Klimavenlige køer kan fremavles: Der findes gener for lavere metanproduktion 

Med det nordiske metanindeks kan kvægavlere selektere for køer, der producerer mindre metan. 

 

Af kommunikationsmedarbejder Nina Liin Kjær | 28.02.2025

---

 

Man har længe vidst, at køer i forbindelse med drøvtygning producerer meget metan, samt at mængden af metan, der produceres, varierer, dels på grund af deres gener. 
At afdække hvilke køer, der er gene­tisk disponerede for at producere mindre metan, har krævet et kæmpemæssigt forskningsarbejde på et felt, hvor man hidtil ingen data havde. Fordi metan er en ny egenskab i avlsarbejdet, har for­skerne skullet udvikle nye metoder for at sikre nøjagtige målinger. 

ONIMIT - forarbejdet til metanindekset 
Siden 2022 har forskningsprojektet ONIMIT kørt med det overordnede mål at skabe et solidt grundlag for beregning af avlsværdital for metan. Indtil videre er der foretaget målin­ger på over 16.000 køer, og Danmark skiller sig ud, som det eneste land i verden, ved at have indsamlet data for alle tre racer – Holstein, Jersey og de røde racer – samt for visse kryds­ninger. 

 

Læs også: Første nordiske metanindeks er lanceret

 

Hvor kommer målingerne fra? 
Tilknyttet projektet er den tyske for­sker, Helen Hiam Schneider, som er postdoc ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet. Hun lægger vægt på, at det ikke blot er mængden af data, det kom­mer an på, men i særdeleshed også, hvordan man analyserer den.
 
”Selvom vi har meget data, er det ikke nødvendigvis alt, der kan bruges. Derfor skal vi være sikre på, at de målin­ger, vi bruger, er gode, så kvaliteten er tilstrækkelig god til at danne grundlag for vores beregninger” siger hun. 

Størstedelen af den data, man arbej­der med, kommer fra målinger med de såkaldte metansniffere, som er sensorer placeret i malkerobotter, der måler kon­centrationen af metan i dyrets udån­dingsluft. 

Mange faktorer påvirker metanproduktion 
Mange faktorer som miljø, foder og lak­tationsstadie påvirker koens metanpro­duktion og dermed målingerne af udled­ningen. Uden en dyb forståelse af disse faktorer og grundige analyser risikerer man, at resultaterne bliver unøjagtige el­ler misvisende, hvilket i sidste ende kan føre til fejl i de genetiske vurderinger. Den omfattende analyse, som de danske forskere har udført, skal sikre, at dataene bliver korrekt fortolket, og at målingerne afspejler de enkelte køers reelle metan-produktion. 

"Støj" skal sorteres fra målinger 
For eksempel indeholder de rå data fra metansnifferne ofte ”støj” fra om­givelserne, og det kræver grundig filtrering af dataene at sikre, at kun de bedste målinger anvendes. Af den grund er det nødvendigt med stor baggrundsviden samt omfattende rensning og sammenligning af data, hvilket ifølge Helen Hiam Schneider bliver gjort med stor grundighed i Danmark: 

”Jeg synes, at det er nogle meget gennemtænkte analyser, man har la­vet for arbejdet med metan. For ek­sempel i forhold til variationer i lø­bet af en dag og over hele laktatio­nen, rensning af data og hvordan man sammenligner og fletter AMS-data fra robotten med sniffer-målinger. På den måde synes jeg, at tingene bliver gjort virkelig ordentligt i Danmark” siger Helen Hiam Sch­neider. 

 

Læs også: Op til 20 procent mindre metanudledning via avl

 

Danmark ligger i front 
I Danmark har man i mange år forsket i metan, og blandt andet har danske forskere udviklet metoder, der nøje ta­ger højde for de mange udfordringer såsom variationer i metanproduktion over tid. Aarhus Universitet har hi­storisk spillet en central rolle i forsk­ningen af metan samt udviklingen af metansnifferne. Ifølge Helen Hiam Sch­neider har man i Danmark gjort et grun­digt forarbejde for at sikre pålidelighed i metananalyserne. 

”Der er i det hele taget me­get baggrundsviden på feltet i Danmark. Selvom ONI­MIT-projektet startede i 2022, har vi faktisk metanmålinger helt tilbage fra 2015, hvilket er ret tidligt” siger hun med henvisning til andre landes metanmålinger. 

