Mindre foder, samme ydelse: Sparet foder får større plads i avlsmålene
Fodereffektivitet er blevet en vigtigere del af avlsmålet (NTM), og med den seneste indeksberegning er vægtningen af sparet foder-indekset øget markant for alle tre malkeracer. Det afspejler den stigende betydning af fodereffektive køer i moderne mælkeproduktion.
Juni 2026
Foder er en af de største omkostninger i mælkeproduktionen og kan udgøre op til 88% af de variable omkostninger. Der kan dog være stor forskel på, hvor godt den enkelte ko omsætter foderet - nogle bruger en større andel til vedligehold, mens andre omsætter det mere effektivt.
Med den seneste opdatering efter maj måneds indekskørsel er vægtningen af sparet foder i NTM øget betydeligt. Det afspejler den voksende økonomiske og bæredygtighedsmæssige betydning af fodereffektivitet i moderne mælkeproduktion.
For Holstein er vægtningen øget fra 0,18 til 0,35, for RDM fra 0,13 til 0,35 og for Jersey fra 0,18 til 0,38 — svarende til omtrent en fordobling for Holstein og Jersey og mere end en tredobling for RDM.
Denne ændring betyder, at forskelle i sparet foder nu har en tydeligere effekt på en tyrs NTM, og i praksis vil tyre med høje værdier for sparet foder bidrage mere til den samlede fremgang i NTM end tidligere.
Den øgede vægtning af sparet foder er drevet af tre hovedfaktorer:
Foderomkostninger
Foder er fortsat den største enkeltstående omkostning, og stigende udgifter til foder har øget den økonomiske betydning af selv små forskelle i, hvor effektivt køer omsætter deres foder.
Bedre data og en ny indeksmodel
Den nyeste version af sparet foder-indekset er baseret på store mængder pålidelige data fra køers faktiske foderoptagelse, mælkeproduktion og vægtændringer, som indsamles kontinuerligt i kommercielle besætninger. Disse direkte målinger giver et mere præcist billede af, hvordan køer udnytter energien, og det giver dig verdens sikreste indeks på fodereffektivitet.
Klima- og bæredygtighedskrav
Fodereffektivitet er tæt forbundet med lavere udledning pr. kg mælk. Køer, der kræver mindre foder, producerer mindre metan og forbruger færre ressourcer. Derfor har fodereffektivitet stor betydning, når vi skal avle efter langsigtet bæredygtighed.
Fodereffektivitetsdata og et indeks, du kan stole på
Det nordiske sparet foder-indeks er baseret på verdens største mængde af fysiske målinger fra kommercielle besætninger.
Kernen i indekset er Vikings’ CFIT-system (Cattle Feed Intake System). Dette avancerede, AI-baserede system anvender 3D-kameraer til løbende at måle den enkelte kos foderoptagelse gennem hele laktationen — uden at forstyrre daglige rutiner eller køernes naturlige adfærd. Data indsamles i koens eget miljø døgnet rundt, året rundt, og dette giver et komplet og præcist billede af fodereffektiviteten på individniveau.