Nyt studie fra Københavns Universitet: Bluetongue påvirker reproduktionen – men billedet er nuanceret

Et nyt og omfattende studie fra Københavns Universitet giver os værdifuld indsigt i, hvordan bluetongue-virus påvirker danske malkekøer. I alt 16 kvægbesætninger med konstateret bluetongue i efteråret 2024 er blevet undersøgt for både antistofniveauer og reproduktionsrelaterede hændelser.

 

Af dyrlæge og leder af Academy Line Fruergaard-Roed og konsulent hos Ydelsesservice Isabella Hansen | 1. september 2025

 

---

 

Undersøgelsen: Økologisk, konventionelt med og uden græs. De undersøgte besætninger bestod af 12 økologiske og fire konventionelle – hvoraf to havde adgang til græs. Køerne i studiet havde dermed adgang til græs i højere grad end danske malkekøer i almindelighed, hvilket anses som en risikofaktor i forbindelse med bluetonguesmitte.

I februar 2025 blev der testet mælkeprøver med Viking Dat- og Ydelsesservices’ bluetongue-antistoftest, som er tilgængelig via ydelseskontrollen. Når en ko har dannet antistoffer efter smitte eller vaccination, bliver den betegnet som antistofpositiv (AS+). I alt blev 3.814 køer testet, hvoraf 2.571 var AS+. Tre af besætningerne havde vaccineret dyrene, men det er uvist, om vaccinationen kom, efter smitten var indtruffet. 

Derfor kan effekten af vaccination være svær at tolke. Hos de ikke vaccinerede køer havde cirka 80% udviklet antistoffer. Mælketesten kan ikke skelne mellem antistoffer fra smitte og vaccination, og graden af beskyttelse fra antistofferne er stadig ukendt. 

Forskellig smittespredning fra gård til gård
Ikke alle køer i en besætning bliver nødvendigvis smittet. Det viste sig tydeligt i resultaterne:

• I fire besætninger var 100%
  af køerne AS+.
• I seks besætninger lå andelen
  på mellem 80 - 99%.
• Resten spændte fra 28% og opefter.

Resultaterne bekræfter det, mange oplevede i praksis: smittens effekt varierer markant fra ejendom til ejendom.

Aborter: Små tal – men klare tendenser
Studiet viser, at tidlige aborter (før dag 120 i drægtigheden) ikke forekom hyppigere hos AS+ køer. Her blev der kun registreret 10 aborter på tværs af alle besætninger – et niveau, der anses som normalt. Derimod var der øget risiko for sene aborter (dag 120 – 260) hos AS+ køer:

• AS+ køer: 3,4% havde sene aborter.
• AS− køer: 1,8%.

Dette svarer til en 1,75 gange højere risiko for sene aborter blandt antistofpositive køer. Flere landmænd havde dog oplevet en del aborter hos kvier. Disse er ikke med i studiet, da fokus var på køer.

Et tidligere studie har vist at bluetongue kan påvirke fosterhindernes hormonproduktion og blodgennemstrømning, hvilket kan medføre sen abort.

Kalvedødelighed og defekter
Der sås en ikke statistisk sikker, men tydelig tendens til, øget kalvedødelighed inden for de første 30 dage efter kælvning, hvis moderen var AS+:

• Kalve fra AS+ køer: 7,0% dødelighed.
• Kalve fra AS− køer: 4,6%.

Kun én defekt kalv blev registreret i hele undersøgelsesperioden.

”For tidlige kælvninger"  – myte eller virkelighed?
Flere landmænd mente, at for tidlige kælvninger var en del af symptombilledet. Data fra dette studie fandt dog ingen sammenhæng mellem antistofstatus og drægtighedslængde. Der var derimod stor forskel fra gård til gård. Studier fra Holland og Frankrig har tidligere vist en mulig sammenhæng, så fænomenet kan ikke udelukkes helt.

 

Reproduktion og inseminering: En vis effekt ses
Studiet viste, at:

• Intervallet fra kælvning til opnået
  drægtighed var ens for AS+
  og AS− køer.
• Kælvningsintervallet var
  ligeledes uændret.
• Men: Chancen for at blive
  drægtig ved første inseminering
  var lavere for AS+ køer.

Hos ikke-vaccinerede køer (2.407 stk.) var chancen for manglende drægtighed ved første inseminering 1,29 gange højere for AS+ køer. Det betyder i praksis: Hvis drægtighedschancen ved første inseminering generelt er 40%, så falder den til cirka 37% hos AS+ køer, mens AS− køer ligger på 43%. Dette viser en målbar forskel, men AS+ køer kan stadig sagtens blive drægtige.

 

Konklusioner fra studiet
Der er stor forskel fra gård til gård i forhold til, hvor mange køer der bliver smittet.

• Risikoen for sene aborter er øget
  hos antistofpositive køer.
• Der er en mindre nedgang i dræg-
  tighedssandsynlighed ved første in-
  seminering, men ingen forskel på,
  hvor lang tid det tager at opnå
  drægtighed i alt.
• Datagrundlaget bekræfter i store
  træk de erfaringer, mange land-
  mænd havde i 2024.

Test få – forstå mange
Antistoftesten kan bruges til enkeltdyr eller til at danne sig et billede af antistofniveauet hos dyrene i sin besætning. En tilgang kunne være at prøveteste et mindre antal dyr, som alternativ til hele besætningen. Her skal man udvælge en repræsentativ mængde dyr, alt efter hvor mange dyr, der er i besætningen, og hvor sikker man vil være.

Med en stikprøve på 20 - 40 dyr, alt efter besætningsstørrelse, har man gode muligheder for at danne sig et billede af, hvordan antistofniveauet er på besætningsniveau. Det er vigtigt at vide, at der er stor forskel på, hvor mange dyr, der er smittet i en besætning, selvom der har været klinisk sygdom, da alle dyr ikke nødvendigvis har mødt en smittet mitte. 

Niveauet af antistoffer efter smitte eller vaccine vil stige og senere hen falde igen. Er man nervøs for om dyrene er dækket, når sensommeren med de mange inficerede mitter findes i miljøet, kan en stikprøve danne grundlag for en snak med dyrlægen om, hvad strategien skal være. Tyske undersøgelser viser, at vaccinerede dyr godt kan være dækket af andre specifikke antistoffer mod bluetongue, selvom denne antistoftest er negativ.

Det komplicerer tingene, at den negative test ikke er så sigende som den positive, så derfor er det en god idé at tage beslutning om evt. genvaccination sammen med sin dyrlæge. Der er endnu ikke nogen fast protokol for, hvornår man skal vælge at genvaccinere, men testene kan kvalificere beslutningen. 

Er du interesseret i mælketesten, kan den bestilles i DMS under fanen ”Suppl. mælketests”. Her vælges ”Bestil analyse til enkeltdyr” og de enkelte dyr markeres i kolonnen ”Bluetongue”. Prisen pr. test er 37,50 kr.