Nye indekser for kødkvæg brugt på malkekvæg
I november-indeksrunden 2025 blev der for første gang frigivet indekser for fodereffektivitet, metan og marmorering for afprøvede Dansk Blåkvæg- og Angus-tyre brugt på malkekøer. Det er et stort skridt mod en mere bæredygtig slagtekalveproduktion i Danmark.
Af Jakob Lykke Voergaard, teamleder, Avlsværdivurdering, Kvæg, SEGES Innovation | 04.10.2025
Grundstenen til de nye indekser er projektet Future Beef Cross (FBC), hvor man har indsamlet data på krydsningskalve om foderindtag, metanproduktion og marmorering i kødet. I seks besætninger blev der opstillet foderkasser, hvor foderindtaget på enkeltdyr blev målt. I fem af besætningerne blev der samtidig målt metan i kalvenes udåndingsluft, når de åd i foderkasserne. For kalve slagtet på Holsted Slagtehus blev der målt marmorering i kødet for at udpege kød med bedre spisekvalitet. Samtidig blev over 10.000 krydsningskalve genomisk testet for at udvikle genomiske avlsværdier for egenskaberne.
Dataindsamlingen fortsætter
Efter afslutningen af FBC-projektet i 2023 dannede VikingGenetics, VikingDanmark og SEGES Innovation et konsortium til videre indsamling af foderindtag- og metandata. Konsortiet indsamler også genotyper fra krydsningskalve efter ungtyre for at forbedre den genomiske sikkerhed og referencegruppen. Danish Crown har videreudviklet marmorering, og i dag er marmorering en del af afregningen for dyr over 12 måneder. Den fortsatte indsamling af data og genotyper har gjort det muligt at beregne indekser for de nordiske tyre.
Første frigivelse af indekser
Det første, men store skridt blev taget i november 2025, hvor der for første gang blev frigivet indekser for afprøvede nordiske kødkvægstyre brugt på malkekvæg for fodereffektivitet, metan og marmorering. Dataindsamlingen har fokuseret på de racer med flest krydsningskalve, hvilket betyder, at indekserne er frigivet for Dansk Blåkvæg- og Angus-tyre. For at en tyr betragtes som afprøvet, skal han have minimum 20 afkom for den givne egenskab samt være tilknyttet det nordiske avlsprogram. I første omgang frigives indekser for 25 Dansk Blåkvægs-tyre og 10 Angus-tyre.
En lille, men vigtig forskel
I dag er indekserne for kødkvæg brugt på malkekvæg på X-listen på tværs af alle racer, så 100 er gennemsnittet for en blanding af racerne. Da mængden af foder-, metan- og marmoreringsdata hovedsageligt er på Dansk Blåkvæg og Angus, er det ikke muligt at lave et gennemsnit på tværs af alle racer for de tre nye egenskaber. Det betyder, at Dansk Blåkvæg betragtes som én gruppe, og deres gennemsnit er 100 i indeks. Angus betragtes som en anden gruppe, og deres indeks-gennemsnit er også 100, men de to racer kan ikke sammenlignes, da de ikke har samme gennemsnit for fodereffektivitet, metanproduktion og marmorering. Indekserne skal derfor bruges til at finde de bedste tyre for fodereffektivitet, metan og marmorering inden for den enkelte race.
De kommende skridt
Indekserne har kun værdi, hvis de bliver brugt. Næste skridt er derfor at få inkluderet fodereffektivitet, metan og marmorering i X-indekset. Den økonomiske værdi af fodereffektivitet er høj, så når det på et tidspunkt inkluderes i X-indekset, vil det betyde en økonomisk gevinst for både mælke- og slagtekalveproducenten. På nuværende tidspunkt er der kun indekser for Dansk Blåkvæg og Angus, men forhåbentlig kan flere racer komme med i fremtiden – den første race, som står for tur, er Charolais. Det skal dog bemærkes, at der skal være 20 afkom med foder-, metan- eller marmoreringsdata, og det er begrænset, hvor mange Charolais-tyre, der opfylder det krav.
Ved indsamling af data fra ungtyre vil der i fremtiden komme flere tyre med indekser for fodereffektivitet, metan og marmorering. Det vil øge udvalget for de danske mælkeproducenter og forhåbentlig give flere tyre med et højt X-indeks til gavn for hele kvægsektoren.
