Introduktion
Dansk Jersey har siden sidst i 1990’erne haft tradition for hvert femte år at beskrive og fastsætte detaljerede mål for racen, 10 år ud i fremtiden.
Jersey målet skal udtrykke forventningen til Jerseykoens (Jerseydyrenes) præstationer og fænotypiske egenskaber i ”mål-året” – en kombination af avlsmæssigt niveau, rammevilkår (f.eks.Grøn trepart) og management opnået gennem målrettet indsats frem mod målet.
For at kunne følge udviklingen indenfor de enkelte egenskaber er der indføjet en lille tabel over de seneste års udvikling. Årligt vil tabellen blive redigeret, så udviklingen kan følges og der kan reageres på udvikling i uønsket retning og udefra kommende ændringer i rammevilkår.
Jersey Mål 2035
I ”Mål 2035” er alle nuværende egenskaber inkluderet i NTM beskrevet, tillige med nye egenskaber som forventes at være aktuelle i 2035 og egenskaber som potentielt kan få interesse i fremtiden.
Det overordnede mål for Dansk Jersey er en effektiv, længelevende, bæredygtig og produktions økonomisk ko. Jerseykoen skal være af middel størrelse og leve op til kvægbrugerens krav til en moderne malkeko, tillige med at koen også bidrager til at indfri forbrugernes ønsker om bæredygtighed, dyrevelfærd og produkter af høj kvalitet. Målet er også at Jerseykoen skal producere mælk med højt indhold af fedt og protein, en høj livstids produktion og højt dækningsbidrag. Jerseykoen år 2035 skal være bedst på følgende parametre, på tværs af race: Sundhed, Frugtbarhed, Foder effektivitet, Emission, Varme resistens, Produktions økonomi og Bæredygtighed.
Nye innovative avlsmetoder, hurtig implementering af disse og automatisk - /sensorbaseret dataopsamling vil bidrage til øget avlsfremgang og til at forbedre management. Bidrag til øget avlsfremgang vil blive i form af større sikkerhed på avlsværdier og udvikling af nye avlsværdital med betydende økonomisk værdi for avlsprogrammet, det enkelte dyr og for den enkelte Jersey kvægbruger.
Dansk Jersey vil forsat være trendsætter og medvirke til at udvikle racen og kvægavlen generelt. Bl.a. skal nye tiltag som anvendelse af kødkvægsembryoner (der giver små kalve) i stedet for inseminering med kødkvæg, undersøges nærmere.
Ydelse
Værdistofydelsen søges hævet. Dette gøres ved at anvende tyre med høj avlsværdi for kg fedt og kg protein. Vægtningen i Y-indekset reguleres i forhold til værdistoffernes forventede fremtidige økonomiske værdi og i forhold til værdien af øvrige egenskaber i mælken.
Der laves beregning på effekten af at sænke vægten på 1. laktation og opprioritere vægten på senere laktationer i Y-indekset.
I år 2035 er målet for den gennemsnitlige årsydelse:
8.140 kg M - 6,15% F - 500 kg F - 4,60% P - 375 kg P - 875 kg F+P
Tabel 1. Udvikling i Dansk Jerseys Årsydelse, seneste 10 år, alle køer
|
År |
Køer |
Mælk |
Fedt |
Protein |
F + P |
||
|
|
Antal |
Kg |
% |
Kg |
% |
Kg |
Kg |
|
2016 |
65.915 |
7.300 |
5,96 |
435 |
4,16 |
304 |
739 |
|
2017 |
64.910 |
7.339 |
5,97 |
438 |
4,20 |
308 |
746 |
|
2018 |
65.562 |
7.444 |
5,92 |
441 |
4,20 |
313 |
754 |
|
2019 |
65.687 |
7.545 |
6,02 |
454 |
4,27 |
322 |
776 |
|
2020 |
66.775 |
7.545 |
5,97 |
450 |
4,27 |
322 |
772 |
|
2021 |
67.073 |
7.564 |
5,98 |
453 |
4,30 |
325 |
778 |
|
2022 |
68.335 |
7.598 |
5,96 |
453 |
4,29 |
326 |
779 |
|
2023 |
69.363 |
7.700 |
5,99 |
462 |
4,34 |
334 |
796 |
|
2024 |
70.549 |
7.753 |
5,99 |
464 |
4,36 |
338 |
802 |
|
2025 |
73.947 |
7.885 |
6,02 |
474 |
4,42 |
348 |
822 |
Værdistoffer og Procenter
Det primære ydelsesmål er kg fedt og kg protein (værdistoffer), da mælkeafregningsmodellen på hjemmemarkedet primært er baseret på disse to parametre. Mælkevolumen vægtes negativt, da denne bestanddel er forbundet med omkostninger for både mejeri, kvægbrugere og ko.
