Genetik uden synsninger: Jørn om fremtidens Jerseyavlsmål
For Jerseylandmand Jørn Kjær Madsen er interessen for avl ikke ny, men fokus har ændret sig gennem årene. Hvor dyrskuer og eksteriør tidligere fyldte mere, er det i dag produktion, økonomi og det genetiske grundlag, der står øverst: ”Jeg mener, at der er så meget mere ved koen ud over det, man kan se med det blotte øje. Der er så meget andet, der betyder noget for, om en ko er god og økonomien i det, end det man kan stå og betragte bare ved at se på den”.
Af kommunikationsmedarbejder Nina Liin Kjær | 01.02.2026
Lyt til artiklen her.
For Jørn Kjær Madsen handler genetik ikke om kåringer og enkeltstående egenskaber, men om den genetiske værdi, der gives videre. Netop derfor bør genomisk test og selektion spille en central rolle i det fælles avlsarbejde: ”For mig giver det ikke på den måde så stor værdi at få en ko kåret og finde ud af, at den har et fantastisk yver. Fordi hende, der står ved siden af, som er kåret dårligere, hun kan jo måske rent faktisk have nogle bedre gener, som hun giver videre”. Og her ser Jørn et stort potentiale i den genomiske selektion:
”Man kan komme hurtigt frem og forme de rigtige tyre, som bruges meget, men kun i en periode. På den måde, så får man altså noget fremskridt”.
Foderudnyttelse og metan
Et af de områder, hvor Jørn ser et særligt stort potentiale, er foderudnyttelse og metanudledning: ”Jeg tror virkelig på, at det med foderudnyttelse og metanudledning er vigtigt”. Muligheden for at avle køer, der kan levere samme produktion med lavere klimaaftryk, ser han som noget helt centralt:
”Det, at jeg kan gøre noget ved at avle på nogle køer, som kan præstere det samme som de andre, men simpelthen har en mindre metanudledning, det er jo rigtig fantastisk”. Men det kræver, at egenskaberne bliver gjort målbare og får reel betydning i avlsmålet: ”Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man får en værdi sat på det, så det tæller ind i NTM. Så vi sørger for, at der bliver noget fremskridt på det”.
”Det, at jeg kan gøre noget ved at avle på nogle køer, som kan præstere det samme som de andre, men simpelthen har en mindre metanudledning, det er jo rigtig fantastisk”.
Fakta frem for følelser
For Jørn er det afgørende, at NTM ikke bliver et spørgsmål om holdninger og mavefornemmelser:
”For mig er det derfor vigtigt, at avlsmålet bliver sammensat på baggrund af fakta og beregninger, at det er veldokumenteret, og at der ikke er for mange følelser indblandet. Det er fint, at der er nogle landmænd inde over, som ser på det og moderere på det, men i bund og grund skulle det jo gerne være økonomiske beregninger fra SEGES Innovation, der bestemmer vægtningen i NTM” siger han og fortsætter:
”Man kan godt nogle gange have en oplevelse af, at der er mange, der går med nogle synsninger. At man går og synes et eller andet. Men vi kan jo ikke bare gå og synes. Vi skal have noget at have det i. Derfor er jeg ret vild med det med, at vi kan gå ind og se på data fra de sidste mange år på alle vores dyr. For måske har man hørt, at en ko skal have stor afstand mellem forbenene, fordi så er der plads til organerne, og så kan den virkelig spise noget. Men hvis det rent faktisk er sådan, når vi ser på alle vores data, at det ikke er den type køer, der er mest fodereffektive eller bliver ældst, så kan jeg ikke forstå, at der er nogen, der stadigvæk kan holde fast i, at jorden er flad. Det skal kunne påvises, og så går vi med det”.
Det stærke datagrundlag, giver Jørn tillid til, at avlsmålet, er garant for resultater:
”Det betyder, at jeg stoler rigtig meget på det her avlsmål. Når, jeg skal vælge tyre, så går vi efter at tage dem, der ligger allerøverst i NTM. Fordi det er fremtidsværdien af det, der står ude i min ungdyrstald, og den skulle jo gerne være så høj som muligt”.
"For mig er det derfor vigtigt, at avlsmålet bliver sammensat på baggrund af fakta og beregninger, at det er veldokumenteret, og at der ikke er for mange følelser indblandet. "
Økonomi og license to produce hænger sammen
Ifølge Jørn er der ingen modsætning mellem økonomi og landbrugets license to produce. For ham at se er det balancerede avlsmål vejen til både at styrke økonomien og reducere belastningen af koen:
”Jeg kan godt lide, at vi også avler efter nogle dyr, som har nogle høje procenter i mælken, så vi ikke går efter at forme køer, der bare giver vildt mange kilo. At vi avler efter nogle køer, der bliver mindre syge og kan være mere hjemme selv. Så at vi kan avle en ko, der giver 40 kilo mælk i stedet for 50, men som har høje procenter, så hun ikke skal være så belastet af et stort yver og så videre. Jeg tænker, der er mange ting, der spiller rigtig godt sammen med vores license to produce”.
Udviklingen må fortsætte
Når Jørn ser 10-15 år frem, er han ikke i tvivl om, at genetikken bliver endnu mere afgørende for det færdige resultat i stalden:
”For mig danner genetikken grundlaget for og påvirker det færdige resultat”. Han oplever i høj grad, at forskningen og udviklingen i avlsarbejdet, f.eks. genomisk testning, har rykket ved betydning af, hvad vi kan og skal gøre med avlen:
”I de seneste år er vi gået fra at forstå vores køer ud fra, hvad vi kunne se og måle, til nu at forstå at meget mere egentlig er påvirket af avlen, og at vi kan gøre nogle til- og fravalg ved at avle på den rigtige måde”.
Derfor håber han især på, at udviklingen ikke går i stå:
”Det er vigtigt, at der stadigvæk investeres nogle penge i at kunne være med til at drive udviklingen”.
Rønhave ApS:
- Cirka 4.000 årskøer samt 3.000 kvier.
- Har dyr på i alt 11 ejendomme i Sydvestjylland.
- Er majoritetsejer, mens hans fire børn ejer 10 procent hver.