Avl i balance: Søren om fremtidens RDM-avlsmål
Når Søren Brems ser ti år frem i tiden, er det ikke en ko med ekstreme ydelser, der står forrest i stalden. Tværtimod. Fremtidens RDM-ko skal passe ind i et landbrug med mere automatik, større besætninger og øgede krav fra både klima, økonomi og omverden: ”Køerne skal kunne klare sig selv i højere grad. De skal fungere i et system, hvor det ikke nødvendigvis er mennesker, der udfører arbejdet” siger han.
Af kommunikationsmedarbejder Nina Liin Kjær | 01.02.2026
Lyt til artiklen her.
Automatikken stiller krav til både yver, malkevenlighed og generel funktionalitet. Yveret skal være nemt at malke uanset, om det er i enkeltrobotter eller større, automatiserede malkesystemer. Samtidig må køerne ikke blive større end i dag:
”Man behøver ikke store knogler for at give hverken mælk eller kød. De skal bare holde den størrelse, vi har nu” understreger Søren.
Mere ud af mindre
Et centralt ønske er, at RDM-koen fortsat kan levere et solidt output på mindre input. Evnen til at udnytte foderet effektivt bliver kun vigtigere fremover både af hensyn til økonomi og klima:
”De skal blive endnu bedre til at udnytte foderet og stadig give meget mælk. Der skal være noget at sælge, men de skal også være gode til afgræsning. Det tror jeg bliver et endnu større tema fremadrettet”.
Metanindeks og klima fylder også i overvejelserne, men uden at det tager fokus fra helheden. Avlen skal balancere flere hensyn på én gang – og netop her ser Søren en styrke i det samlede avlsmål.
Totaløkonomi frem for kilo
For Søren handler fremtidens avl i høj grad om totaløkonomi. Mange kilo mælk lyder godt på papiret, men hvis det følges af høje omkostninger, kort holdbarhed og dyrlægeregninger, holder regnestykket ikke:
”Det nytter jo ikke, at man har en masse kilo, hvis køerne kun holder to til tre laktationer. Holdbarhed og sundhed er afgørende” siger han og peger på mastitis og reproduktion som fortsatte fokusområder”. Køerne skal kunne kælve let, komme hurtigt i gang igen og holde sig sunde over tid. Ikke for at presse ydelsen til det yderste, men for at sikre en ko, der kan yde stabilt uden at blive slidt op.
”Det nytter jo ikke, at man har en masse kilo, hvis køerne kun holder to til tre laktationer. Holdbarhed og sundhed er afgørende”
License to produce – i praksis
Søren ser også avlsarbejdet som en del af landbrugets license to produce. Dyrevelfærd og etik skal være indbygget i koen selv:
”En RDM-ko skal kunne være alene hjemme. Den skal være nem at passe og have det godt, også selv om besætningerne bliver større. Det er en del af vores ansvar over for omverdenen”. Han ønsker ikke avl efter ekstremer og tror ikke på, at overdreven ydelse er vejen frem – hverken økonomisk eller etisk.
Avlsmål, der giver mening– også for de unge
NTM spiller ifølge Søren en vigtig rolle, fordi det samler mange egenskaber i ét indeks, og gør det muligt at forklare, hvorfor man prioriterer, som man gør. Men han ser også et behov for at gøre avlsarbejdet mere attraktivt for yngre landmænd: ”Vi har ikke været gode nok til at fortælle historien om den gode røde ko. Det skal give mening og være interessant at arbejde med – også for unge. Det er svært at få ind i et avlsmål, men det er vigtigt, at arbejdet kører sideløbende”.
For Søren er fremtidens RDM-ko derfor ikke defineret af én enkelt egenskab, men af balancen mellem produktion, sundhed, funktionalitet og økonomi. En ko, der kan holde til hverdagen og til fremtiden.
Om Søren Brems:
- Søren Brems, mælkeproducent på Villa Viciosa.
- Antal årskøer: 200 – og planer om udvidelse til 300. Opdræt/kvier: 300.
- Medlem af avlsudvalget for RDM.
- Medlem af RDM-forum.
- Medlem af Aktivitetsudvalget for Fyn.