Måske finder vi lidt af fortiden i fremtiden

Når man løbende bliver bombarderet med information om koens skadelige klimapåvirkning, en potentiel CO2-afgift, og en fremtid med flere plantebaserede fødevarer, er det forståeligt, at man som kvægbruger kan blive bekymret for fremtiden. Som underviser på en videregående uddannelse, hvor hovedparten af de studerende primært kigger ind i en fremtid indenfor rådgivning og undervisning, møder jeg også undertiden en vis bekymring for, om der er en fremtid i at uddanne sig til kvægbranchen.

Af lektor på Erhvervsakademi Aarhus Jens Christian Holgaard

 

Mit svar til de unge er, at jeg absolut mener der en fremtid for kvægbruget, men måske vil fremtiden være noget anderledes end det kvægbrug, som vi kender i dag. At være med til at udvikle kvægbruget til en fremtid, tilpasset de krav, som det omgivende samfund måtte kræve, kan kun blive en spændende opgave.

Kvægbruget har altid været under forandring
Jeg vil et kort øjeblik lade blikket glide tilbage til det kvægbrug, som mange af os kendte for et halvt århundrede siden. Det var en tid, hvor der på næsten alle landbrugsbedrifter var en alsidig produktion. Udover at sprede risikoen på flere produktionsgrene, har der været andre synergier ved denne driftsform. Græsmarken og koen kan vel nærmest betragtes som motoren i sædskiftet. Typisk med mere end én ha pr. ko og dermed mulighed for et varieret sædskifte. Arealer der vanskeligt lod sig dyrke kunne udnyttes til afgræsning og/eller produktion af hø. Biprodukter fra planteproduktionen kunne gennem koen omsættes til mælk. Grundlæggende skal vi ikke ønske fortiden tilbage. Udviklingen er foregået grundet, at det har været fordelagtigt i en tid med stort fokus på effektivitet og en prisbillig produktion. Men måske kunne der være elementer, der kunne være hensigtsmæssige i en tid med stor fokus på dyrevelfærd, naturlighed, klimapåvirkning, biodiversitet og bæredygtighed.

Hvad gør koen til noget enestående?
Drøvtyggeren er i stand til at fordøje og udnytte tungfordøjelige foderemner ved hjælp af mikroorganismerne i vommen. Samtidig bevirker den mikrobielle proteinsyntese, at der kan dannes protein af en høj kvalitet på baggrund af simple kvælstofforbindelser. Gennem tusindvis af år har køer og geder derfor skabt overlevelsesmuligheder for mennesket mange steder på jordkloden. For mere end 10.000 år siden fandt man ud af at lave ost, hvorved værdifuldt protein kunne ”gemmes”. Koen er ligefrem gjort hellig i visse dele af verden. Det var denne viden, der for mange årtier siden i min gymnasietid gav mig starten på en livslang fascination af koen. At jeg efterfølgende fandt ud af, at det fysiske arbejde med køer også er spændende, var blot yderligere et plus, der bestyrkede mig i, at jeg skulle arbejde med køer i hele mit arbejdsliv.

Koen er kommet i modvind
Det er velkendt, at drøvtyggeren udskiller forholdsvis store mængder metan. Det har den altid gjort og tidligere har vi ikke tillagt det en væsentlig ulempe udover, at det er forbundet med et ekstra energitab set i forhold til enmavede dyr. En drøvtygger vil derfor ikke kunne omsætte foderet lige så effektivt som enmavede dyr. Drøvtyggerens kvaliteter ligger i, at den kan udnytte fodermidler med ingen eller begrænset foderværdi til de enmavede dyr. Metan har en begrænset opholdstid i atmosfæren inden,det omsættes til CO2, der efterfølgende igen bliver optaget af planterne. Metan indgår således i et naturligt biologisk kredsløb. Sådan har det været i tusindvis af år uden, at det har skabt klimaproblemer. Derfor er det for mig ganske uforståeligt, at koen i den offentlige debat er udråbt til en stor klimasynder. Den store stigning af CO2 i atmosfæren er foregået de seneste 200 år og især de sidste 50 år. Derfor burde det være åbenlyst for enhver, at det primært må være en konsekvens af afbrænding af fossile brændstoffer.

Hvad vil fremtiden bringe?
For at sikre en stor politisk og folkelig fremtidig opbakning til kvægbruget, må vi forsøge at ændre koen fra at blive betragtet som ”klimasynder” til at blive betragtet som ”miljøhelt". For at skabe accept er det vigtigt, at det omgivende samfund har sympati for produktionen, og at man føler sig overbevist om, at koen udfører en nyttig samfundsopgave – f.eks. ved at udnytte ressourcer, der ellers ville gå tabt og samtidig have en positiv effekt på natur og biodiversitet. Flere politikere har de senere år kritiseret, at en meget stor andel af vores landbrugsareal anvendes til at producere foder til husdyr på bekostning af muligheden for at give mere plads til naturen. Derfor bør vi fremover tilstræbe at koen i mindre grad konkurrerer om de sædskiftearealer, der i princippet kan anvendes til produktion af menneskeføde. Ved en omstilling til en mere plantebaseret kost, vil der sandsynligvis opstå et øget udbud af restprodukter, der bedst udnyttes af drøvtyggerne. Ved produktion af f.eks. græsprotein til brug for ernæring af mennesker og andre enmavede dyr, vil der blive produceret en betydelig rest i form af græspulp, der forventes at være et glimrende fodermiddel til malkekøer. Kravet til politikerne må være at restprodukter, der kan have værdi, som dyrefoder, ikke finder vej til biogasanlæg.