Vægtningen i Y-Indekset fastsættes ud fra bestanddelenes værdi: Negativ vægt på M (volumen) og ens positive vægte på F og P (-0,30 x M + 0,65 x F +0,65 x P)
Det skal vurderes om fremgangen i kg fedt og protein kan fastholdes med den nuværende negative vægt på mælkevolumen. En analyse af effekten af en mindre reduktion i den negative vægt og fastholdelse af det meget høje niveau af procenter skal gennemføres. I analysen ønskes en vurdering af effekter, hvis man begynder at avle efter bestemte D-GAT typer (gen som har betydning for mælkens sammensætning).
Der avles ikke direkte efter et bestemt niveau af procenter, men procenterne er et middel til at nå målet. Med det tilgængelige avlsmateriale og forventningerne til afregningsmodellens udvikling, forventes fedt- & proteinprocenterne at stige.
Livsydelse
Målet for gennemsnitlig livsydelse er 3.500 kg F+P
Høj livsydelse skal nås gennem øget fokus på at lave den optimale kælvekvie mht. alder og vægt samt sikre mindre udskiftning blandt unge køer, ved en styrkelse af sundhed og frugtbarhed. Data fra CFIT (Cattle Feed InTake) / CowFit (Vægt registrering med 3D kamera) kan bidrage til en bedre forståelse af hvad der er optimalt mht. alder, vægt og ydelsesrelationer.
Et middel til at opnå højere livsydelse kan også være forlængede laktationer, som kan implementeres med ændret management og prioritering af egenskaben Persistens.
Status 2025: 3,0 malkeår x 822 kg F+P = 2.466 kg F+P
Øvrige bestanddele i mælken
Målet er at fastholde og fremme Jerseymælkens specielle positive egenskaber for den humane ernæring, så som høj frekvens af ønskede kaseiner, mineraler, fedtsyrer og forskellige kulhydrater. Høj frekvens af indholdsstoffer som fremmer mælkens tekniske og sundhedsfremmende egenskaber prioriteres også:
Kaseiner:
VikingGenetics markedsførte eksporttyre: 100% skal være A2A2 for Beta Kasein og 100% skal være BB for Kappa Kasein
Status 2025: 96,6% A2A2 og 91,4% BB
Hundyr: 90% skal være A2A2 for Beta Kasein og 90% skal være BB for Kappa Kasein
Status 2025: 89,3% A2A2 og 82,6% BB
Tabel 2. Udvikling i frekvens af kaseiner i ko-populationen 2016-2024
|
År |
Kappa Kasein |
Beta Kasein |
||
|
|
BB, % |
Øvrige |
A2A2, % |
Øvrige |
|
2016 |
66 |
34 |
71 |
29 |
|
2017 |
71 |
29 |
73 |
27 |
|
2018 |
74 |
26 |
72 |
28 |
|
2019 |
75 |
25 |
72 |
28 |
|
2020 |
80 |
20 |
81 |
19 |
|
2021 |
75 |
25 |
80 |
20 |
|
2022 |
79 |
21 |
85 |
15 |
|
2023 |
80 |
20 |
87 |
13 |
|
2024 |
83 |
17 |
90 |
10 |
Sundhed
Målet er en kontinuerlig forbedring af sundheden, så der løbende kompenseres for en højere ydelses negative effekter på sundheden. Omkostninger til behandlinger og følgevirkningerne af sygdom skal reduceres. Dette gøres ved en høj prioritering og vægtning af avlsværdier for sygdomme og sundhed i avlsarbejdet, og ved styrket rådgivningsindsats og forbedret management.
