VikingKryds: Fornyet krydsningsfokus
Systematiske krydsningsprogrammer er stadig meget interessante og relevante for mange malkekvægbrugere. Det er de, fordi de fleste kvægbrugere vil kunne tjene flere penge ved at have en krydsningsbesætning, hvor der anvendes et systematisk krydsningsprogram.
Af Product Manager DairyCross Morten Kargo, VikingGenetics
I Danmark har vi igennem mange år kunnet fremvise beregninger baseret på data fra almindelige besætninger, som viser, at krydsningsdyr yder det samme som renracede Holstein-køer samtidig med, at de er overlegne på sygdomsresistens og andre funktionelle egenskaber. Dette i kombination med SimHerd-analyser, som viser, at systematisk krydsning i de fleste tilfælde resulterer i højere profit pr. ko. Anvendelse af et systematisk krydsningsprogram er en oplagt mulighed for mange kvægbrugere.
Med krydsningsdyr tjener man lidt mere, samtidig med at dyrene er sundere og har lavere dødelighed. Vi har derfor valgt at sætte fornyet fokus på krydsning i VikingNyt med opdateringer om nyt fra krydsningsverdenen samt en kort omtale af et relevant fagligt emne i hvert blad. I bladet her vil det faglige fokus være på tyrevalg.
Hvorfor skulle malkekvægsproduktionen være en undtagelse?
Når det er en oplagt mulighed at anvende systematiske krydsningsprogrammer, bør det undre, at det ikke har større udbredelse i malkekvægbruget – i særdeleshed set i lyset af, at andre husdyrarter i meget høj udstrækning anvender systematisk krydsningsavl. I den meget omfangsrige danske svineproduktion er over 95% af slagtesvinene krydsningsdyr, og det samme gælder for søerne. Danmark ville ikke kunne opretholde den store eksport af fravænnede grise og slagtekroppe uden et systematisk krydsningsprogram. I fjerkræproduktionen er situationen den samme. Når man i disse to arter er kommet langt længere i forhold til at udnytte krydsningsdyrenes oplagte fordele, er der flere forhold som spiller ind.
"I Danmark har vi igennem mange år kunnet fremvise beregninger baseret på data fra almindelige besætninger, som viser, at krydsningsdyr yder det samme som renracede Holstein-køer samtidig med, at de er overlegne på sygdomsresistens og andre funktionelle egenskaber" - Morten Kargo, Product Manager DairyCross, VikingGenetics.
Det første er kvægbrugets lave reproduktionsrate. Det har - indtil vi for godt 10 år siden virkelig gik i gang med anvendelse af kønssorteret sæd - betydet, at næsten alle fødte hundyr skulle bruges til indskiftning. Det er ikke nødvendigt mere, og dermed kan de kvægbrugere, som ønsker at være en del af renavlsprogrammerne anno 2025 med lethed kombinere dette med, at majoriteten af dyrene i besætningen er krydsningsdyr. En anden årsag er, at nogle kvægbrugere stadig har stort fokus på enkeltdyr.
Med øget besætningsstørrelse reduceres dette fokus imidlertid til fordel for forbedring af den samlede gruppe af produktionsdyr. I den sammenhæng er systematisk krydsning et stærkt redskab, da man her udnytter, at krydsningsdyrene på tværs af hele arvemassen har en større variation, som resulterer i krydsningsfrodighed for
enkeltegenskaber, såvel som for den samlede profit et dyr kan skabe. Dette uden nogen ekstra omkostning.
Krydsningsambassadørgrupper
Denne gevinst har VikingGenetics valgt at sætte ekstra fokus på. Det sker ved at nedsætte grupper af kvægbrugere, som anvender systematiske krydsningssystemer. Beslutninger fra disse krydsningsgrupper vil fremadrettet vægtes på lige fod med beslutninger, som kommer fra grupper af landmænd, som repræsenter de rene racer.
Derved bliver budskaberne fra krydsningskvægbrugerne fremadrettet inkluderet i VikingGenetics overordnede beslutninger. Der er nedsat en gruppe på tværs af Sverige, Finland og Danmark med en kvægbruger fra hvert land. Der er tre yngre kvægbrugere i den tværnationale gruppe, og Danmark er repræsenteret ved Sjaak Bosma, Aars.
Gruppen, som i øvrigt er farveblind, vil fokusere meget stærkt på ”bundlinje” og ønsker en stærkere promovering af krydsning i Danmark, Sverige og Finland. Ud over den tværnationale gruppe, skal der nedsættes en national krydsningsambassadørgruppe i hvert land. I Danmark regner vi med at gruppen kommer til at bestå af seks til otte kvægbrugere.
