Kan du måle det, kan du styre det – og høste gevinsten
Tiden er forbi, hvor man troede, at diarré hos kalve skyldtes for meget mælk i truget. Og mantraet “Fire liter råmælk inden for fire timer” har efterhånden fået samme status som et automatisk svar, når snakken falder på management i kælvningsboksen.
Af dyrlæge og leder af Academy Line Fruergaard-Roed | 1. september 2025
Værdien af god kalvepasning er cementeret i branchen. Det vidner interessen for arrangementet Kalvens Dag tydeligt om – der er udsolgt. På tilhørerpladserne sidder engagerede unge og deres arbejdsgivere som godt ved, at det er her grundlaget, for fremtidens mælkeproduktion bliver lagt.
Når god kalvepasning kan aflæses i brunsten
Det øgede fokus på kalvepasning smitter af hele vejen op gennem ungdyrsperioden. Kalve, der passes godt, har højere tilvækst, og det betyder blandt andet, at kvier i dag ofte går i pubertet tidligere end for bare 20 år siden. Med aktivitetsmålere kan man nu registrere regelmæssig brunst allerede fra otte til ni måneders-alderen i veldrevne Holsteinbesætninger. Dyrene kvitterer altså fysiologisk for det gode management.
Det rejser dog et vigtigt spørgsmål: Har vi husket at tilpasse vores management i kvieopdrættet til denne nye virkelighed, og drager vi den fulde økonomiske fordel af det gode arbejde?
Kan du måle det – kan du styre det
Der er stadig stor mangel på praktiske og sikre målemetoder til at følge tilvæksten hos ungdyr. Målebånd på halvstore kvier er både tidskrævende og udfordrende i forhold til arbejdssikkerhed. Derfor ved mange driftsledere i praksis ikke, om kvierne vokser, som de skal.
Resultatet? Vigtige beslutninger som tidspunkt for første inseminering bliver i nogle tilfælde truffet ud fra, hvornår der er et ledigt halsbånd eller plads i boksen – frem for dyrets reelle udvikling. Og foderplanen ændres måske først, når inseminøren bemærker, at kvierne er blevet for fede, eller når stakken med anden slæt er opbrugt.
Det kræver vilje og prioritering at arbejde med målrettet styring i denne aldersgruppe, men potentialet er stort.
Kameravægte giver ny indsigt i opvæksten
En af de nye teknologier, der giver bedre styringsmuligheder, er kamerabaseret vægtmåling, med f.eks. CFIT eller CowFIT-systemet. 28 danske bedrifter har allerede installeret vægtkameraer og kan dermed følge nøgletal som "Udvoksethed ved første kælvning”. Det er et simpelt, men værdifuldt forholdstal, som angiver vægten af en nykælvet førstekalvsko i forhold til gennemsnitsvægten for køer i tredje laktation i samme besætning. Normen har i mange år været, at en kvie skal veje cirka 85% af sin voksenvægt ved kælvning. Kommer hun under det, vil en større del af hendes energi i første laktation gå til vækst – ikke til mælkeproduktion. Omvendt kan for tunge kvier have nedsat frugtbarhed, så balancen mellem tilvækst og reproduktion er vigtig at finde.
Data fra de 28 besætninger viser stor variation i ”Udvoksethed ved første kælvning”. For Holstein er gennemsnittet på tværs af 14 besætninger tæt på normen – 86%. Den laveste lå på 78%, mens den højeste nåede hele 92%.
I tabel 1 ses tal for de tre forskellige racer, hvor Jersey og RDM er repræsenteret med syv besætninger hver. På sigt skal tallet kombineres med alder ved kælvning, og på den måde udvikles der hele tiden for at gøre nøgletallene letanvendelige for brugerne. Når flere besætninger i fremtiden får vægtkameraer, får vi et klarere billede af, hvordan hele populationen ”opfører sig”, men størrelsen af variation mellem besætninger er til at tage og føle på. Der er altså noget at hente – både i form af produktion og reproduktion – når vi måler, justerer og styrer vores kvieopdræt.
