Mål for Dansk Jersey 2030

 

Jersey ”Mål 2030” skal udtrykke hvorledes vi forventer Jerseykoen præsterer og ser ud i 2030 – en kombination af avlsmæssig fremgang og forbedret management. I ”Mål 2030” er der også indarbejdet mål som afspejler Jerseyavlens effekt på miljø, klima og bæredygtighed, da dette har betydning for Jerseykoens klimaregnskab tillige med Jerseykvægbrugenes samlede klimaregnskab.

 

Det overordnede mål for Dansk Jersey er en sund og produktionsøkonomisk ko. Jerseykoen skal være af middel størrelse, have god fodereffektivitet, være frugtbar og længelevende. Målet er også at Jerseykoen skal producere mælk med høje fedt- og proteinprocenter, en høj livstidsproduktion og højt dækningsbidrag. Jerseykoen år 2030 skal være bedst på følgende parametre, på tværs af racer: Sundhed, frugtbarhed, fodereffektivitet, produktionsøkonomi og bæredygtighed.

 

Målet nås gennem regulering af de enkelte egenskabers vægt i det totaløkonomiske indeks, NTM, og ved genomisk testning samt anvendelse af avlsstrategier som omfatter kønssorteret sæd og genomisk information. Herudover vil der komme bidrag fra løbende forbedringer af managementforhold som påvirker dyrenes produktion, frugtbarhed, sundhed, holdbarhed og effektivitet.

 

Nye innovative avlsmetoder, hurtig implementering af disse og automatisk/sensorbaseret dataopsamling vil bidrage til øget avlsfremgang. Bidragene vil blive i form af større sikkerhed på avlsværdier og udvikling af nye avlsværdital med betydende økonomisk værdi for avlsprogrammet og for den enkelte Jerseykvægbruger.

 

Ydelse: Værdistofydelsen søges hævet. Dette gøres ved at anvende tyre med høj avlsværdi for fedt og protein. Vægtningen i Y-indekset reguleres i forhold til værdistoffernes forventede fremtidige økonomiske værdi og i forhold til værdien af øvrige egenskaber i mælken.

 

I år 2030 er målet for den gennemsnitlige årsydelse:

8.300 kg M

-

6,10%

-

505 kg F

-

4,45%

-

370 kg P    -    875 kg F+P

 

Procenter: Det primære ydelsesmål er værdistofydelse. Med det tilgængelige avlsmateriale og forventningerne til afregningsmodellens udvikling, forventes fedt- og proteinprocenterne i mælken at stige.

 

Livsydelse:

3.500 kg F+P

 

Mælkens sammensætning: Fastholde og fremme Jerseymælkens specielle positive egenskaber for den humane ernæring, så som høj frekvens af ønskede kaseiner, mineraler og saccarider. Høj frekvens af indholdsstoffer som fremmer mælkens tekniske og sundhedsfremmende egenskaber prioriteres også:

Tyre: 95% skal være A2A2 for Beta Kasein og 95% skal være BB for Kappa Kasein

Køer: 85% skal være A2A2 for Beta Kasein og 85% skal være BB for Kappa Kasein

 

Persistens: Avlsværdi for persistens offentliggøres og medvirker til at sikre mulighed for forskelligt management, så som forlængede laktationer

 

Sundhed: Ønskes forbedret, således at omkostningerne til behandling og følgevirkningerne af sygdom reduceres. Dette gøres ved at inddrage avlsværdier for sygdomme i avlsarbejdet, og ved styrket rådgivningsindsats og forbedret management.

Jerseyracen skal fastholde sin position som den race der er mest modstandsdygtig overfor sygdomme.  

Forbruget af antibiotika ønskes sænket.

 

Celletal: 150.000 somatiske celler i leveret mælk

 

Sygdomsbehandlinger:

Mastitisbehandlinger: Maks. 0,20 pr årsko (genbehandlinger inklusive)

Øvrige behandlinger (stofskifte-, klov-, reproduktions-sygdomme, m.m.): Maks. 1,20 behandlinger pr årsko (genbehandlinger inklusive).

 

Klovsundhed: Der sikres avlsfremgang ved at prioritere klovsundhed i NTM. Hermed sikres at Jerseyracen forsat er den race med lavest frekvens af klovsygdomme. Jerseys særkende, de mørke klove, skal bevares.

 

Holdbarhed: Målet er at køerne i gennemsnit malker til de har produceret 3.500 kg værdistof. Med en gennemsnitsydelse på 875 kg F+P, svarer dette til 4 laktationer.  

 

Overlevelse: Kalve: Min.90% af alle kælvninger resulterer i en levende kalv v. 6 mdr.

Forbedres via Jerseyrådgiveres og Jerseykvægbrugeres øgede fokus på kalvemanagement og ved at beregne og inddrage avlsværdi for ungdyroverlevelse i avlsarbejdet

Køer: Minimum 97% af køerne afgår til levebrug eller slagtning.

