Klatvask eller smittebeskyttelse
– sådan får du noget ud af den tid, der bruges på vask og desinfektion

Af dyrlæge Line Fruergaard-Roed

Vask og rengøring fylder en væsentlig del af tidsbudgettet på en ejendom. Specielt i kalve- og kælvningsafdelingen bliver der lagt knofedt i denne arbejdsopgave. Og knofedt er det rigtige ord, for rengøring og desinfektion er en opgave, der er svær at automatisere i kvægbruget. Mange drømmer om en ”vaskehal” til kalveinventar eller industriopvaskere til kalveskåle eller suttespande. Drømmene blomstrer, fordi vask og rengøring er en lidt sur opgave for mange, oven i den er så tidskrævende. Udover man både bliver våd og beskidt, er det en arbejdsopgave, der kræver viden og en høj grad af systematik og grundighed. Belønningen for veludført arbejde er, at noget ikke sker. F.eks. at det næste hold kalve ikke bliver syge. Det minder lidt om at bruge flere timer om ugen på at gennemgå sine forsikringer.

 

Øg dine kalves chance for succes
Til trods for at alle kan forstå, at vask og desinfektion ikke er en oplagt favoritopgave, bliver der brugt rigtig meget tid og krudt på det. Det er helt oplagt at sikre sig, at alt den dyrebare tid bliver omsat i reel intern smittebeskyttelse og ikke bare ender i en klatvask, hvor skidtet jævnes lidt ud. Intern smittebeskyttelse lyder så formelt, men er reelt bare alle de tiltag, der praktiseres på bedriften for at bryde smitteveje. Et oplagt tiltag at trække frem, er vask og desinfektion af kalvebokse. Hvis det er udført korrekt, vil den nyfødte kalv blive præsenteret for et smittefrit miljø. Her kan den, med hjælp fra råmælkens antistoffer, klare sig igennem de første uger, indtil immunforsvaret er udviklet, og giver kalven modstandskraft mod smitte. Hvis inventaret derimod er klatvasket eller slet ikke vasket, vil kalven møde alle sine forgængeres udfordringer. Det vil typisk være rota- og coronavirus, E. coli, Cryptosporidium og evt. salmonella, der giver udfordringer hos spædkalvene. Så kan selv det bedste råmælksmanagement blive udfordret, og den slagne vej mod diarré, lungebetændelse, nedsat tilvækst, sen inseminering og nedsat mælkeydelse i de første laktationer startet.

 

Find det niveau, der passer til din bedrift
Rengøring kan foretages på mange niveauer. Den mest omfattende er i forbindelse med saneringer, hvor man rengør til et kimfrit niveau. Det kan sjældent lade sig gøre i åbne produktionsanlæg, og det er heldigvis heller ikke nødvendigt for at have en høj beskyttelse mod almindelige sygdomme. Under almindelige produktionsvilkår har vi ramt et passende niveau af rengøring, når mængden af specifikke kim er så lavt, at dyrenes immunforsvar kan beskytte mod infektion. Kimtalsmålinger er ikke udbredt i kvægpraksis, selvom det er en teknologi, der er tilgængelig. Derfor er vi oftest overladt til slutningen: Bliver dyrene syge, har vi skudt under målet med intern smittebeskyttelse. Det er en dynamik, vi er vant til fra håndteringen af yversundhed, hvor der ændres malkerutiner eller skiftes pattedyp, hvis specifikke yverbakterier blusser op eller celletallet stiger. Andre steder i produktionen, hvor der ikke er samme grad af diagnostik eller løbende ”kvalitetsmål” som celletal, kan det være sværere at få tilpasset den interne smittebeskyttelse.

Definér din smertegrænse for diarreer og lungebetændelser
Her er kalvestalden et godt eksempel. Der laves mange diarré og lungebetændelsesbehandlinger uden diagnostik, og hvor mange diarreer skal man acceptere, inden det er for meget? Første skridt her er at tage aktivt stilling og bestemme, hvilket niveau man vil acceptere på sin bedrift.

 

Tænk over dette før du starter

Der må ikke vaskes med højtryk i nærheden af levende dyr
De vanddråber, der dannes under højtryk, er så små; de kan svæve mange meter med bakterier og virus i sig. Indåndes de af dyr i nærheden, er det en direkte vej til smittespredning. Hvis der skal bruges en højtryksrenser til at vaske med, skal inventaret flyttes til en vaskeplads i god afstand fra andre dyr.

Brug værnemidler
Der er flere gode grunde til at bruge værnemidler (åndedrætsværn, handsker og sikkerhedsbriller):

• Nogle af de bakterier, virus og parasitter, der findes hos kvæget, kan smitte til mennesker, f.eks. chryptosporidier og Salmonella Dublin
• De midler, der bruges til rengøring og desinfektion, kan fremkalde hudirritation, øjenskader og åndedrætsbesvær. Der er kun dig selv til at passe på dig selv udover Arbejdstilsynet. De tjekker også om de rigtige værnemidler bruges ved kontrolbesøg

 

Sæben er vigtig – også doseringen

• Brug basisk sæbe, og gerne én der skummer (alkalisk med tensider)
• Brug ikke højere koncentration end anført på brugsanvisningen. Det tager længere tid at skylle af og forbedrer ikke resultatet
• Det har en markant effekt på kimtallet at vaske med sæbe sammenlignet med vand alene. I en undersøgelse udarbejdet af SEGES, blev der lavet kimtalsmåling på kalvebokse efter vask med henholdsvis rent vand og vand med sæbe. Vask med vand efterlod overfladen ren i 5/12 målinger. Blev der brugt sæbe, var resultatet en ren over flade ved 10/12 målinger. Det gennemsnitlige kimtal var seks gange højere efter vask med vand alene

 

Værd at vide om desinfektionsmidler

• Vælg et middel der er virksomt overfor de bakterier, virus eller parasitter, der er i besætningen
• Desinfektionsmidler inaktiveres af organisk materiale. Derfor skal der vaskes med sæbe inden desinfektion
• Virkningen er afhængig af koncentrationen i opløsningen. Hvis boksvæggen er våd, når desinfektionen påføres, sker der en fortynding og virkningen mindskes
• Desinfektionsmidler har forskellig virkningstid. Overfladen er først desinficeret, når virkningstiden er overstået. Hvis desinfektionsmidlet er frosset på overfladen eller fordamper hurtigt i sommervarmen mindskes effekten

 

Tag smitten ved hornene

VikingDanmark er en del af smittebeskyttelseskampagnen ”Tag smitten ved hornene", sammen med Dyrlægeforeningen, DLBR-centrene, CowVetConsult, L&F Kvæg og SEGES Innovation. Kampagnen har haft fokus på forrum med tøj-og støvleskift, udleveringsfaciliteter, transporter på ejendommen og gødningshåndtering. I 2024 er der fokus på intern smittebeskyttelse ved kalve og i kælvningsafdelingen.

 

Hvordan gør du rent, så det virker? Se videoerne her

Tag "Smitten ved Hornene" og VikingDanmark har lavet instruktionsfilm, der viser, hvordan der kan rengøres i forskellige situationer. Her kan du få inspiration til forskellige opgaver: Rengøring af flytbare bokse, stationære bokse, Milk Bar suttespande, vandkar og udearealer. Filmene viser, hvordan opgaven udføres praktisk, og hvordan forskellige sæber og desinfektionsmidler anvendes.