Hvordan kan vi avle fremtidens økologiske malkeko?

I Danmark fokuserer både økologer og konventionelle på det samme avlsmål i avlsarbejdet for malkekvæg. NTM-indekset er avlsmålet, der i dag dækker både økologer og konventionelle. Et separat økologisk avlsmål, (som man kunne kalde ØNTM) og et separat avlsmål for konventionelle, kan tilgodese både økologer og konventionelle og gøre avlsarbejdet endnu mere målrettet på den enkelte bedrift og for avlsarbejdet som helhed. 

Af postdoc ved Aarhus University Morten Hansen | 01.02.2026

Lyt til artiklen her.

I Danmark har vi historisk haft et samlet avlsmål for malkekvæg, udtrykt i NTM (Nordic Total Merit). NTM er udviklet til at optimere avlsfremgangen for den fremtidige gennemsnitlige mælkeproducent. Indekset sammenvejer egenskaber som ydelse, sundhed, frugtbarhed og fodereffektivitet ud fra deres økonomiske betydning i et fremtidigt gennemsnitligt produktionssystem.

I NTM-revisionen fra 2018 undersøgte man de økonomiske værdier for både konventionelle og økologiske mælkeproducenter. Her fandt man bl.a., at sygdomsegenskaberne har større økonomisk betydning for økologer end for konventionelle. Den politiske beslutning dengang blev dog, at man vægtede de økonomiske værdier for konventionelle og økologer sammen i ét avlsmål: NTM.

Med denne beslutning kan fremtidens økologer risikere, at genetikken ikke lever op til økologiens principper og værdier. Økologiske mælkeproducenter har andre rammevilkår og prioriteringer: Højere sygdomsomkostninger, større fokus på græsning og selvforsyning, strenge regler for antibiotika og dyrevelfærd samt forbrugernes forventning om bæredygtighed.

Når alle malkekøer avles efter samme indeks, tilgodeser vi måske ikke økologiens interesser for fremtidens ko. Dette er baggrunden for GUDP-projektet Ø-KO-AVL, som er et igangværende projekt på Aarhus Universitet og Københavns Universitet i tæt samarbejde med, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Arla Foods, Thise Mejeri, Naturmælk, VikingGenetics og SEGES Innovation.

Hovedspørgsmålet i projektet er, hvordan et separat økologisk avlsmål og en separat avlsplan kan skabe større værdi for økologiske landmænd og samfundet som helhed?  

Formål
Projektets fire delformål er:

1. Undersøge om økologiske forbrugere vil betale mere for økologiske produkter fra dyr med god dyrevelfærd, lav klimabelastning og/eller forbedret produktkvalitet. 
2. Beregne økonomiske værdier for egenskaber i økologiske produktionssystemer og vurdere, hvordan samfundets krav om dyrevelfærd, udledning m.m. kan implementeres i avlsmålet.  
3. Udvikle forslag til avlsplaner, der understøtter fremtidens økologiske landbrug med fokus på bæredygtighed, dyrevelfærd og økonomisk robusthed. 
4. Underbygge vidensgrundlaget og understøtte processen mod en mulig implementering. 

 

Konklusionen fra første del var at både danske, svenske og tyske økologiske forbrugere prissætter god dyrevelfærd højere end egenskaber som klimabelastning og produktkvalitet. Samtidig er høj dyrevelfærd en af grundstenene for økologiens principper. Derfor er egenskaberne som sundhed og overlevelse, der er tilknyttet god dyrevelfærd, endnu vigtigere at prioritere højt i økologien.

På nuværende tidspunkt er vi i gang med at beregne de økonomiske værdier til avlsmålet, og næste skridt er at simulere forskellige avlsplaner, der kan munde ud i nogle anbefalinger for den økologiske branche. 

 

Hvordan gør vi?
Økonomiske værdier beregnes som den marginale ændring i gårdens profit ved en genetisk forbedring af en egenskab. Altså, hvad tjener landmanden ekstra ved en avlsmæssig forbedring af en egenskab.

I ØKO-AVL beregnes økonomisk gevinst på gårdniveau ved brug af SimHerd-modellen. SimHerd er at foretrække, da den kan modellere hele besætningens dynamik, reproduktion, ind- og afgang og tager hensyn til biologiens tilfældigheder. Ændringer i en egenskab påvirker ofte andre egenskaber i systemet. F.eks. vil avl for bedre sygdomsresistens øge køernes levetid. Derved kan antallet af førstekalvskøer i besætningen reduceres. På den måde opnår man en samlet højere ydelse i besætningen, selvom man blot har forbedret sygdomsresistensen.

