En vaskeægte lortehistorie:
På møg-safari med bondekonen
Øv, som jeg ærgrede mig over ikke at have bedre styr på tingene, da jeg sad der til møde i Dansk Naturfredningsforening. Jeg ville egentlig bare gerne på gåtur i mørket for at høre en nattergal synge, og så endte jeg alligevel med at afsløre mig selv til kaffen, inden mørket faldt helt på, som bondekone på et kvægbrug med malkekøer. Økologisk, bevares, men det fik nu ikke min inkarnerede DN-sidemand til at falde til ro.
Af dyrlæge og leder af Academy Line Fruergaard-Roed
En landmand. Med let skinger stemme kunne han berette, at der var så meget medicin og ormemiddel i kokassen (ja, det hedder det åbenbart, når man ikke er i erhvervet), at det slet ikke blev omsat, fordi alle insekter og orme døde, når de kom i kontakt med klatten.
Her var det så, jeg mandede mig op og kom med en lang tale om det meget lave medicinforbrug i dansk kvægbrug, og at kolorte fra vores køer var fulde af liv. Hvor kunne det have været sjovt at have lidt bedre styr på tingene, så jeg kunne have afleveret den gode historie med schwung. Hermed inspireret til en insektsafari på afgræsningsmarkerne tænkte jeg: ”Mon ikke der kunne være en kollega eller to, der også kunne få brug for at brilliere med nogle sjove facts om kolorten og værdien af de store afgræssere i vores landskab”.
Her kommer en hurtig genvej, så man til næste sølvbryllup, klassearrangement eller nattergaletur, stolt kan fortælle om den positive forskel vores fantastiske dyr, og vi som landmænd, gør for biodiversiteten.
Dag 1: Turen over afgræsningsmarken
Bevæbnet med kamera og Google på mobiltelefonen står den på krible-krabletur. Den helt friske lune kolort, der ikke er tørret i overfladen endnu, får hurtigt besøg af fluer; ikke dem jeg har i køkkenet heldigvis, men nogle smukke eksemplarer, den gulvingede flue og grøn kokasseflue, kan google fortælle, de hedder: Gødningsfluen, som vi kender fra engen på de varme sommerdage kiggede også forbi.
Der er også aktivitet af billen “møgkær”, som piler hen over lorten. Jeg ved ikke hvor kær den er, men travlt har den, det er sikkert, så de er svære at stille skarpt på, inden de tager hovedspring ned i lorten og graver sig nedad.
Dag 2: Der er liv i kokassen
Der er en tør skorpe på lorten. Det er tydeligt at se, hvor travlt møgkærerne har haft. Lorten er hullet af deres gravegange, sådan at luft får adgang ned i klatten. Det betyder, at der er zoner i lorten med ilt og nogen, der er meget iltfattige. Det giver plads til forskellige slags insekter.
I dag er der mange små fluer at se på overfladen, og myrer og edderkopper piler hen over overfladen. Jeg må konstatere, at en flue ikke bare er en flue. Der er otte slags fluer, der er tydeligt forskellige for det utrænede øje, men artsbestemmelse er ikke for amatører som mig.
Google sender mig i forskellige ”naturbaser” til artsbestemmelse, og her er der heftige diskussioner om små detaljer ved fluerne, som min kameratelefon ikke kan fange i farten. Lad os konstatere, at der er mange forskellige.
Biller på job
Mange af gødningsbillerne bliver i kolorten, fordi risikoen for udtørring er lav. Så æder billen af materialet i lorten og lægger deres æg her. Larverne, der klækker fra æggene, lever af fluens larver. Billen, der hedder møggraveren, som ses efter nogle dage, graver gange ned under lorten og trækker kugler af gødning ned i jorden, hvor de lægger æg i små kamre.
Dag 3: Fluer og biller in action
Der er stadig mange forskellige fluer og biller, f.eks. rovbiller. Rovbillerne æder ikke lort, men lever af alle de dyr, der er i lorten. Det er interessant at se, hvordan fluerne flygter, når rovbillen kommer susende. Rovbillerne kan også æde af de svampe, der begynder at vokse i lorten.
Dag 5: Skarnbasser ved skumring, regnorme i regn
Skarnbassen har gjort sit indtog. Sammen med biller mæsker de sig i larver fra diverse arter. Naturbasen fortæller, at skarnbasserne er mest aktive om aftenen, hvor risikoen for at blive ædt af fugle er lavest. Regnormen er mødt på arbejde og er begyndt nedefra, det er lidt svært at få billeder af. Specielt i vådt vejr er regnormene rigtig vigtige for nedbrydningen af kolorten, da biller helst ikke flyver i regnvejr.
Fun facts om regnorm: En regnorm kan flytte op til 10 kilo jord om året. Deres gravearbejde gør jorden porøs, hvilket forbedrer både vandoptagelse og iltning. De kan grave to meter dybe gange.
Fluernes børnehave: Over tusind larver i én kolort
Fluerne lægger deres æg i lorten, som efter få dage bliver til larver. Hver flue kan lægge op mod 150 æg. Der kan være mere end 1.000 larver i en kolort.
Dag 7: Lorten i lag
De lorte, der var lagt i et tyndt lag, er tæt på at være omsat på dag syv, og der er kun en tynd skorpe tilbage. I de lorte med lidt højde er der heftig aktivitet af hundredvis af forskellige biller nedenunder den tørre skorpe, når den bliver vippet til side.
De er ikke begejstrede for stærk sol, så de dykker dybt, når jeg løfter skorpen med min skruetrækker. Her er møgbiller sorte og lakrøde og møggravere, som graver gange i og under kolorten, og de trækker små kugler af gødning ned, hvor de lægger deres æg. Den er næsten rund og sort – på billedet mest lortefarvet.
Dag 10: Biller, larver og råger rydder op
Billerne har været effektive. Nu er der ikke meget guf tilbage i kolorten. Når skorpen løftes, ses fibre og en masse, der er tæt på at ligne muld samt klækkede, blegfede larver. Der er en stor rågekoloni i nabolaget, som er behjælpelig med at få spredt de sidste fiberrester, når de er på besøg for at se til larverne.
Et all-inclusive økosystem for naturens nedbrydere:
En kolort er som et all-inclusive resort for nedbrydere, og indeholder lige så meget næring og energi som havregryn. Der er både protein og kulhydrater: Regnorme, gødningsfluer, møgbiller og møgkærer æder af den organiske masse, mens bakterier og svampe står for den mikrobielle nedbrydning. Svampene fungerer som føde for smådyr som mider og springhaler. Samtidig bliver fluer og biller selv bytte for rovdyr som rovbiller, løbebiller, edderkopper og rovfluer, der også jager hinanden indbyrdes.
Oven i det kan både byttedyr og rovdyr blive angrebet af snyltehvepse. Som om det ikke var nok, holder fugle og spidsmus også øje med smådyrene omkring kokassen. Omsætningen afhænger af temperatur og fugtighed. Om sommeren går det hurtigt; kolorten er tyndere og næsten flad, mens den om efteråret er mere fiberrig pga. det tungt fordøjelige græs, koen æder. Derfor er lorten fastere og højre, som små bjerge, der tager længere tid at nedbryde.
Vil du vide mere om livet i kolorten, er der mulighed for mere læsning på geobio.dk.