Krydsningskalve i Jerseybesætninger: Stor værdi som kræver tydelig strategi
Et nyt veterinært speciale kaster lys over kælvninger, hvor Jerseykøer er insemineret med Aberdeen-Angus eller Dansk Blåkvæg. Krydsning med kødkvæg kan give flere kælvningsproblemer og tidligere udsætning – men studiet og landmænd peger på, at en gennemtænkt strategi, tilpasset koens egenskaber og tidspunkt i laktationen, kan give store fordele. Tidligere undersøgelser har dog vist, at korrigeres der for det genetiske niveau af dyrene, er der ikke en signifikant forskel ved at bruge kødkvægssæd, hvorimod kønseffekten, altså en tyrekalv, er den største risikofaktor.
Af dyrlæge og leder af Academy Line Fruergaard-Roed | 1. september 2025
Brugen af kødkvæg i Jerseybesætninger, særligt Aberdeen-Angus og Dansk Blåkvæg, har fået godt fat i den danske mælkeproduktion, og har taget fart efter brancheforbuddet om aflivning af raske spædekalve trådte i kraft i 2022. Strategien er kendt som Beef on Dairy og har til formål at løse en velkendt udfordring: Hvad gør man med de Jerseytyrekalve, der ikke skal bruges i besætningen?
Ved at bruge kødkvægssæd skabes kalve, der har bedre tilvækst og større værdi som slagtedyr. Men hvor god er strategien i praksis, og hvad koster den i stalden? Et stort dansk studie med knap 180.000 kælvninger i Jerseybesætninger giver nu nogle af svarene. Tallene er baseret på kælvninger fra 2018 til 2024, så nyeste trends gemmes lidt i tallene.
Aberdeen-Angus til unge køer, Dansk Blåkvæg til ældre køer
Overordnet er anvendelsen af Jerseysæd stadig mest udbredt, og det bruges især til kvier, hvor 98% af kælvningerne i første laktation er med en renracet Jerseykalv. Aberdeen-Angus er den kødkvægsrace, der oftest anvendes til kvierne (1,8% kælver med en Aberdeen-Anguskrydsningskalv), mens Dansk Blåkvæg stort set ikke bruges her. Til gengæld bliver Dansk Blåkvæg tydeligt foretrukket til de ældre køer: 17% af anden kalvskøer kælver med en Dansk Blåkvægskrydsning og ved ældre køer stiger det til 23%.
Disse data er baseret på hele perioden 2018 til 2024. Fordeling bekræfter, at mange landmænd sammen med deres avlsrådgiver allerede tilpasser deres strategi efter koens alder og potentiale, og dermed forsøger at balancere kalvens værdi med risikoen for kælvningsbesvær.
Kælvningsbesvær – især hos kvier
Studiet viser, at kælvningsbesvær er mere udbredt, når man bruger kødkvægssæd. Der er brugt så lidt Dansk Blåkvægssæd til kvieinsemineringer, at det er taget ud af analysen. Tilbage er brugen af Aberdeen-Angus- og Jerseysæd. Risikoen er højest ved brug af Aberdeen-Angussæd til kvier, hvor svære kælvninger forekommer op mod fem gange oftere end ved brug af Jerseysæd. Det kan bl.a. bunde i, at Aberdeen-Angussæd ikke er kønssorteret til forskel for Jerseysæden. Heldigvis bruges Aberdeen-Angussæden ikke så ofte til kvier. Dansk Blåkvæg giver også en øget risiko, især ved de ældre køer, hvor den anvendes oftest.
Tidligere undersøgelser har dog vist, at korrigeres der for det genetiske niveau, er forskellen ved at bruge kødkvægssæd ikke signifikant. Kønseffekten, det vil sige kælvninger af tyrekalve, udgør derimod den største risikofaktor, hvilket data fra det nye studie også viser; særligt kalvens køn, størrelse og længden af drægtigheden spiller ind. Til gengæld har et øget fødselsindeks for kalven og en øget kælvningsevne ved koen som forventet en reducerende effekt på kælvningsbesvær.