Andre eksempler er, at forbedret frugtbarhed mindsker behovet for opdræt af ungdyr, og øget græsningsevne reducerer behovet for kraftfoder og styrker selvforsyningen. For at teste robustheden af vores beregninger udfører vi følsomhedsanalyser på priser og managementvalg, da ingen kender fremtidens markedsforhold.

Tre fremtidsscenarier for økologien: I samarbejde med et brugerråd bestående af økologiske kvægbrugere har vi defineret tre realistiske fremtidige økologiske produktionssystemer (Tabel 1):

• ØKO: Intensiv produktion og effektivitet med fokus på lavt CO2-aftryk.
• ØKO+: Middel produktion, stor vægt på afgræsning og lokal foderproduktion.
• ØKO++: Ekstensiv produktion, maksimal fokus på biodiversitet, afgræsning og lokal foderproduktion, ko-kalvsammen og ingen brug af antibiotika. 

Disse scenarier repræsenterer forskellige strategier for fremtidens økologiske mælkeproduktion fra teknologioptimeret til mere naturbaseret. Ved at sammenligne de økonomiske værdier fra disse tre vidt forskellige systemer, vil vi få en bred afdækning af økologien som helhed.

Endeligt vil vi sammenligne disse med gennemsnitlige økologiske og konventionelle produktionssystemer for at se forskellene og dermed øge vidensgrundlaget for videre politiske beslutninger om avlsmålet.

Flere avlsmål i andre lande  
I NAV-landene har man indtil nu haft et samlet avlsmål udtrykt som et samlet indeks NTM. Men internationalt ser vi en tendens til, at der i de store lande er op til flere avlsmål for at tilpasse forskellige markeder og produktionssystemer.

I Australien har man f.eks. tre samlede indekser: BPI (balanceret økonomisk), HWI (sundhedsfokus) og SI (bæredygtighed). USA har NM$ som det vigtigste samlede økonomisk indeks, men også Cheese Merit, Fluid Merit og Grazing Merit bliver beregnet.

Tyskland har hidtil kun haft RZG (relativt totalindeks global), men har for et par år siden introduceret RZ€ (økonomisk indeks) og RZÖko. RZÖko vægter bl.a. sundhedsegenskaber og huld højere end i RZG og RZ€. Flere avlsmål giver bedre mulighed for at tilgodese forskellige produktionssystemer og markedsstrategier. Et separat økologisk totalindeks i Danmark vil være et naturligt skridt mod at sikre genetisk fremgang i retning af økologiens principper og samfundets krav om bæredygtighed.  

 

Avlsmålet skal med i avlsplanen for at have effekt
Allervigtigst er det dog, hvordan vi i avlen vil bruge et økologisk avlsmål i avlsplanen? Hvis ikke kvægavlsforeningerne, herunder VikingGenetics, vil anvende det i avlsplanen til at selektere tyre og tyremødre vil effekten for populationen af økokøerne være beskeden.

Hvis man blot anvender ØNTM som et gårdindeks til at udvælge avlsdyr i sin egen besætning, flytter det ikke noget i populationen. Først når det inddrages i den samlede avlsplan giver det mulighed for at distancere sig avlsmæssigt fra det konventionelle avlsmål og dermed give fremgang for de egenskaber, der er vigtige for økologien. 

 

Nogle avlslinjer bliver fravalgt af økologien 
Mange vil jo nok sige, at det ikke giver mening at have en separat avlslinje for økologi. Men se bare til kødkvæg, der er forskellige intensive og ekstensive racer, og selv indenfor flere racer er der udviklet separate linjer, hvor nogle er målrettet intensiv opfedning, og andre er målrettet mere ekstensive systemer med afgræsning.

I både kyllinge- og griseproduktionen er der udviklet deciderede avlslinjer, der passer bedre til de økologiske systemer, hvilket har resulteret i, at de mest intensive avlslinjer er blevet fravalgt af økologien. Bemærk at Dansk Blåkvæg er blevet totalt fravalgt i økologien, hvilket illustrerer risikoen for at avlsarbejde bliver forkastet af fremtidens økologiske værdier.

 
Vi undersøger forskellige avlsplaner
I projektet vil vi også undersøge de avlsmæssige og økonomiske konsekvenser ved at udvide den eksisterende avlsplan, f.eks. med 10, 40 eller 80 tyre udvalgt efter det økologiske avlsmål. Samtidigt vil vi se på konsekvenserne for den økologiske avlsplan af at undvære reproduktionsteknikkerne, ET og Ovum Pick-up, som i dag ikke er godkendt indenfor økologiens rammer.

Alle disse undersøgelser vil danne vidensgrundlag til, hvordan vi på den bedste måde kunne implementere en økologisk avlsplan.