En tidligere indsats i forhold til forebyggelse/behandling skal udvikles vha. nye tidlige registreringer fra sensorer, automatiske adfærdsmålinger, kamera overvågning, m.m. Halthed skal registreres automatisk hurtigst muligt og inden 2035.
Jerseyracen skal prioritere og dokumentere at racen er den mest modstands-dygtige overfor sygdomme.
Forbruget af antibiotika ønskes løbende sænket.
Celletal
Maks. 150.000 somatiske celler i leveret mælk
Sygdomsbehandlinger
Mastitisbehandlinger: Maks. 0,15 pr årsko (genbeh. inklusive)
Øvrige behandlinger: Maks. 0,70 pr årsko (genbeh. inklusive) (Sygdom relateret til stofskifte, lemmer og reproduktion)
Tabel 3. Udvikling i mål og frekvens af sygdomsbehandlinger
|
Celletal |
Mastitis beh. |
Øvr. beh. |
|
|
Mål 2020 |
200.000 |
0,40 |
0,30 |
|
Mål 2025 |
150.000 |
0,20 |
1,20 |
|
Mål 2030 |
150.000 |
0,20 |
1,20 |
|
Aktuel 2025 |
197.000 |
0,19 |
0,82 (u. goldning og repro beh.) |
|
Stigning seneste 10 år |
Uændret |
-0,006 |
Klovsundhed
Der sikres avlsfremgang ved at prioritere Klovsundhed i NTM. Fremgangen understøttes af data fra klovbeskærere, og er under stor indflydelse af godt management, som hyppig klovbeskæring, sikring mod for fugtigt miljø omkring klovene, m.m. Andelen af køer som afgår med klovsygdom som udsætterårsag skal sænkes.
Jerseyracen skal forsat være den race med lavest frekvens af klovsygdomme.
Jerseys særkende, de mørke klove, skal bevares.
Figur 1. Avlsmæssig udvikling i klovsygdomme for Jersey hundyr, seneste 10 år
Tabel 4. Frekvens af Klovlidelser blandt Jerseykøer, 2024
|
Klovlidelse |
Frekvens, % |
Økonomisk betydning |
|
Dermatitis |
14,2 |
Middel |
|
Balleforrådnelse |
1,8 |
Middel |
|
Såleblødning |
10,4 |
Middel |
|
Sålesår |
6,1 |
Meget stor |
|
Proptrækkerklov |
9,6 |
Lav |
|
Nydannelse |
1,0 |
Lav |
|
Hul væg/dobb. sål |
7,4 |
Lav |
Overvejelser vedr. avlsfremgang for sundhedsegenskaber
Frekvensen af mastitis i første laktation er højere hos Jerseykøer end hos køer af anden race, mens frekvensen i anden og senere laktationer er lavere. Avlsfremgangen frem mod 2035 kan øges, hvis mastitis i første laktation vægtes højere i Yversundhedsindekset (også højere end der er økonomisk belæg for).
For enkelte af de syv klovsygdomme som indgår i avlsværditallet Klovsundhed, har der de senere år været en stigende frekvens (Såleblødning (10,4%), Sålesår (6,1%) og Proptrækkerklov (9,6%)). Avlsfremgangen frem mod 2035 kan øges, hvis ovennævnte klovsygdoms-komplekser vægtes højere i Klovsundhedsindekset (også højere end der er økonomisk belæg for).
”Atypisk mælkefeber” eller ”Midtlaktations mælkefeber” er kommet i fokus over de seneste år. Der skal investeres i at undersøge årsagssammenhænge og udvikling af behandling. Såfremt der kan findes en brugbar arvbarhed for ovenstående og for den traditionelle mælkefeber tillige, skal avlsværdital udvikles og tages i anvendelse senest i 2035.
Holdbarhed
Målet er at køerne i gennemsnit malker til de har produceret 3.500 kg fedt + protein. Med en årlig gennemsnitsydelse på 875 kg F+P, svarer dette til at køerne producerer i 4 år og at de som gennemsnit afgår ved en alder på 6 år.
