Fra kalve med den bedste start til flest 100.000 kg EKM-køer

"Det starter jo nedefra". Sådan lyder det fra mælkeproducent og medejer på Bakkegården Mælk ApS Nikolaj Gitz Frydenlund Hansen om besætningens usædvanligt høje præstationer på ydelse, holdbarhed og drægtighedsprocenter. 

Af kommunikationsmedarbejder Nina Liin Kjær | 01.02.2026

Lyt til artiklen her. 

Til seneste årsmøde i Dansk Holstein fik deltagerne præsenteret en liste over de besætninger, der ligger i top med absolut flest køer, der havde rundet 100.000 kg EKM det seneste år. Med hele 20 køer lå Bakkegården  Mælk ApS øverst – og det er ikke tilfældigt. Opskriften ligger i et konsekvent og detaljeret management, hvor alt starter fra dag nul i koens liv, med en kalvepasning, der tager opgaven seriøst , for på den lange bane at sikre det maksimale udbytte af dyrenes høje genetiske potentiale.

Med 530 årskøer og en meget usædvanlig høj andel ældre køer, 80 i sjette laktation eller senere, viser Bakkegården, at høj ydelse og holdbarhed kan gå hånd i hånd.

Hovedparten af de ældre køer er endda drægtige igen, hvilket blot understreger den høje sundhed og ikke mindst stærke reproduktion.

Nul døde kalve – og næsten intet spild
Tallene fra kalveafdelingen på Bakkegården er påfaldende på den gode måde. I 2025 havde de 170 fødte opdrætskvier og af dem nul døde. 94 procent af de levendefødte kviekalve ender med at malke som køer, og besætningen ligger blandt landets ti bedste på holdbarhed også efter femte laktation.

Ifølge driftsleder Rasmus Høffner og medejeren Nikolaj er der en klar sammenhæng mellem den tidlige indsats og resultaterne senere i koens liv:

”Hvis de ikke har været syge som kalve, så kan de meget, meget mere, og man kan få dem tidligere i gang med reproduktionen, uden at det går ud over det produktionsmæssige aspekt senere i livet” siger Rasmus.

Den lave dødelighed betyder samtidig, at behovet for udskiftning er begrænset. Bakkegården arbejder målrettet mod en årlig udskiftningsprocent på omkring 25. Det reducerer både omkostninger og pres på kviepladserne, som fysisk er en flaskehals på bedriften:

”Men det kræver at vi er seriøse omkring at få fulgt op og være sikre på, at vi er på rette vej. For at have 50 eller 100 dyr ekstra er en dyr forsikring at have, så det er vigtigt at være på forkant med det hele” understreger Nikolaj.

Kalvepasning med system, overblik og omsorg
Kalvene passes tre gange dagligt – ofte af forskellige medarbejdere. Det stiller høje krav til koordinering og fælles rutiner. Her spiller både Messenger-grupper og en fysisk tavle ved kalvene en central rolle:

”Vi har en Messenger-gruppe, hvor vi skriver sammen, hvis der er noget, vi skal være opmærksomme på. På tavlen noterer vi f.eks. behandlinger eller hvis en kalv ikke drikker op” forklarer Katrine Kruse Lynge, der sammen med elev Hannah Rosenmejer har det overordnede ansvar for kalvene. Kalvene observeres tæt i hverdagen. Afføring, adfærd og den generelle tilstand vurderes løbende, også helt lavpraktisk, ved at se om kalvene stadig hopper rundt, når der strøs, og om der er lugt i hytterne:

”Når man bruger så meget tid sammen med dem, lærer man også deres temperament at kende. Så lægger man hurtigt mærke til, hvis en kalv er mere stille, end den plejer” siger Katrine.

Kalvene går ude i hytter året rundt og får dækkener på, når vejret kræver det. Lungebetændelse er sjældent et problem, og den gode sundhed afspejles i tilvæksten:
”Den gode pasning kan aflæses i tilvæksten, som er høj i forhold til den mængde mælk, de får. De vokser mere, fordi de er sundere” forklarer Nikolaj.

Katrine opsummerer kalvefilosofien kort: ”De skal bare have noget TLC, som jeg plejer at sige. Tender love and care”.

