Økonomi først: Christians bud på fremtidens avlsmål for Holstein
Når Christian Dalgaard ser frem mod 2030 - 2035, er det ikke med en facitliste og klare svar, men en erkendelse af, at vilkårene for at være landmand har ændret sig markant på få år: ”Hvis jeg bare ser tolv år tilbage, da der blev bygget ny kostald her på ejendommen, havde jeg overhovedet ikke nogen rysten i bukserne for fremtiden. Men hvis den samme Christian i dag skulle se tolv år frem, tror jeg ikke, det var blevet, som det er blevet. Det politiske er blevet mere usikkert, og derfor skal vi være mere sikre på økonomien i det, vi har gang i”. Den usikkerhed stiller ifølge Christian helt konkrete krav til avlsarbejdet og til Holsteinkoen.
Af kommunikationsmedarbejder Nina Liin Kjær | 01.02.2026
Lyt til artiklen her.
Når Christian ser på fremtidens avlsmål, er prioriteringen klar:
”Altid produktionsegenskaber. Det er det, der har mest fokus for mig, fordi det er det, der gør, at vi har en sund forretning. Selvfølgelig betyder eksteriør noget, men det er ikke der, mit fokus er. Ydelse, holdbarhed, yversundhed og reproduktion – det er det, der giver økonomisk mening”.
Hans tilgang er konsekvent datadrevet. Med CFIT-anlæg i stalden bidrager han aktivt til at opbygge viden om fodereffektivitet:
”Jeg er vild med data. Jeg vil ikke avle efter en følelse, men efter tal. Det er også derfor, jeg engagerede mig i Holsteinforeningen – for at præge retningen, så vi ikke kun løber efter eksteriør, hvor jeg ikke kan se den økonomiske værdi”.
"Hvis man sparer på foder, er det penge, der er tjent. Når foder udgør 40 - 50 procent af omkostningerne ved at lave mælk, giver det god mening at se den vej".
Data som dokumentation – også udadtil
Ifølge Christian er data ikke kun et internt styringsværktøj. Det er også afgørende for hele landbrugets ret til at være her:
”Vi er nødt til at bombardere politikerne med data, der viser, at vi bliver bedre år for år. Det er ikke kun for sjov, det er noget, vi faktisk leverer” siger og fortsætter: ”Når dansk genetik præsterer bedre end genetikken ude i verden, så er det fedt. Det er vigtigt at vise, at vi producerer fødevarer mere effektivt end mange andre steder. Det er det, dataene skal dokumentere”.
NTM som økonomisk kompas
Christian sætter stor pris på NTM som samlet indeks:
”Det er et økonomisk indeks, og det er det, jeg synes, er fedt. Og at fokus er på nordiske forhold – vores produktionsformer og økonomi. Jeg har det rigtig godt med, at et samlet indeks viser, om vi er på vej i den rigtige retning”.
Klima skal med – også i avlen
Christian peger også på, at koen i stigende grad bliver udpeget som en klimasynder, og det er et vilkår, man ikke kan ignorere:
”Vi bliver jo nødt til at lytte lidt efter, hvad der bliver sagt. Derfor skal der også sættes nogle avlsmål efter det – bl.a. fodereffektivitet. Det giver også god mening for vores egen økonomi”.
Metan fylder endnu ikke økonomisk, men Christian er ikke i tvivl om, at det kan ændre sig:
”Hvis der pludselig kommer en CO2-afgift, så får metan en værdi. Derfor skal vi fortsætte med det arbejde, der er sat i gang, for det er godt”.
”Det er et økonomisk indeks, og det er det, jeg synes, er fedt. Og at fokus er på nordiske forhold – vores produktionsformer og økonomi. Jeg har det rigtig godt med, at et samlet indeks viser, om vi er på vej i den rigtige retning”
Fodereffektivitet og størrelse i fokus
Ser man 10 - 15 år frem, er der især ét område, hvor Christian ser et stort potentiale: ”Det er fodereffektivitet. Det er egentlig sjovt, at det ikke har fyldt mere tidligere. Ydelse er vigtigt, men med de effektivitetskrav og den økonomi, der er i fodring, er det her, vi kan flytte rigtig meget” siger han og fortsætter: ”Hvis man sparer på foder, er det penge, der er tjent. Når foder udgør 40 - 50 procent af omkostningerne ved at producere mælk, giver det god mening at se den vej”.
Derudover peger han på koens størrelse som et vigtigt fremtidigt fokus:
”Hvis vi ikke holder styr på størrelsen, kan køerne blive for store i forhold til nuværende staldkrav. Så fokus på produktion – ja. Men koen skal holde sig inden for de rammer, vi har, så vi ikke får nye staldkrav”.
Og netop her spiller avlen en nøglerolle i den grønne omstilling:
”Teknologien kan vi tage, når den kommer. Men på avlen skal vi være foran. Det er det lange, seje træk”.
Om Christian Dalgaard:
- Ejer og driver Hjelm Hede Landbrug.
- 460 årskøer og 373 årskvier.
- Seks Lely malkerobotter i sandstald fra 2014 og 2017.
- Leverede 5.731.000 kg EKM i 2025.
- Gennemsnit NTM: Køer +10, kvier +22.
- Medlem af lokalforeningen Dansk Holstein Viborg-Skive.
- Medlem af repræsentantskabet i VikingDanmark.