Figur 2. Produktiv levetid fra kælvning til udsætning, 1990 til 2024
Overlevelse
Kalve:
Min.90% af alle kælvninger skal resultere i en levende kalv v. 6 mdr.
Overlevelsen forbedres via fodrings-rådgiveres og Jersey kvægbrugeres øgede fokus på kalve management og ved at beregne og inddrage avlsværdi for ungdyroverlevelse i avlsarbejdet. Genomisk avlsværdital skal færdigudvikles og implementeres hurtigst muligt
Køer:
Minimum 85% af køerne skal opnå at få 2. kalv.
Der skal sættes fokus på udsætningsårsager i 1. laktation, ”spild” og alder ved slagtning
Minimum 96% af køerne afgår til levebrug eller slagtning.
Tabel 5. Dødelighed og overlevelse blandt Jerseykalve/-kvier 2024
|
År |
Kalve efter kvier/køer |
Døde senere |
||
|
|
Dødfødt, % |
Død dag 1, % |
Dag 1-30, % |
Dag 31-458, % |
|
2024 |
6,5 / 4,4 |
0,6 / 0,4 |
6,8 |
7,6 |
Tabel 6. Mål for ko-dødelighed, aktuelt niveau og udvikling
|
Ko dødelighed |
|
|
Mål 2020 |
Maks 4% |
|
Mål 2025 |
Maks 4% |
|
Mål 2030 |
Maks 4% |
|
Aktuelt 2025 |
6,0% |
|
Stigning pr år siden 2016 |
+0,1 |
Frugtbarhed
Målet er en Hunlig frugtbarhed som sikrer uafhængighed og mulighed for at kunne vælge strategiske løsninger, uden at frugtbarheden bliver årsag til ufrivillig udsætning.
Insemineringsperiode prioriteres højest (dage fra 1. inseminering til drægtighed).
Mål for kvier: Maks. 20 dage
Mål for køer: Maks. 30 dage
Målene tager udgangspunkt i anvendelse af kønssorteret sæd
Målene opnås ved høj prioritering af frugtbarhed i avlsarbejdet og ved udbredt anvendelse af automatisk/sensorbaseret brunstobservation.
Tabel 7. Udvikling i insemineringsperiode (IP) og Insemineringer pr drægtighed for kvier og køer, 2016 til 2024
|
År |
Kvier |
Køer |
||
|
|
IP, dage |
Ins/drægt |
IP, dage |
Ins/drægt |
|
2016 |
20 |
1,66 |
32 |
1,84 |
|
2017 |
20 |
1,66 |
31 |
1,82 |
|
2018 |
20 |
1,68 |
32 |
1,84 |
|
2019 |
21 |
1,74 |
34 |
1,92 |
|
2020 |
19 |
1,68 |
32 |
1,86 |
|
2021 |
19 |
1,68 |
30 |
1,86 |
|
2022 |
19 |
1,67 |
30 |
1,85 |
|
2023 |
19 |
1,67 |
31 |
1,91 |
|
2024 |
18 |
1,67 |
30 |
1,86 |
Et nyt avlsværdital for Hanlig frugtbarhed som kan prædiktere sædens befrugtningschance, bør færdigudvikles hurtigst muligt og implementeres inden 2035.
Eksteriør
Der ønskes en middelstor Jerseyko med en krydshøjde på ca. 130 cm. og for udvoksede køer i normal foderstand, en vægt på ca. 475 kg.
Hvorvidt en større vægt på Sparet foder i NTM kan bremse størrelsesudviklingen, undersøges nærmere.
Kropskapacitet
Forparten skal have en bredde og dybde, der er passende for koens størrelse. Overlinjen ønskes lige, og krydset skal være svagt hældende og ikke for fladt.
Lemmer
Der ønskes stærke lemmer med fin knoglebygning og parallelle haser, der set fra siden har en vinkel på ca. 150 grader. Koderne skal være stærke og de mørke klove ønskes bevaret. Dette for at sikre mobile køer med ubesværet gang, og undgå at problemer med lemmer og klove medfører udsætning.