 

Frugtbarhed: Målet er en frugtbarhed som sikrer uafhængighed og mulighed for at kunne vælge strategiske løsninger.

Insemineringsperiode prioriteres højest (dage fra 1. inseminering til drægtighed).  

Mål for kvier: maks. 20 dage

Mål for køer: maks. 30 dage

Reproduktionseffektiviteten (inseminerings% x drægtigheds%) skal være minimum 0,30 i gennemsnit for kvier.

 

Eksteriør:

Der ønskes en højtstillet ko, 126– 132 cm i krydshøjde, og for udvoksede køer i normal foderstand, en vægt på ca. 470 kg.

 

Kropskapacitet: Forparten skal have en bredde og dybde, der er passende for koens størrelse. Overlinien ønskes lige, og krydset skal være svagt hældende og ikke for fladt.

 

Lemmer: Der ønskes stærke lemmer med fin knoglebygning og parallelle haser, der set fra siden har en vinkel på ca. 150o. Koderne skal være stærke og de mørke klove ønskes bevaret. Dette for at sikre mobile køer med ubesværet gang, og undgå at problemer med lemmer og klove medfører udsætning.

 

Malkeorganer: Der ønskes et velformet, højt - og veltilhæftet yver. Foryvertilhæftning og yverdybde tillægges størst vægt. Patterne skal være 5,0 cm. lange og 2,5 cm. tykke, og med en stump ende. Der ønskes velplacerede patter (placeret midt på yverkirtlen). Sammenfattende skal malkeorganerne være velegnede til alle malkesystemer.

 

Udviklingen for eksteriøregenskaberne styres via vægtning af de enkelte egenskaber, dels i de sammensatte egenskaber Krop, Lemmer og Malkeorganer, samt via vægtning af eksteriøret i NTM-indekset

 

Der stilles ingen ”krav” til koens farve. Alle farver, herunder hvide aftegninger, accepteres, men en ensartet gylden gulbrun farve betragtes som den typiske farve.

 

Se optimum og vægtning i Bilag 1.

 

Bæredygtighed: ”Den klimavenlige ko”

Den danske Jerseyko skal være den mest klimavenlige ko, på tværs af racer og lande.

Dette målt på emission af drivhusgasser (CO² og Metan), kvælstof og fosfor pr kg mælketørstof produceret / pr kg EKM. Målet er at Jerseykoen skal påvirke klima og miljø 20% mindre end køer af stor race.

 

Egenskaber med indflydelse på bæredygtigheden i mælkeproduktion inddrages i avlsmålet, i takt med at dette bliver muligt.

 

Egenskaber inkluderet i NTM, som har betydning for bæredygtighed i 2021:

Sundhedsegenskaber (yversundhed, generel sundhed, klovsundhed)

Holdbarhed og overlevelse

Sparet foder

Produktion

 

Egenskaber som endnu ikke er inkluderet i NTM, men som kan have betydning:

Drivhusgas emission

Kælvningsalder

Forlængede laktationer

Effekt af avlsstrategi (kødkvægskalve, reduceret opdræt, m.m.)

 

Effektivitet: Jerseykoen skal være 10% mere ressourceeffektiv end køer af stor race, målt på foderoptagelse (kg ts/kg EKM) og på produktion (kg EKM/kg levende vægt).

Udviklingen i effektivitet/Sparet foder styres via vægtning i NTM og avlsprogram.

 

Polledhed: Målet for hundyr er at 50% af fødte kviekalve skal være pollede i 2030.

Målet nås ved at homozygotisk pollede tyre (POS tyre) på højt NTM niveau, vil kunne tilbydes i sidste halvdel af 20’erne.

 

Arvelige sygdomme: Alle Jerseydyr som indgår i arbejdet med at frembringe tyre til sædproduktion, vil blive testet for kendte arvelige defekter af økonomisk betydning.

Der udarbejdes plan for udryddelse/håndtering af utilsigtet udbredte defekter, hvilket vil blive styret via insemineringsplan (DMS) eller tilsvarende.

Alle Jerseytyre, ejet helt eller delvist af VikingJersey, er fri for kendte mono-genetiske egenskaber med negativ avls- og økonomisk effekt, så som: JH1, JH2, RVC og JNS.

 

Dyr som er bærere af ovenstående kan anvendes til fremavl af avlsdyr, såfremt afkom som er bærere af defekten slagtes.

 

Renracethed: VikingJersey stiller højere krav til renracethed end nationale- og EU stambogsregler foreskriver. Tyre som markedsføres helt eller delvist af VikingJersey har minimum 99,5% Jersey gener.

 

 

Godkendt af Avlsforum Horisont 1.december 2021