Lav kælvningsalder kræver sunde kalve
Bakkegårdens gennemsnitlige kælvningsalder er 22,7 måneder – cirka tre måneder lavere end landsgennemsnittet. Kun ganske få Holsteinbesætninger kan praktisere så lav en kælvningsalder, og erfaringen fra Bakkegården er klar: Når kalvene har høj tilvækst og lav sygdomsforekomst, skal man senere være opmærksom på ikke at overfodre kvierne: ”Når de har haft så god en start, skal vi faktisk passe på, at de ikke bliver for fede, inden de bliver 23 måneder” siger Nikolaj.

Forudsætningen for den lave kælvningsalder er, at langt hovedparten af
kalvene har været sunde: ”Havde vi haft en 20 - 30 procent, der har haft sygdom, så var det ikke gået” understreger han.

Tæt opfølgning – hele koens liv
Den konsekvente og individuelle opmærksomhed stopper ikke ved kalve- og kvieafdelingen. Driftsleder Rasmus følger hver enkelt ko tæt i dagligdagen:

”Jeg kigger på køerne, hver dag jeg malker, hvor jeg med mit kendskab til dyrene kan opfange afvigelser fra det normale, hvad angår adfærd og ydelse. Jeg sorterer køerne fra med det samme ved afvigelser, så der bliver taget stilling til det videre forløb hurtigst muligt” siger han.

Hvis en ko halter i produktion eller sundhed, bliver der sat hurtigt ind:
”Udsætterkøerne bliver insemineret på lige fod med resten af besætningen for at undgå uro i stalden, hver gang de er i brunst. Det sikrer også et roligt miljø, hvor hvile er vigtigt for en stabil mælkeproduktion” forklarer Rasmus.

Frugtbarhed er dermed den primære årsag til udsætning – ikke alder. Det er en væsentlig forklaring på, at Bakkegården kan have en stor andel ældre køer uden at gå på kompromis med ydelse eller velfærd.

 

 

Nøglen til resultaterne:

• Konsekvent kalvepasning med tæt observation, faste rutiner og klar kommunikation.
• Høj sundhed og lav sygdomsforekomst giver høj tilvækst og lavt spild.
• Tæt individuel opfølgning på køerne gennem hele livet.
• Avlsstrategi med fokus på frugtbarhed, holdbarhed, fodereffektivitet og middelstørrelse.
• Et ungt og sammentømret team med fælles ansvar og ejerskab.

 

 

Avl med langt perspektiv
Avlsstrategien på Bakkegården tager udgangspunkt i en maksimal og balanceret avlsfremgang for alle vigtige egenskaber ved at bruge 80-85% kødkvæg på køerne og kønssorteret sæd på de resterende køer og kvier. Besætningen er desuden embryo-besætning hos VikingGenetics. De seneste år er alle renracede Holstein gentestet for at kunne selektere endnu skarpere og tilpasse avlsplanerne til de enkelte dyr. Avlsniveauet er på den seneste fødte årgang +23,5 i NTM, mens gennemsnittet på landsplan lyder på +15 i NTM.

De seneste år er alle renracede Holstein gentestet for at kunne selektere endnu skarpere og tilpasse  avlsplanerne til de enkelte dyr:

”Man skal tænke langt frem. Lige nu har vi en malkestald, men hvis vi en dag vælger robotter, skal yver- og patteplacering allerede være på plads. Der går jo tre år, før det slår igennem avlsmæssigt” siger Nikolaj.

Der er samtidig fokus på middelstore, fodereffektive køer: ”Når vi putter foder i, skal der også komme noget ud af det. Det skal give økonomisk mening, så det man fylder i dem, ikke bliver for dyrt” siger Nikolaj. ”Og så går vi også efter middelstørrelses køer. De skal ikke blive så kæmpestore, at de ikke rigtigt kan komme rundt i malkestalden”.

 

En høj bund giver topplaceringer
Bakkegården er ikke kendetegnet ved enkelte ekstreme topydere, men ved en høj og stabil bund i ydelsen: ”Vi har ikke mange køer, der ligger virkelig højt. Til gengæld har vi rigtig mange, der producerer stabilt på et pænt niveau, så det er faktisk bunden, der er høj” siger Nikolaj. Den høje andel af køer i tredje laktation og opefter trækker gennemsnittet op og er en væsentlig forklaring på de mange køer, der når 100.000 kg EKM. Men det starter nedefra, hos kalvene, og kræver ansvar hele vejen igennem køernes liv. Til gengæld ender man i toppen af statistikkerne.