Kvæg på græs kan også få klovlidelser
I de kommende år vil der, i forbindelse med den grønne trepart og generelt større fokus på naturgenopretningsprojekter, komme flere kvæg på ekstensive arealer, hvor dyrene skal forhindre områderne i at springe i skov og lave naturpleje. Også her er det vigtigt at huske klovplejen.
Af dyrlæge og klovekspert Kurt Bach | 1. september 2025
Det har i flere tilfælde ført til en ophedet diskussion omkring dyrevelfærden hos dyrene, når de går på et stort areal og ikke nødvendigvis observeres i forbindelse med fodring. Det er en større og bredere diskussion, som jeg ikke vil gå ind i her, hvor det primært skal handle om klove.
For selvom der kun er meget få klovproblemer hos kødkvæg og dyr på græs generelt, sammenlignet med køer på stald, så er der alligevel et par ting, vi skal være opmærksomme på.
Klovbrandbylder
Klovbrandbyld er en hurtig opstået betændelse i klovspalten, der resulterer i akut halthed, hævelse af alt det bløde væv omkring kloven og feber. Betændelsen skyldes en miljøbakterie, som trænger igennem opblødt hud og revner i huden, hvor den hurtig opformeres og herefter spredes til omgivelserne og i værste fald, smitter andre dyr.
Sygdommen opstår hurtigt (< 24 timer) og skal ligeledes behandles hurtigt med antibiotika og smertestillende. Går der for lang tid, kan infektionen i værste fald sprede sig til klovleddet, sener og resultere i en kronisk halt ko. Netop på grund af infektionens akutte karakter er det vigtigt, at dyrene på græs bliver observeret hver dag, så man opdager kreaturer, som pludselig er blevet halte, og får dem tilset af en dyrlæge.
Forebyggelsen består primært i at holde arealerne, hvor alle dyrene ofte opholder sig, tørre og rene. Man kan f.eks. være opmærksom på, om det er muligt at flytte drikkekarret eller mulepumpen flere gange i sæsonen, når jorden omkring er trådt op. Fodrer man dyrene på fold hen på efteråret eller vinteren, skal man også gøre det forskellige steder, så området, hvor man fodrer ikke bliver trådt op.
Forvoksede klove
Hornrelaterede klovlidelser, som f.eks. sålesår og hulvæg, er skader i selve klovhornet og resulterer ofte i alvorlig halthed hos dyret. Det er ikke normalt forekommende lidelser hos kvæg, der går på græs det meste af året, men manglende beskæring og forvoksede klove kan i værste fald resultere i en hornrelateret lidelse. Når kreaturerne går på bløde engarealer om sommeren eller i dybstrøelse hele vinteren, slides klovene ikke lige så meget, som de vokser. Det resulterer i lange forvoksede klove med en dårlig vægtfordeling, og hos ungdyr i vækst kan det lige frem resultere i deforme og ødelagte klove, som gør, at dyret må slagtes.
Kloven på billedet her stammer fra en kødkvægsko, som kommer direkte fra en blød eng. Kloven er meget forvokset, og hornet er flosset og begyndt at brække af i tåen. Koen er ikke halt, og det gør ikke ondt, men den er i risiko for at kunne skade hornet, hvis den kom på et hårdt underlag.
Er dyret først blevet halt på grund af en lidelse i klovhornet, er det nødvendigt at fiksere dyret i en klovboks, beskære kloven og skære løst horn omkring skaden væk.
Den vigtigste forebyggelse af hornrelaterede klovlidelser er, at opretholde en god klovform og en god hornkvalitet. Går dyrene på dybstrøelse om vinteren og på bløde engarealer om sommeren, er det vigtigt at få klovbeskåret dyrene én eller to gange om året, så klovformen er optimalt og eventuelle milde klovlidelser behandles tidligt. Brug en eksamineret klovbeskærer og beskær dyrene en månedstid før udbinding og vurder evt. om der er dyr, som skal beskæres igen, når dyrene kommer hjem til vinteren.
Ellers er det jo bare at nyde, at se nogle kreaturer ude i naturen og være stolt af, at vi er en del af løsningen på biodiversitetskrisen.