Tyre til brug ved krydsning
Valg af tyre til brug i besætninger, som anvender systematisk krydsning afviger ikke væsentligt fra, hvordan tyre vælges til renavl. Dog skal der vælges tyre fra to eller tre racer alt efter, hvilket krydsningsprogram der anvendes. De fleste kvægbrugere vil ganske klogt vælge tyre ud fra NTM, hvis racen er Holstein, VikingRed eller Jersey. Er det en anden race, vil valget oftest blive foretaget ud fra det totaløkonomiske indeks, som findes i racen.
Det er dog værd at ofre tid sammen med avlsrådgiveren på at diskutere, om netop din besætning har behov for at justere lidt i vægtningen af egenskaberne, således at de tyre, som vælges, passer præcist til de produktionsforhold, som er i besætningen. På den måde udvikler man et gårdindeks, som insemineringstyrene udvælges på.
Derved flyttes fokus hen mod at øge besætningens avlsmæssige niveau i netop den retning, man ønsker frem for at fokusere på den enkelte tyr. Det er som kvægbruger vigtigt at kende strategien og mindre vigtigt at kende tyrene. Kendskabet til tyrene har avlsrådgiveren, som udarbejder insemineringsplanen. Ved udvælgelse af tyre til brug i krydsningsbesætninger har man den fordel, at man ikke behøver at spekulere på indavl, da anvendelse af tyre fra forskellige racer ophæver indavl og derved den indavlsdepression, som måtte være i de enkelte racer. Derfor kan tyrene udvælges på basis af det gårdindeks, man har valgt – i mange tilfælde NTM.
Hvor mange doser skal man bruge af hver tyr?
Alligevel kommer spørgsmålet om, hvor mange doser man skal vælge af den enkelte tyr. Når det spørgsmål er relevant, er det fordi en tyrs avlsværdi ikke er bestemt med 100% sikkerhed. Som tommelfingerregel regner vi med, at en genomisk testet tyr har 70-80% sikkerhed på NTM, og en afkomsundersøgt tyr har cirka 90% sikkerhed.
"Når det er en oplagt mulighed at anvende systematiske krydsningsprogrammer, bør det undre, at det ikke har større udbredelse i malkekvægbruget – i særdeleshed set i lyset af, at andre husdyrarter i meget høj udstrækning anvender systematisk krydsningsavl" - Morten Kargo, Product Manager DairyCross, VikingGenetics.
Ud fra det skulle man jo vælge afprøvede tyre. Når det sjældent er tilfældet, skyldes det, at vores avlsmæssige fremgang er så stor, at det sjældent sker, at afkomsundersøgte tyre har så højt et niveau, at de kan konkurrere med toppen af de genomisk afprøvede tyre. Med en sikkerhed på genomisk testede tyre på 70-80% vil det ud fra et risikosynspunkt, hvor risikoen er, at tyren har et avlsværdital, som er for højt i forhold til den sande avlsværdi, ikke være hensigtsmæssig at bruge nogen tyr til mere end 25% af insemineringerne over et år inden for hver race.
Skulle der derimod være en afprøvet tyr, kan man i en krydsningsbesætning fint anvende den til 50% af insemineringerne over et år.
En stærk anvendelse af en afkomsundersøgt tyr er muligt i en krydsningsbesætning, fordi tyren ikke findes i afstamningen, som skal anvende netop denne race som insemineringstyr, da både far og morfar til det dyr som skal insemineres, tilhører en anden race. Aktuelt har vi en afprøvet RDM-tyr, som er gunstig at bruge meget intenst i krydsningsbesætninger, og det er VR Vesty.
Brug kun kønssorteret malkekvægssæd og kødkvægssæd
Som afslutning skal det præciseres, at det ved udarbejdelse af en tidssvarende insemineringsplan er vigtigt at pointere, at brugen at konventionel malkekvægssæd kun i meget begrænset omfang bør optræde i en insemineringsplan.
De avlsmæssigt bedste dyr skal insemineres med malkekvægssæd for at få tillagt dyr til indskiftning på disse. Den andel, som skal insemineres med kønssorteret sæd beregnes ud fra, hvor mange kvier der er behov for i besætningen. Det ved avlsrådgiveren, hvordan man gør. De resterende dyr skal insemineres med kødkvæg.