Malkeorganer
Der ønskes et velformet, højt - og veltilhæftet yver. Foryvertilhæftning og yverdybde tillægges størst vægt. Patterne skal være 5,0 cm. lange og 2,5 cm. tykke, og med en stump ende. Der ønskes velplacerede patter (placeret midt på yverkirtlen). Sammenfattende skal malkeorganerne være velegnede til alle malkesystemer.
Udviklingen for eksteriøregenskaberne styres via vægtning af de enkelte egenskaber, dels i de sammensatte egenskaber Krop, Lemmer og Malkeorganer, samt via vægtning af eksteriør i NTM-indekset.
Optimum og vægtning af de enkelte eksteriøregenskaber er angivet for alle egenskaber i Bilag 1 og udviklingen er angivet i Bilag 2.
Udviklingen følges tæt og justeringer kan foretages løbende. Effekten af at hæve vægten på eksteriøregenskaberne i NTM skal undersøges, herunder effekt på livsydelse og holdbarhed. Pt. vægtes eksteriør med 9%.
Brugsegenskaber
Malketid og Temperament skal som minimum være på samme niveau som i 2025.
Malketid registreres i malkerobotter og elektroniske mælkemålere. Den automatiserede registrering bør tillige udvikles for temperament, for at få flere og mere valide data.
Farve
Der stilles ingen ”krav” til koens farve. Alle farver, herunder hvide aftegninger, accepteres, men en ensartet gylden gulbrun farve betragtes som den typiske farve.
Bæredygtighed
Mål 2035 skal resultere i at Dansk Jersey som minimum kan dokumentere at racen er konkurrencedygtig blandt hjemmemarkeds-racerne og at Dansk Jersey er den mest klimavenlige Jerseyko internationalt.
Dette målt på emission af drivhusgasser (CO² og Metan), og miljøpåvirkning fra kvælstof og fosfor pr kg F + P produceret.
Målet er at Jerseykoen forsat påvirker klima og miljø minder end andre racer, i forhold til koens vægt og værdistofproduktion.
Egenskaber med indflydelse på bæredygtigheden i mælkeproduktion inddrages i avlsmålet, i takt med at dette bliver muligt.
Egenskaber inkluderet i NTM, som har betydning for bæredygtighed (2025):
- Sundhedsegenskaberne: Yversundhed, Generel sundhed og Klovsundhed
- Holdbarhed og overlevelse
- Sparet foder
- Hunlig frugtbarhed
- Produktion
- Vægtændringer (målt med 3D kameraer i CFIT / CowFit besætninger)
Egenskaber som ikke er inkluderet i NTM, men som kan få betydning:
- Emission, som introduceres for Jerseyracen primo 2026
- Kælvningsalder
- Forlængede laktationer
- Effekt af avlsstrategi (kødkvægskalve, reduceret opdræt, m.m.)
- Monogene egenskaber, så som arvelige sygdomme/defekter og polledhed
Et sammensat indeks som inkluderer ovenstående egenskaber bør overvejes.
Effektivitet
Jerseykoen skal være mere ressourceeffektiv end køer af stor race, målt på foderoptagelse (kg TS pr kg produceret F+P) og på produktivitet (kg F + P pr kg levende vægt).
Udviklingen i effektivitet styres via vægtning af Sparet foder indekset i NTM og gennem avlsprogrammet. I 2025 vægtes Sparet foder med 7% af den samlede værdi i NTM. I takt med at sikkerheden på indekset øges, forventes at vægten stiger til minimum det dobbelte.
Når vægten øges, forventes det at give en afledt effekt på størrelsesudviklingen, så køerne ikke forsat bliver højere og højere, men forbliver middelstore.
Registrering af individuel foderoptagelse foretages i CFIT besætninger, hvor 3D kameraer bestemmer foderoptagelse. I 2035 forventes at 3D kameraløsningen vil kunne bidrage med bevægelses- og eksteriør data tillige.
