Australien er inseminøruddannelse langt mindre omfattende end i Danmark, og derfor var flere landmænd overraskede over, hvor meget de danske inseminørers kompetencer for eksempel kunne ses i forbedrede drægtighedsprocenter.
Uforløst potentiale i avlen
På flere parametre var det tydeligt, for de to inseminører, hvor meget vi som danskere har at byde på. Bl.a. i forhold til genomisk testning.
”Den del er vi også foran med herhjemme. Også i forhold til alt det med indberetning, og at landmanden selv kan bestille, hvilke tyre han vil have til hvilke dyr. De ting ville give de australske landmænd mulighed for at udvikle på deres genetik” siger Dan.
Som eksempel på det uforløste potentiale i avlen, beskriver Dan en landmand i Australien med samme vilkårlige insemineringsstrategi.
”Han havde vel en 1.200 dyr og tre tyre i spanden. Og når den ene var brugt, så var det bare den næste. Og det var også bare i flæng. Han skulle bare have nogle kalve i de køer, så de kunne give noget mælk. Om det var fugl eller fisk, der kom ud, det var han da ligeglad med” siger han grinende og fortsætter: ”Men han kunne også højnes, ved at han fik noget andet genetik. Det er jo et kæmpe marked dernede på rigtig mange måder”.
Danske kompetencer et særsyn
Generelt blev det tydeligt for de danske inseminører, at deres kompetencer var et særsyn blandt de australske landmænd. ”Vi kom med et eller andet, de ikke var vant til” siger Dan. Han og Nanna peger på den uddannelse som en dansk inseminør har, der giver dem en helt anden faglighed.
”Først og fremmest var det den tilgang vi har, når vi snakker med dem, og så den teknik vi bruger. Selvom vi jo ikke tænker over det, men vi blev gjort opmærksomme på det. Vi kunne tydeligt se, at det var noget andet end det, de var vant til” fortæller Dan, og Nanna fremhæver ligeledes deres proaktive måde at koordinere opgaverne på.
”Vi havde et andet overblik, end de plejede at have dernede. Og vi var nogle gange sammen, og vi var bare gode til at fordele arbejdet, så det blev så effektivt som muligt. Og det var de vist ikke vant til at se” siger Nanna.
De to VikingDanmark-inseminører oplevede et australsk kvægbrug, der ikke har gennemgået samme udvikling på avlsfronten som Danmark, hvilket satte værdien af viden, teknologi og uddannelse i perspektiv.
Havde færre omløbere
Et helt konkret eksempel på deres faglighed kunne ses i antallet af omløbere. Da opholdet tog seks uger, kunne Nanna og Dan ikke nå at drægtighedsundersøge alle dyr, de inseminerede. Men de var der længe nok til at se, hvor mange ikke-omløbere på tre-ugers dagene, de havde.
”Landmændene dernede havde det sådan, at hvis bare de fik det halve af dem drægtige, så var de mere end lykkelige. Hvor vi sagde, jamen du skal nok regne med, at du får mindst en 80% drægtige, måske 90”, fortæller Dan og fortsætter: ”Man kan ikke tage det som en drægtighedsprocent, men vi lå hele tiden på de 90%”.
Af den grund mener de, at det kunne være interessant med at længere ophold, så inseminørerne fik mulighed for at måle deres resultater.
“Nu var vi jo kun dernede i seks uger. Og jeg synes faktisk, at det ville give rigtig god mening, hvis det kunne blive forlænget med seks uger, så vi kunne nå at drægtighedsundersøge dem, vi havde insemineret” siger Nanna.