Naturlighed i produktionen
Blandt forbrugerne vil der sandsynligvis være et stigende fokus på naturlighed. Derfor tror jeg, at en stor del af drikkemælken fremover vil blive produceret af køer på græs, og hvor kalven sandsynligvis har tilbragt sin mælkeperiode sammen med en ko. Heldigvis er kvægbruget på forkant med denne udvikling, idet der gennemføres meget forskning på området i kombination med, at der opsamles erfaringer på mange kvægbedrifter. Værdien og synet af græssende kreaturer skal ikke undervurderes, idet mange forbrugere gerne vil kunne se, hvordan deres fødevarer er produceret. Hvis der i fremtiden skal afgræsses et øget areal for at sikre mere natur og biodiversitet, bør kvægbruget være klar til at udnytte denne mulighed. Ikke alle disse arealer vil være egnet til produktion af mælk eller opdrætskvier. Til gengæld kunne de mange krydsningskvier skabe oksekød af meget høj kvalitet og kunne gøre det langt mere klimavenligt end kødkvæg kan.

Nye teknologier kan forandre vores syn på mælk
Vi ser sandsynligvis ind i en fremtid med mulighed for gennem præcisionsfermentering at kunne udvikle mejeriprodukter, der aldrig har været i nærheden af en ko. Metoden fremføres som t grønt alternativ til at producere det mælkepulver, der normalt udvindes af komælk. Hvad vil det betyde for den traditionelle mælkeproduktion? Skal den gøres mere ”naturlig” for at distancere sig fra det ”kunstige” produkt; for at kunne tiltrække de forbrugere, der efterspørger det naturlige produkt? Blot nogle spørgsmål til overvejelse og en påmindelse om, at vi måske skal være opmærksom på, hvor langt vi bevæger ud ad ”industrisporet", blot for kunne producere mælken en smule billigere i en fremtid, hvor forbrugeren måske betragter prisen som værende af mere sekundær betydning i forhold til krav om
dyrevelfærd og naturlighed.

Bæredygtigt avlsarbejde
Fremsynede folk indførte S-indekset for mere end 40 år siden (nuværende NTM), og efterfølgende er der løbende introduceret en lang række af funktionsegenskaber med betydning for produktionsøkonomien. Siden har alle andre lande med et seriøst avlsarbejde fulgt dette spor. Fantastisk at vi turde gå foran i denne bæredygtige retning. Det brede avlsmål sikrer en balanceret fremgang for en lang række af egenskaber til fordel for både dyrevelfærd og kvægbrugerens økonomi. Det er vigtigt at fastholde denne kurs, hvor der løbende introduceres nye egenskaber med betydning for produktionsøkonomi og klimapåvirkning.

Hvordan passer vi på kvægavlens omdømme?
I Danmark er der tradition for, at politikere og det omgivende samfund ikke blander sig i valg af avlsmål. Der er dog i de senere år eksempler på en mere kritisk tilgang til avlen for meget store kuld i griseproduktionen og den meget høje tilvækst i kyllingeproduktionen. Indtil videre har kvægavlen været forskånet for tilsvarende kritik. Undertiden hører man dog kritiske forbrugere spørge, om det er ”synd” for koen med den meget høje dagsydelse. Her i efteråret oplevede vi, at formanden for Dyreetisk Råd fandt det forkert at fejre køer med høj mælkeydelse. Måske kommer der en dag, hvor vi skal overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at fremme mælkeydelsen yderligere blot for, at kunne producere mælken lidt billigere, hvis det samtidig vil have en negativ effekt på dyrevelfærd og det omgivende samfunds accept.

Jeg tror på en betydelig fremtidig kvægproduktion
Skulle fremtiden bibringe en mindre kvægproduktion end den, vi kender i dag, er det vigtigt at have for øje, at det jo ikke er antallet af kolleger, der nødvendigvis skaber arbejdsglæde. Skulle fremtiden bibringe en mere alternativ fodring med flere biprodukter og en mindre intensiv produktion med risiko for en lavere mælkeydelse, er det vigtigt at erindre, at det må være økonomi og det omgivende samfunds accept, der grundlæggende skaber arbejdsglæde i kvægbruget. Jeg føler mig overbevist om, at vi også fremover vil have en betydelig kvægproduktion i Danmark. Det kræver til gengæld, at vi er opmærksomme på tidens tendenser og løbende formår at tilpasse os - som vi jo altid har gjort

Jens Christian Holgaard
• Praktisk landbrugsuddannelse (Grønt Bevis), samt Cand. Agro fra Landbohøjskolen
• Tidligere kvæglærer ved Lyngby Landbrugsskole og Vejlby Landbrugsskole, samt kvægavlskonsulent ved Regionsudvalget for Kvæg Midt/Øst
• Siden 2011 lektor på Erhvervsakademi Aarhus og ansvarlig for studieretning Kvæg på uddannelsen til Jordbrugsteknolog/
Professionsbachelor i Natur og Jordbrugsproduktion
• Forfatter til flere lærebøger, bl.a. ”Malkekvæg” og ”Kvægavl – fra viden til værdi”
• Har gennem mere end 20 år haft en mindre Simmental-besætning, hvor der nu satses stærkt på et avlsmål tilpasset ”Beef on Dairy