Polledhed
Fra 2025 arbejdes der ud fra en klar polled strategi som skal sikre at nedenstående mål opnås i 2035:
- 100% af VikingJerseys markedsførte tyre på hjemmemarkedet skal være pollede
- Minimum 70% af tyrene skal være homozygotisk pollede, PP
- 100% af fødte kviekalve på hjemmemarkedet skal være pollede
Tabel 8. Udvikling i frekvens af polledhed i ko-populationen, 2016 til 2024
|
År |
Hornede |
Pp |
PP |
|
2016 |
99 |
1 |
0 |
|
2017 |
99 |
1 |
0 |
|
2018 |
99 |
1 |
0 |
|
2019 |
99 |
1 |
0 |
|
2020 |
99 |
1 |
0 |
|
2021 |
98 |
2 |
0 |
|
2022 |
97 |
3 |
0,1 |
|
2023 |
96 |
4 |
0,2 |
|
2024 |
92 |
7 |
0,4 |
Udviklingen styres ved at følge en klar VikingJersey polled strategi for tyreavlen, samt via besætningernes avlsplaner.
Arvelige sygdomme
Alle Jerseydyr som indgår i arbejdet med at frembringe
tyre til sædproduktion, vil blive testet for kendte arvelige defekter af økonomisk betydning.
Der udarbejdes plan for udryddelse/håndtering af utilsigtet udbredte defekter, hvilket vil blive styret via genomisk testning og anvendelse af insemineringsplan eller tilsvarende.
Alle Viking Jerseytyre, ejet helt eller delvist, er fri for kendte mono-genetiske egenskaber med negativ avls- og økonomisk effekt (JH1, JH2, RVC og JNS).
Dyr som er bærere af ovenstående kan anvendes til fremavl af avlsdyr, såfremt afkom som er bærere af defekten, ikke kommer til at sprede genet/generne i populationen.
Tabel 9. Udvikling i frekvens af Jersey Haplotype 1, JH1 og JNS, 2016 til 2024
|
År |
JH1, % |
JNS, % |
||
|
|
Frie |
Bærere |
Frie |
Bærere |
|
2016 |
94 |
6 |
100 |
0 |
|
2017 |
93 |
7 |
100 |
0 |
|
2018 |
86 |
14 |
100 |
0 |
|
2019 |
94 |
6 |
100 |
0 |
|
2020 |
94 |
6 |
100 |
0 |
|
2021 |
95 |
5 |
99 |
0,7 |
|
2022 |
96 |
4 |
99 |
0,5 |
|
2023 |
97 |
3 |
100 |
0,4 |
|
2024 |
98 |
2 |
100 |
0,3 |
Nye egenskaber
Dansk Jersey har et klart mål om at være trendsætter og om at bidrage til innovation og udvikling af kvægavlen. Inden 2035 vil Dansk Jersey bidrage til at mulighederne for udvikling og implementering af nye egenskaber sættes i gang.
Her kan bl.a. blive tale om følgende:
Varmestress resistens indeks
Der opleves hyppigere tilfælde af varmestress i kvægstaldene og effekterne på ydelse, frugtbarhed og yversundhed er tydelige. Et indeks bør udvikles snarest og inden 2035.
Data på temperatur og luftfugtighed kan med moderne censorteknologi forholdsvis let opsamles og kobles med de egenskaber de har effekt på.
Vand-effektivitets indeks
Umiddelbart er vand ikke en begrænset ressource under nordiske forhold, men på mange eksportmarkeder er adgangen til vand begrænsende for mælkeproduktionen og kvægets velbefindende og sundhed. Sensorteknologi vil kunne udvikles til at registrere individuel vandoptagelse, hvilket er grundlaget for at et indeks kan udvikles.
Renracethed
Dansk Jersey og VikingJersey stiller højere krav til renracethed end nationale- og EU stambogsregler foreskriver.
Tyre som markedsføres helt eller delvist af Dansk Jersey og VikingJersey har minimum 99,5% Jersey gener.
Således vedtaget af Dansk Jerseys Avlsforum
Koldkærgaard, d. 17. december 2025.
