Græsning om vinteren fungerer som en motor for biodiversiteten. Når kvæget bider vegetationen ned uden for vækstsæsonen, skabes der lys og bare pletter i jorden, hvor blomstrende urter kan spire frem – til gavn for insekter, fugle og hele økosystemet. Foto: Lisbeth Gliese Jensen.
Det er ikke bare en idé i et projektkatalog. Hvis halvdelen af den kommende beskyttede natur i Danmark skal afgræsses, vil det kræve op mod 300.000 kvæg. Det viser faglige beregninger foretaget af SEGES Innovation og biodiversitetsforskere.
“Det er ikke en politisk ambition – det er en faglig vurdering” siger Rikke Rørby Graversen, chefkonsulent i SEGES Innovation og en del af projektet Nature&Beef. “Hvis vi kigger på, hvordan EU's Biodiversitetsstrategi definerer beskyttet natur, så er der et krav om effektiv naturforvaltning. Blandt biodiversitetsforskere er der stor faglig konsensus omkring, at den mest effektive naturforvaltning er helårsgræsning med lavt dyretryk – og det kræver flere dyr, når flere arealer skal græsses”.
Græsning med kvæg kan være en stærk motor for biodiversitet – men kun hvis den udføres rigtigt. Det handler ikke bare om at sætte dyr ud, men om at matche dyretype, græsningstryk, sæson og areal.
“Vi har en natur, der er tilpasset store græssere” forklarer Rikke R. Graversen. “Græssende dyr har været en del af vores økosystemer i millioner af år og det er det vores biodiversitet er tilpasset. Helårsgræsning uden tilskudsfodring, med hårdføre racer og flokstruktur skaber langt større effekt end traditionel sommergræsning, da det efterligner en naturlig græsnings funktion. Faktisk er der flere studier, der viser, at den traditionelle sommergræsning ikke nødvendigvis har en positiv effekt på biodiversiteten”.
Netop derfor er det et centralt mål i Nature&Beef-projektet at undersøge, hvilke græsningsformer der reelt virker og på hvilke arealer. Fire græsningstyper testes i projektet. Helårsgræsning, sæsongræsning i 9 måder og sæsongræsning i 6 måneder med robuste kødkvægsracer og sæson græsning i 6 måneder med krydsningskalve.
“Det er vigtigt, at vi får dokumenteret, hvad der virker og ikke kun bruger vores mavefornemmelse” siger Rikke R. Graversen. “Vi ved, at vintergræsning gør en forskel, fordi det skaber bar jord, giver gødning året rundt og hæmmer de konkurrencestærke græsser. Det giver plads til blomstrende urter og dermed til insekter, fugle og andre arter. Men vi mangler viden om, hvor lang tid, det er nødvendigt dyrene går ud, der hvor helårsgræsning ikke er muligt”.
Rollen som naturforvalter er ikke ny; den skal i fremtiden være mere tydelig og fagligt funderet. “Det er vigtigt at naturforvalterne arbejder professionelt, lige som inde for andre grene af landbruget. Naturforvaltning skal være funderet på nyeste forskning, men uden dygtige praktiker hjælper forskning ikke meget” siger Rikke R. Graversen. “I projektet vil vi udvikle de bedste forudsætninger for, at naturforvalterne lykkedes med deres arbejde”. Derfor samler projektet Nature&Beef både SEGES Innovation, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Arla, Danish Crown, VikingDanmark og landmænd for at lægge fundamentet til en bæredygtig model for naturpleje med kvæg.
