"Vi kigger ikke efter brunst længere. SenseHub finder dem alle sammen - også dem der smider kalven tidligt i drægtigheden. Så der er ingen risiko for at afgolde tomme køer."
Sådan lyder det fra Jesper Hjortkjær med 220 højtydende DH-årskøer på Grobsgaard lidt nord for Fjaltring, som han overtog efter sine forældre i 2015.
Reproduktionseffektiviteten var ikke dårlig førhen, men den kunne godt svinge.
"Det er vist kendt af fleste, at hver gang man skifter medarbejdere i stalden, så giver det et dyk i reproduktionseffektiviteten. Det var ikke tilfredsstillende. Der er også langt mellem de medarbejdere, der er dygtige til reproduktionsarbejdet, for alle har jo efterhånden et brunstdetekteringssystem", siger han med et smil.
Så det fik Grobsgaard også, og nu har det kørt godt et år.
Vigtig sidegevinst
Den avancerede version af SenseHub fra Viking Danmark, som Jesper Hjortkjær valgte, indeholder foruden aktivitetsbaseret reproduktionsovervågning også sundhedsovervågning baseret på blandt andet den enkelte kos drøvtygningstid, ædetid og aktivitet.
I første omgang blev systemet købt til halvdelen af køerne samt løbekvierne. I dag sidder det på alle køer, fra de kælver til de afgår til slagtning.
"Det var på grund af reproduktionen, at jeg købte det. Men sundhedsovervågningen har vist sig at være en vigtig sidegevinst", forklarer han.
"Jeg er imponeret af sundhedsovervågningen især omkring kælvning, hvor ketose og mælkefeber kan være en udfordring. Men nu kan vi nå at behandle for eksempel ketose så tidligt, at koen ikke knækker af det", uddyber han.
Det er ikke kun stofskiftelidelserne, der bliver synlige. Også yverbetændelser giver fald i drøvtygningstiden – ved e.coli-infektioner falder den til nul.
"Men vi kan ikke se, om det er en coli-yverbetændelse eller en løbedrejning, før vi står ved koen", tilføjer han.
Drøvtygning sladrer
Helt konkret tolkes sensordata fra den enkelte kos transponer af en avanceret algoritme, der omsætter dem til et sundhedsindeks for hver enkelt ko. Det udgør et rullende gennemsnit af en række værdier og sættes i udgangspunktet til 100. Når det falder til 86, dukker koen op på alarmlisten.
Det er den ene type af alarmer.
Den anden type er en akutalarm, som udløses, når der ingen drøvtygning har været i minimum ti timer. Det skyldes typisk en løbedrejning, en coli-yverbetændelse eller mælkefeber, som dermed kan fanges på et meget tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet.
Det skyldes, at drøvtygningen er et af de allerførste steder, køer reagerer på sygdom. Typisk et halvt døgn før andre tegn.
Når der arbejdes med et rullende gennemsnit i sundhedsindekset, vil for eksempel en klovbrandbyld også blive synlig i form af en hurtig adfærdsændring, mens stigende problemer med halthed på grund af digital dermatitis næppe vil.
Tærskelværdien kan justeres, og data fra SenseHub kan tilgås på smartphone og tablet (begge via en app), pc samt BoviSoft, som Grobsgaard bruger. Jesper Hjortkjær er ejerinseminør, men ellers kunne inseminering bestilles direkte i BoviSoft.
Hvordan alarmerne modtages og hvem der skal modtage dem, bestemmer den enkelte driftsleder selv. På Grobsgaard er det både Jesper Hjortkjær og fodermesteren, der modtager alarmerne.
SenseHub har desuden alle relevante sprogindstillinger i forhold til udenlandske medarbejdere.
Systemet giver ro
"Vi stoler 100 procent på systemet. Derfor tager vi det roligt omkring både reproduktionen og opstart af nykælvere. Vi har simpelt hen ikke set noget, som systemet ikke allerede havde fanget", påpeger Jesper Hjortkjær.
"Systemet virker også, når der en ny medarbejder på arbejder, eller vi har travlt i marken. Det gør, at jeg har mere ro og er mindre i stalden om aftenen og i mine friweekender", tilføjer han.
Grobsgaard
- Overtaget af Jesper Hjortkjær efter forældrene i 2015
- 220 DH-årskøer med 12.000 kg EKM/årsko leveret til mejeri
- Ansatte: Fodermester og medhjælper – desuden blander Jespers far foder
- 175 hektar, hvor alt gøres selv undtagen finsnitning