Bilag 1. Dansk Jersey Eksteriøregenskaber
Optimum og vægtning 2025
|
Eksteriøregenskaber |
Optimum |
Eksteriørtal |
Avlsværdital |
|
|
|
|
Vægt |
Vægt |
|
|
Kropskapacitet |
Krydshøjde |
128 - 132 |
6 |
6 |
|
|
Kropsdybde |
6,0 |
15 |
14 |
|
|
Brystbredde |
5,0 |
15 |
13 |
|
|
Malkepræg |
6,0 |
15 |
10 |
|
|
Overlinje |
7,0 |
15 |
25 |
|
|
Krydsbredde |
6,0 |
11 |
11 |
|
|
Kryds retning |
5,0 |
13 |
11 |
|
|
Afvigekoder |
|
10 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Lemmer |
Hasevinkel fra siden |
5,0 |
18 |
20 |
|
|
Hasevinkel bagfra |
9,0 |
18 |
20 |
|
|
Hasekvalitet |
9,0 |
18 |
20 |
|
|
Knoglebygning |
9,0 |
18 |
15 |
|
|
Klovhældning |
6,5 |
18 |
25 |
|
|
Afvigekoder |
|
10 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Malkeorganer |
Foryvertilhæftning |
9,0 |
10 |
20 |
|
|
Bagyverbredde |
9,0 |
5 |
10 |
|
|
Bagyverhøjde |
9,0 |
5 |
0 |
|
|
Yverbånd |
9,0 |
5 |
10 |
|
|
Yverdybde |
9,0 |
15 |
25 |
|
|
Yverbalance |
5,0 |
10 |
0 |
|
|
Pattelængde |
2,0 |
7 |
0 |
|
|
Pattetykkelse |
6,0 |
10 |
10 |
|
|
Forpatteafstand |
7,5 |
12 |
0 |
|
|
Bagpatteplacering |
5,0 |
10 |
-10 |
|
|
Afvigekoder |
|
11 |
|
Bilag 2. Dansk Jersey Eksteriøregenskaber
Gennemsnitlig bedømmelse 2015 til 2024
|
Eksteriøregenskaber |
2015-16 |
2018-19 |
2021-22 |
2024 |
|
|
Kropskapacitet |
Krydshøjde |
128,7 |
128,3 |
129,8 |
130,4 |
|
|
Kropsdybde |
5,8 |
5,7 |
5,7 |
5,7 |
|
|
Brystbredde |
4,8 |
4,9 |
4,8 |
4,9 |
|
|
Malkepræg |
5,0 |
4,9 |
4,9 |
4,8 |
|
|
Overlinje |
6,0 |
6,0 |
6,0 |
6,0 |
|
|
Krydsbredde |
4,8 |
4,9 |
5,0 |
5,1 |
|
|
Kryds retning |
5,2 |
5,2 |
5,3 |
5,2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Lemmer |
Hasevinkel fra siden |
5,4 |
5,3 |
5,3 |
5,3 |
|
|
Hasevinkel bagfra |
6,0 |
5,9 |
5,8 |
5,8 |
|
|
Hasekvalitet |
6,0 |
5,8 |
5,7 |
5,7 |
|
|
Knoglebygning |
6,7 |
6,7 |
6,6 |
6,5 |
|
|
Klovhældning |
4,5 |
4,5 |
4,5 |
4,6 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Malkeorganer |
Foryvertilhæftning |
5,3 |
5,2 |
5,1 |
5,1 |
|
|
Bagyverbredde |
5,4 |
5,2 |
5,2 |
5,4 |
|
|
Bagyverhøjde |
6,0 |
5,8 |
5,5 |
5,5 |
|
|
Yverbånd |
5,0 |
4,8 |
4,8 |
4,9 |
|
|
Yverdybde |
5,2 |
5,0 |
5,3 |
5,5 |
|
|
Yverbalance |
5,1 |
5,0 |
4,9 |
4,8 |
|
|
Pattelængde |
4,9 |
5,1 |
5,0 |
5,0 |
|
|
Pattetykkelse |
4,7 |
4,9 |
4,7 |
4,8 |
|
|
Forpatteafstand |
4,8 |
4,9 |
4,7 |
4,7 |
|
|
Bagpatteplacering |
5,5 |
5,5 |
5,5 |
5,5 |
11.000 kåringer af køer i første laktation, 2024