Vinterens mælkefodring

Af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen, KoVet

Vinterens kulde stiller store krav til kalvepasseren. Læs med her og vær på forkant med vinterens udfordringer.

Når det er koldt, behøver kalvene mere mælk
Kalvens tilvækst og sundhed er vigtig for ydelsen som malkeko. Derfor er det vigtigt, at opretholde en høj tilvækst uanset årstiden. For Holstein-kalve bør man sigte efter mindst at opnå en daglig tilvækst på 800 g/dag som gennemsnit af de første otte uger, mens Jersey-kalve som minimum skal vokse 600 g/dag. Der skal dog mere mælk til at opnå samme tilvækst om vinteren, end der skal om sommeren. Årsagen til dette er, at kalvens energiforbrug til at holde varmen stiger, når det er koldt. Dette gælder især for kalve i den første levemåned, som
er mere følsomme overfor kuldestress end kalve der er ældre end én måned og godt i gang med at etablere en vomfunktion. Faktisk stiger energiforbruget til varmeproduktion allerede for Holstein-kalve i første levemåned når temperaturen falder til under 15 grader, mens det for Jersey-kalve allerede koster ekstra energi når temperaturen falder til under 18 grader. Jersey-kalve har et større overfladeareal pr. kg kropsvægt og har derfor et større varmetab, og dermed også et højere energiforbrug, til at holde varmen, sammenlignet med Holstein-kalve. Udover at øge energitildelingen, er det også en god idé at give kalvene dækkener på, når det er koldt, ligesom det er nødvendigt at strø hverdag med rigelige mængder af halm.

Tag handling hvis kalvene ikke vil drikke mælk!
Om vinteren skal man desuden være endnu mere omhyggelig med at sikre, at kalvene ikke springer måltider over. Faktisk vurderer førende forskere, at en nyfødt Holstein-kalv har kropsreserver til at overleve i én dag uden energiindtag, når temperaturen er under 15 grader (NASEM, 2021). Derfor skal man altså være vaks ved havelågen, hvis de helt unge kalve ikke vil drikke deres mælk. Mælk må, som bekendt, ikke gives med sonde, da sonden deponerer mælken i vommen, hvor den omsættes af mikroorganismer og der dannes laktat. Laktat optages til blodet og gør kalven dårligt tilpas, så den ikke vil drikke mælk. Mælk kan derfor ikke tvinges i kalven og skal indtages frivilligt – og det helst med en sut, så det kommer i løben og fordøjes enzymatisk i løbe og tarm. Når kalve ikke vil drikke deres mælk kræver det derfor omgående handling, så man sikrer mælkeindtaget til næste fodring; smertestillende, ekstra varme og korrekt væsketerapi gør underværker. Målet er at sikre, at kalvene bliver ved med at drikke deres mælk på trods af diarré.

Bland mælkeerstatningen korrekt
Bruger man mælkeerstatning til sine kalve er det altid relevant at holde styr på, at mælken blandes korrekt. En god idé er at udarbejde en blandevejledning til mælken og hænge den op i kalvekøkkenet, så alle medarbejdere blander mælken ens. Sørg desuden for, at der er en vægt til afvejning af mælkeerstatning og et læsbart litermål for afmåling af vandmængden, hvis ikke mælketaxaen har disse funktioner indbygget. Det er optimalt at blande mælken med et tørstofindhold mellem 13 - 14% og aldrig højere end 15%. Et tørstofindhold over 15% medfører at mælken får en høj osmolaritet, hvilket øger risikoen for diarré og andre fordøjelsesforstyrrelser. Ønsker man at tildele kalvene mere energi, er man derfor nødt til at øge mængden af mælk!

Blandetemperatur
Temperaturen på det vand, man bruger til at opblande mælkeerstatningen, er vigtig. De fleste mælkeerstatninger skal blandes ved en temperatur på 45 - 50 grader, men bland altid ved den temperatur, der er angivet på sækken. Hvis mælkeerstatningen blandes ved en lavere temperatur end angivet, opløses mælkens fedt ikke tilstrækkeligt, hvilket kan medføre en reduceret fordøjelighed af mælkens fedtfraktion. Desuden vil man ofte se at fedt lejrer sig på spande og skåle som en belægning, hvis fedtindholdet ikke er tilstrækkeligt opløst. Rent praktisk kan det være en fordel at blande mælken ved 45 - 50 grader og derefter tilsætte det sidste vand som koldt, for at få udfodringstemperaturen ned på de ønskede 38 - 40 grader. Vandet, man bruger til at blande mælkeerstatningen med, må på den anden side heller ikke være for varmt. Hvis vandet bliver for varmt, kan man risikere at mælkens proteiner bliver varmeskadet, hvilket medfører reduceret fordøjelighed og øget risiko for diarré. Vær derfor omhyggelig med blanding af mælkeerstatningen, så det bliver rigtigt hver gang!