Danmarks mest fodereffektive RDM-ko:

Koen, der ikke gjorde sig bemærket

7781 (VR Uppura x VR Hopkins), der kælvede første gang i april, er et godt eksempel på, hvordan man kan finde ”skjulte talenter” i sin besætning. Hendes mor havde ikke gjort sig særligt bemærket i Trine og Flemming Pedersens besætning, Østergård nær Fjerritslev, og egentlig har 7781 som sådan heller ikke gjort det. Driftsleder Hans Damtoft beskriver hende som en "nydelig ko” og den type ko, der ikke nødvendigvis tiltrækker sig opmærksomhed i stalden, men som leverer stabilt. ”Hun er steget i graderne efter at være hædret på Agromek som den mest fodereffektive RDM-ko” siger Hans. Nu er der syn for sagen, og vi lægger mærke til hende. 7781 ligger med +19 i NTM og ligger som nummer seks ud af 331 i hendes afstamningsgruppe. VikingGenetics købte sidste sommer en tyrekalv efter 7781 og VR Vinci P, som bliver spændende at følge. 

Af avlsrådgiver Kristina Vanggaard Brødbæk 

De anonyme køer 

Det er let at bemærke de køer, der gør mest opmærksom på sig selv, men det er netop de køer, der er mere stil­le i baggrunden, der ofte er de bedste. Flemming Pedersen understreger, at de køer man ikke lægger mærke til, ofte er de mest problemfri og derfor de mest værdifulde. ”De køer, som vi ikke kan huske numrene på, er ofte de køer, som betaler regningerne” forkla­rer Flemming. Denne ko er et bevis på, at kvalitet ikke altid er synlig ved første øjekast. 

Fodermesterens avlsinteresse giver pote 

I Trines og Flemmings besætning er alle dyr genomisk testet med undtagelse af nogle af de aller ældste køer i besætnin­gen. Den genomiske information anven­des aktivt i insemineringsplanen, men også når der skal tages beslutninger om skyllekontrakter eller salg til Viking-Genetics. Hans har en vigtig stemme i denne diskussion, da han er avlsnørden på bedriften og kender alle køerne samt deres afstamninger. Tidligere på året gik Lars (Trines onkel) desværre bort, og til tider kunne diskussionerne mellem Hans, Lars og Flemming være højlydte. ”Ofte mangler jeg Lars til at diskutere køerne og avlsnørderiet på daglig basis” smiler Hans. 

Høj produktion af værdistoffer, celletal under 40 og lavt foderforbrug 

Hans konstaterer, at en af grundene til at VikingGenetics var interesseret i en kalv efter 7781 måtte være, fordi hun ikke æder så meget. 7781 er beviset på, at nogle af de bedste køer ikke nødven­digvis er dem, der æder mest eller gør sig mest bemærket i stalden. ”Hun lever godt op til avlsmålet med høj produk­tion af værdistoffer, som har betydning for afregning og klimaeffektivisering” forklarer Hans og fortsætter med et smil: ”Høj ydelse og gode procenter sætter jeg pris på”. Gennemsnitligt har hun på de seneste syv kontroller haft 5,17% i fedt og 4,17% i protein. Hendes lave celle­tal (aldrig over 40) er et tegn på hendes sundhed og stabilitet, som gør hende ekstra værdifuld i besætningen. 

Vægtdata bag insemineringsbeslutninger 

I dag er der en øget opmærksomhed på at bruge teknologiske løsninger til at opti­mere både mælkeydelse og sundhed. På gården anvendes bl.a. vægtdata aktivt i insemineringsstrategien. Hans følger, på computeren, vægtkurvene på køerne for at få et indblik i, hvordan energibalan­cen er. "Derfor må nogle af køerne vente tre uger med at blive insemineret, hvis jeg vurderer, at de stadig er i negativ energibalance” forklarer Hans. 

Vi bruger udfordringer til at blive bedre 

RDM-koens styrke ift. sundhed kommer fint til udtryk i besætningen på Øster­gård, hvor ko-dødeligheden kun ligger på 2,6%, mens kalvenes dødelighed lig­ger på blot 1%. Som enhver landmand ved, er der altid udfordringer, men det er i håndteringen af disse udfordringer, at man kan finde løsninger, der fører til for­bedringer. På Østergård har der i flere år været udfordringer med celletal, og der har været gjort mange anstrengelser for at få det nedbragt – dog uden at de fandt den fuldstændige løsning. ”Vi valgte at gå tilbage til start og ”keep it simple” i vores malkning” forklarer Flemming, og samtidig slagte celletalskronikere. Der­med lykkes det efter noget tid at kom­me derned, hvor besætningen ønsker at være ift. celletallet. 

Krybestrøm udfordrede ydelsen 

Efter et besøg af Viking SmartFarming, er det lykkedes at komme til bunds i nog­le problemer, der viste sig at stamme fra krybestrøm i stalden. Krybestrømmen var bl.a. skyld i, at der ikke skete den for­ventede ydelsesstigning i besætningen, i stedet faldt ydelsen i besætningen, uden at årsagen kunne findes. Af nød blev der investeret i ”mirakelprodukter”, og Flemming kunne se pengepungen blev tømt. Efter at udfordring med krybestrøm er løst opleves nu en anderledes besæt­ning: ”Vi har nu færre dyr på OBS-listen på SenseHub, køerne er mere rene, mere kvikke og oppe på lakridserne” forklarer Flemming. Nu er mirakelmidlerne atter væk, og vi er tilbage ved basic. 

Stolt over at bidrage til fællesskabets udvikling 

På Østergård fornemmer man en stolt­hed over, at være en del af fællesskabet og kunne bidrage med data til alle. For at der kan sættes CFIT-kameraer op i stal­den, er der forskellige krav til besætnin­gen ift. registreringer og staldindretning. F.eks. skal besætningen genomisk teste. ”Vi føler, vi er blevet valgt til og prøver at følge de trends, der er” fortæller Hans og Flemming enstemmigt. Hans fremhæver vigtigheden af at være med til at udvikle nye metoder og teknologier, da det giver landmændene mulighed for at udnytte de nyeste værktøjer til at optimere både sundhed og økonomi. ”Hvis man er med til at udvikle noget, så får man lidt ny viden i forhold til dem, som ikke er med og er dermed et skridt foran – hvis man formår at udnytte den viden” forklarer Flemming. 

Gerne mere data fra CFIT 

De ser begge en stor værdi i informatio­nen fra CFIT-kameraerne. Flemming nævner, at foderomkostningerne er den største omkostning på gården, og selv små besparelser på 1% kan gøre en stor forskel på bundlinjen. Jan Lassen fra Vi­kingGenetics er hjernen bag CFIT-kame­raerne samt indekserne stofskifteeffekti­vitet. ”Jan er ekstremt dedikeret og rigtig dygtig – ham skylder vi en stor tak” siger Flemming og fortsætter: ”Det kunne være ønskværdigt, at der var endnu flere lister, som er nemme at læse og forstå i DMS”.