Nyt beregningsmodul til småkalve: Når data, genetik og management mødes

Fremtidens mælkeproduktion handler ikke kun om liter mælk i tanken. Den handler i stigende grad om værdi og kvalitet hele vejen rundt også for de kalve, der sælges videre. Med det nye værdibaserede beregningsmodul til småkalve er der nu skabt en tydeligere kobling mellem politisk arbejde, praktisk management og det resultat, der kan aflæses direkte på afregningen.

Af konsulent hos SimHerd Ruth Davis Kring | 01.02.2026

---

 

En af de mælkeproducenter, der har haft fingrene helt nede i maskinrummet, er Asger Ladefoged, der som en del af formandskabet i VikingDanmark (VD) er valgt ind i Landbrug & Fødevarers Sektorbestyrelse for Kvæg, og herigennem har fået en plads i noteringsudvalget.

 

Mælkeproducentens stemme i noteringsudvalget
Noteringsudvalget består af to mælkeproducenter og to slagtekalveproducenter, der har haft til opgave at udvikle og løfte det nye beregningsmodul for småkalve. I udvalget sidder foruden Asger Ladefoged: Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Kvæg (L&F Kvæg), Rasmus Alstrup, formand for Danske Slagtekalveproducenter og Karsten Willumsen, næstformand i L&F Kvæg.

“Vores rolle har været at sikre, at både mælkeproducenter og slagtekalveproducenter får mest muligt ud af kalvene – ved at anvende det datamateriale vi har til rådighed i størst muligt omfang” fortæller Asger.

 

Data i arbejde – når 2 + 2 kan give 5
Udvalgets arbejde har strakt sig over mere end et år og bygger på de enorme mængder data, der er indsamlet gennem mange år i branchen. Målet har været klart: At bruge data aktivt til at beregne kalvenes potentiale mere retvisende og skabe mere værdi i hele kæden.

Resultatet er et værdibaseret beregningsmodul, som tager udgangspunkt i kalvens genetiske potentiale og management i de første leveuger.

 

To håndtag mælkeproducenten selv kan skrue på
Som mælkeproducent er der især to områder, der har stor betydning:

 

1. Genetik

• Valg af race.
• Valg af tyr.
• Sædtype herunder
  brug af Y-Vik.

2. Management

• En god start i de
  første leveuger.
• Sundhed, tilvækst
  og trivsel.

 

En kalv, der kommer godt fra start, har langt bedre mulighed for at indfri sit genetiske potentiale – og det kan nu ses direkte på afregningen: “Hvis man er dygtigere end gennemsnittet, er der en reel mulighed for at påvirke sin afregningspris positivt” forklarer Asger.

 

Konkret økonomi: Små ændringer – stort afkast
I den nye model dækkes mælkeproducentens omkostninger først. Herefter deles et eventuelt overskud mellem mælke- og slagtekalveproducent, hvis der er et tab, tilfalder dette mælkeproducenten.

De 25% bedste kalve deler overskuddet 60:40 til mælkeproducentens fordel.
De 25% ringeste kalve deler overskuddet 40:60.

Det er for at styrke incitamentet til at leverer kalve med et stort potentiale. I praksis kan forskellen mellem en god og en dårlig kalv nemt være op mod 1.000 kr. Mere mælk til kalven, bedre management og gennemtænkte avlsbeslutninger kan derfor give et direkte afkast.

 

Incitament til bedre genetik og Y-Vik
Som næstformand i bestyrelsen for VikingDanmark peger Asger Ladefoged også på betydningen af Y-Vik-tillægget:

“Y-Vik-tillægget er med til at kompensere for den ekstra risiko, vi tager som mælkeproducenter. Det skaber et stærkere incitament til at træffe de rigtige beslutninger – til gavn for både mælke- og slagtekalveproducenter”.

 

"Vores rolle har været at sikre, at både mælkeproducenter og slagtekalveproducenter får mest muligt ud af kalvene – ved at anvende det datamateriale vi har til rådighed i størst muligt omfang" – Asger Ladefoged, en del af noteringsudvalget og VikingDanmarks formandskab 

 

 

Fremtiden: mere data, mere værdi
Arbejdet stopper ikke her. Ambitionen er at få endnu mere og bedre data ind i systemet, så slutproduktet hos slagtekalveproducenten bliver stærkere og afregningen tilsvarende bedre for mælkeproducenten.

Forhåbningen er også, at flere mælkeproducenter vil investere lidt mere i deres kalve, nu hvor værdien bliver tydeligere:

“Lidt større kalve, med en bedre start på livet og god genetik, har langt bedre mulighed for at nå deres fulde potentiale både som malkekøer og slagtekalve”.

 

Politik tæt på hverdagen 
For Asger Ladefoged handler engagementet ikke om politik for politikkens skyld:
“Det skal være tæt på praksis. Det, der driver mig, er at gøre det lettere at være landmand i en stadig mere kompleks verden, at vi internt i landbruget gør, hvad vi kan for at holde tingene på et brugerniveau, der ikke bliver besværlig og/eller frustrerende at arbejde med i hverdagen”.

Med det nye beregningsmodul er der skabt et konkret eksempel på, hvordan mælkeproducenternes stemme i det politiske arbejde kan omsættes til praktiske løsninger og bedre bundlinje.