L&F om revision af NTM: Avlsmål i en bredere sammenhæng
Når NTM evalueres frem mod 2028, handler det om at bygge videre på de resultater, kvægbruget allerede har skabt – og samtidig sikre, at avlsmålene fortsat giver kvægbruget mulighed for at udvikle sig under ændrede politiske rammer.
Af kommunikationsmedarbejder Nina Liin Kjær | 01.02.2026
Processen med at evaluere NTM er i gang. Over de kommende to år skal avlsmålene justeres og fastlægges med sigte mod 2028-2038 og alt sammen i en tid, hvor kvægbruget mødes af stigende politiske krav til klima, dyrevelfærd og dokumentation
Formand for kvægsektoren i Landbrug & Fødevarer, Jesper Arnth, peger på, at politik i dag fylder mere end tidligere i rammerne for kvægbruget – og at dette også spiller ind i måden, avlsmålene udformes på.
”Hvor markedet har fyldt mere før, fylder politik nu mere. Og vi har nogle dagsordner og datoer, som vi kender – 2030 på en klimaskat og 2034, hvor overgangsperioden for lov om hold af kvæg er ovre. Så derfor har vi to ting, som koen skal passe ind i, som lovmæssigt vil få betydning, hvis vi ønsker at producere mælk under danske forhold”.
Han understreger samtidig, at det politiske pres er så tydeligt, at det må tænkes direkte ind i sektorens arbejde, herunder avlsarbejdet: ”Vi kan se, at vores politikere er ret skarpe og direkte på disse ting, og derfor kan vi godt tage for givet, at det også kommer til at ske”.
Avl som langsigtet svar på politiske krav
Netop fordi mange af de kommende krav allerede er kendte, bliver avlen et centralt redskab. Selvom avlens gennemslagskraft er langsigtet, er resultaterne stabile og permanente, og ikke mindst er avlen et område, som erhvervet selv har fuld indflydelse på og kan tage ansvar for.
”Det er vigtigt, at vi også prøver at lægge en politisk vægtning ind over det her, f.eks. så vi ikke laver vores ko for stor. Og at vi måske vægter klimaskatten mere i forhold til metanudledningen, fordi det er et område, vi selv kan handle på – og som vi selv er herrer over”.
Ifølge Jesper Arnth er det netop denne mulighed for at handle proaktivt, der gør avl politisk relevant i dag.
Hvor vi kommer fra – og hvor vi skal hen
Når vi ser ind i arbejdet med fremtidens NTM, er det ifølge Jesper Arnth afgørende at se på den udvikling, kvægbruget allerede har været igennem. Han vil gerne tale bevidstheden op om de fremskridt, vi har nået på avlen, f.eks. med kælvningsproblemer, hvor vi har avlet os hen til et sted, hvor vi i dag stort set kun oplever lette kælvninger.
”Fordi vi har taget ansvar for ting på et tidligt stadie, står vi lige nu med et fænomenalt godt udgangspunkt for vores videre arbejde. Derfor skal vi nu i fællesskab tage ansvar for, at vi også om ti - tolv år kan se tilbage og sige, at det var nogle gode og bevidste beslutninger, som vi tog for avlen”.
Disse ting giver et stærkt udgangspunkt for at opnå resultater på bæredygtighed med avlen – uden at vi går på kompromis med andre egenskaber. Og Jesper Arnth peger, at et sundt og balanceret genetisk fundament nu danner det ultimative afsæt for, at avl for sparet foder og lavere metanudledning kan blive nøglen til et mere klimavenligt og konkurrencedygtigt landbrug.
”Med målrettet avl kan vi skabe varige reduktioner i udledningerne, styrke landbrugets økonomi og tage ansvar for den grønne omstilling”.
"Fordi vi har taget ansvar for ting på et tidligt stadie, står vi lige nu med et fænomenalt godt udgangspunkt for vores videre arbejde. Derfor skal vi nu i fællesskab tage ansvar for, at vi også om ti - tolv år kan se tilbage og sige, at det var nogle gode og bevidste beslutninger, som vi tog for avlen".
Et samlet erhverv står stærkere
Fra dansk side er det Landbrug og Fødevarer, der indstiller avlsmålene til NAV. Selve opgaven med at fastsætte og indsamle input fra den almindelige kvægbruger, er dog udliciteret til de enkelte raceforeninger.
L&F-formanden peger på, at det fælles udgangspunkt kun er blevet endnu vigtigere i en tid med færre besætninger: ”Når antallet af besætninger falder, er faren jo, at vi får mindre at skulle have sagt, og derfor er det vores job at samle og løfte hele branchen på en gang” siger han.
”Jo mere vi kan gå i takt som erhverv, jo nemmere har vi også ved at være på forkant med de ting, som kommer. Især politisk. Formår vi at samle os, så har vi også en stærkere position til at sætte retningen og ændre nogle ting – så det ikke er nogen udefra, der gør det for os”.
Forventninger til processen med evaluering af avlsmålene
Jesper Arnth håber på en bred dialog om revisionen af avlsmålene frem mod 2028.
”Jeg har en stor forhåbning og forventning om, at vi skal så bredt ud som muligt, og at mange vil deltage og komme med deres indspark til evalueringen af avlsmålene”.
Han opfordrer afslutningsvis den enkelte kvægbruger til at tænke langsigtet i forbindelse med den forestående proces.
”Fra L&F vil vi gerne opfordre folk til at tænke over, hvad det er for et kvægbrug, de gerne vil have i fremtiden. En del vil på et eller andet tidspunkt stå over for, at skulle afvikle eller sælge stalden videre – og hvad er det for et kvægbrug, du gerne vil give videre til en ung landmand?”