Fedtsyrer

Med kendskab til fedtsyreprofilen i mælken, har vi endnu et redskab der kan hjælpe med at skabe overblik over køernes sundhed og velbefindende. Mælkens indhold af de novo fedtsyrer siger noget om, hvor mange byggesten yveret får fra omsætningen i vommen. Hvis vommen fungerer godt, får yveret masser af de rigtige byggesten, og fedtprocenten i mælken stiger, mens det modsatte er tilfældet, når omsætningen i vommen ikke kører, som den bør – for eksempel på grund af vomacidose.
Mængden og sammensætningen af kulhydrater i foderrationen har betydning for hvor meget acetat, butyrat og propionat vommens mikroorganismer danner. En foderration med et højt indhold af fordøjeligt NDF giver en høj acetatproduktion, som er den vigtigste byggesten i de novo fedtsyrersyntesen. Mens en foderration med meget stivelse, resulterer i at der dannes relativt lidt acetat, samtidig med at pH i vommen falder. Et lavt vom-pH, hæmmer de mikroorganismer der nedbryder NDF, hvilket betyder mindre acetat. 
På denne måde har foderrationens sammensætning og vom-miljøet betydning for, hvor meget acetat og butyrat, der dannes i vommen og som kan bruges i de novo syntesen. Fedtprocenten og andelen af de novo fedtsyrer i mælken, kan derfor bruges som en indikator for vomsundhed.
Andelen af de novo fedtsyrer i mælken, vises nu på mælkeproduktionsopgørelsen for perioden 120-250 dage efter kælvning. Derudover er præsentationen inddelt i grupper efter laktationsnummer. Andelen af de novo fedtsyrer i mælken vises i perioden 120-250 dage efter kælvning for at sikre at køerne er ude af mobiliseringsfasen og dermed gerne skulle have et niveau af de novo fedtsyrer i mælken mellem 23-27 g de novo fedtsyrer / 100 g totale fedtsyrer for stor race og 24-29 g de novo fedtsyrer / 100 g totale fedtsyrer for Jersey. Dermed har vi nu en indikator for sundheden i køernes vom. Det er vigtigt at huske på, at der er forskellige faktorer inden for besætningen, som kan påvirke niveauet af de novo fedtsyrer i mælken.