”For mig som tysker er det lidt som om, at det er jul hver dag, når jeg arbejder med mine data, fordi det er så fan­tastisk. Det er så unikt, at man har så grundige data i Dan­mark og en interesse i at æn­dre noget. Jeg synes, at Dan­mark er ganske avanceret i sin fremsynethed”. 

Den høje grad af kvalitet bag dataar­bejdet er vigtig, for at kunne stole på, at man kan lægge selektionspres på det i avlsmålene. 

”Fordi Danmark har NTM-indekset, som har så mange egenskaber med er så gennemtænkt, så mener jeg, at man sta­dig vil kunne opnå en mere bæredygtig ko, uden at gå på kompromis med andre egenskaber som ydelse, sundhed og frugtbarhed” siger Helen Hiam Schne­ider. 

Vi arbejder sammen på verdensplan 
Det er ikke kun i Danmark, at man har fokus på avlens potentiale i forhold metanudledning. Andre lande arbejder aktivt med udvikling af indekser for metan, men alle steder har man samme udfordring med at skabe et tilstrækkeligt stort datasæt at udføre beregninger ud fra. Derfor er man gået sammen på tværs af flere lande om at danne et internatio­nalt samarbejde kaldet Global Methane, hvor man kan udveksle viden og data på metan. Rasmus Bak Stephansen, post­doc ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, er ligeledes tilknyt­tet forskningen med metan samt foder­effektivitet. Han er fra Danmarks side involveret i det internationale arbejde.
 
”Fordi hele området er så nyt, og at alle har skullet starte fra scratch, er det meget vigtigt med et internationalt sam­arbejde, fordi det giver os mulighed for at øge vores datastørrelse hurtigt, så vi hurtigere kan komme op og få nogle sik­re avlsværdier” fortæller han. 

Udover arbejdet med at udveksle data og viden er Danmark stærkt invol­veret i den globale organisation ICAR, 
der arbejder for at fremme standarder og retningslinjer inden for husdyrproduktion. Her er det også Rasmus Bak Stephansen, der sidder med ved bordet. 

”Det er vigtigt, at vi får sat nogle internationale standar­der for, hvordan vi måler og analyserer data. Jo hurtigere vi kan få det harmoniseret mellem landene, jo bedre kan vi lave evalueringer sammen” siger han og fortsætter: ”For i sidste ende har vi jo avlsværdital til tyre, som også bliver brugt internationalt, og derfor har vi ret stor interesse i, at det er ens, så en avlsvær­di for metan i Danmark er det samme, som den er i f.eks. Holland”. 

 

Læs også: Mejerier og Miljøstyrelsen arbejder på belønning af avl mod fodereffektivitet og metanreduktion

Mere viden at hente i mælken og vommen 
Man kigger også på, hvordan andre in­formationer kan bruges til at bakke de eksisterende målinger op. Data fra ydel­seskontrollens mælkeprøver kan være med til at forudsige nye egenskaber, herunder metanproduktion og foder­effektivitet. Ved at sende infrarødt lys gennem en mælkeprøve får man en unik signatur for mælkens sammensætning af blandt andet fedt, protein og laktose – såkaldte mælkespektre. De kan bruges til at forudsige en kos metanproduktion, da visse molekyler, som påvirker koens metanproduktion, afspejles i mælkens kemiske profil.

Koens vom gemmer også på informa­tioner, der kan skabe endnu mere præci­se avlstal. Sammensætningen af mikro­organismer i vommen – også kaldet vom-mikrobiomet – har nemlig stor be­tydning for fodereffektivitet, sundhed og metanproduktion. Ved at analysere disse mikrobiologiske data kan man identificere genetiske faktorer, der på­virker, hvordan en ko omsætter sit foder og producerer metan. 

Første skridt er taget, men flere venter 
Selvom den fremtidige publicering af en avlsværdivurdering for metan bliver den foreløbige kulmination på mange års forskning og dataindsamling, er det samtidig kun første skridt mod, at land­mændene kan få gavn af det. Bl.a. mang­ler der stadig klarhed om, hvilken øko­nomisk incitamentsstruktur avlen skal høre under, hvilket igen har betydning for måden, metan skal integreres i NTM. Men selve værktøjet er lige på trapper­ne.