Kælvninger fordelt på køer med forskellig alder: Aberdeen-Angus bruges oftest til kvier, mens Dansk Blåkvæg primært anvendes i ældre pariteter.
Kortere holdbarhed efter svære kælvninger
Kælvningsbesvær sætter ofte sine spor – også i tiden efter fødslen. Køer, der har haft vanskelige kælvninger, har markant højere risiko for at blive udsat tidligt, typisk inden for de første 60 dage af laktationen. Det gælder især ved kælvninger med krydsningskalve, hvor kalven er registreret som stor, og særligt når Dansk Blåkvæg er faren.
Skader, dårlig opstart, lav ydelse eller generelt slid kan være årsagen. Men selv uden svær kælvning ses der en tydelig effekt af tyreracen på koens holdbarhed. Data viser, at Jerseykøer har længst holdbarhed efter kælvninger med Aberdeen-Angus (tidlig udsætning ved førstekalvskøer: 3,9%, ældre køer: 8,2%), efterfulgt af Jerseytyre (4,2 - 9,4%), mens kælvninger med Dansk Blåkvæg giver den korteste holdbarhed – op mod 11,3% af ældre køer udsættes tidligt. En del af forklaringen er, at Dansk Blåkvæg typisk bruges på de genetisk svageste køer, som i forvejen har lav NTM og ofte lavere robusthed. Dermed bidrager både kælvningsforløb og valg af race til den øgede risiko for tidlig udsætning.
Hvad siger landmændene selv?
Spørgeskemabesvarelser fra 109 danske Jerseylandmænd bekræfter billedet. De fleste bruger Jerseysæd til kvier og kødkvægssæd til ældre køer med lavt genetisk niveau. Nogle oplever kælvningsproblemer, men mange landmænd vurderer, at det kun er et problem i enkelte tilfælde.
Til gengæld er der bred enighed om, at brugen af kødkvægssæd bidrager til bedre brug af kalve, der ikke ønskes brugt i mælkeproducentens egen produktion, især fordi raske tyrekalve nu som krydsninger kan sælges til slagt frem for at blive aflivet.
Tre gode råd til brug af kødkvægsæd i Jerseybesætninger:
- Brug Jerseysæd til kvier og unge køer med højt NTM.
- Anvend kødkvægssæd til ældre køer med lavt NTM.
- Hold øje med avlsindeks – især kælvnings- og fødselsindeks.
Beef on Dairy er en strategi med tydelige fordele
Især i forhold til at skabe værdi i slagtekalve og undgå aflivning af spædekalve. Men strategien kræver omtanke. De nye data viser, at der er øget risiko for kælvningsproblemer og tidlig udsætning, når man bruger kødkvægssæd – særligt hos kvier og unge køer. Derudover viser data også, at den individuelle insemineringstyr, og ikke kun race, har stor betydning.
Med en tydelig strategi, hvor man bruger Jerseysæd på de avlsmæssige bedste dyr og kødkvæg på de ældre, avlsmæssigt dårligste dyr, kan man imødekomme både økonomiske og dyrevelfærdsmæssige mål. Med de rette værktøjer, som f.eks. indeks for kælvningsevne og X-indeks, kan man mindske risikoen og få mest muligt ud af sine kælvninger.
VikingDanmark siger tak til Københavns Universitet for at interessere sig for avlsstrategier til gavn for vores medlemmer. Specielt tak til dyrlægerne Regitze Vestergård Nielsen og Niklas Holm Simonsen for udarbejdelse af specialet og lektor Jan Secher, som var hovedvejleder.
Derudover en stor tak til de 109 Jerseymedlemmer, der brugte tid på at udfylde spørgeskemaet. Specialet kan rekvireres i sin fulde længde ved interesse – kontakt Line Fruergaard-Roed på lif@vikingdanmark.dk.