Fremtidens kvægbrug – hvad ser raceformændene?

Når man sidder som raceformand, arbejder man pr. definition med fremtidens kvægbrug. Der skal kigges ind i krystalkuglen og findes svar på komplekse spørgsmål: Hvilke egenskaber skal prioriteres? Hvem ved hvor forbrugerne er henne om 10 år? Og hvad med politikerne? Det kræver sit, og når man samtidig driver sin egen bedrift ved siden af, mærker man også på egen krop, hvilke konsekvenser de beslutninger man tager, har på ens besætning. Vi inviterede de tre raceformænd til fællesmøde, og bad dem give deres bud på fremtidens kvægbrug.

Af Leder for kommunikation og marketing Anna E.D.H. Aabling

Johnny Nielsen, formand for Dansk Holstein, Bent Olesen, formand for Dansk Jersey og Morten Hansen, formand for Rød Dansk Malkerace, kom vidt omkring, da vi talte fremtiden for dansk kvægbrug:

 

Fremtidens genetik – hvad skal den kunne?
Samtalen starter, hvor mange avlsinteresseredes hjerter banker – avlsmålene. Selvom racerne har deres forskelle, følges de i overordnede træk i deres avlsmål.

 

Holstein – størrelse, ydelse og persistens
På spørgsmålet om Holsteins avlsmål lægger Johnny ud med at tale ind i størrelsen: ”Det med størrelse på køer det er man ret enige om. Nu har Holstein været store nok, og så skal vi lidt den anden vej. Det er sådan set lige meget, om de er store eller små – bare de er ens”. Han pauser, og fortæller så om en overraskelse Holstein fik, der også har givet anledning til lidt nye overvejelser: ”Ydelse har altid været et tema. Det der har overrasket os lidt, er måden NTM er skruet samme på, hvilket har betydet større fremgang i ydelse, end vi havde troet. Det er jo godt nok, men det koster altid et eller andet og få mere ydelse. Så det vi skal have set på nu, er, om vi kan blive enige om at skrue lidt ned for ydelses fremgangen, og så måske skrue op for noget andet – f.eks. fodereffektivitet. Det kan også være vi skal se på persistens – kan vi få fundet køer, der kan malke noget længere tid og har længere laktation? Det vil også gøre pasningen nemmere”. Og pasning er noget, der fylder en del i Johnnys bevidsthed, når vi taler avlsmål for Holstein: ”Når vi tænker avlsmål, skal vi også tænke medarbejdere. Vi kan ikke forvente, at de er totale ko-nørder til fingerspidserne alle sammen. Køerne skal kunne passes af almindelige mennesker, som også gerne vil have fri kl. 16. Så det skal ikke være for specialiseret, og de skal være nemme og passe. Der tror jeg, den unge generation kommer ind, de har også en anden syn på, hvordan det skal fungere. Dyrene skal være effektive og bedriften skal kunne fungere sådan, at ejerne også kan komme på skiferie”

 

Jersey – omverdenen påvirker avlsmålene mere end tidligere
Efter Johnnys refleksioner, byder Bent ind: ”Ved Jersey har vi haft en stor tradition for, at vi sætter målene i vores Avlsforum. Det der var rigtig spændende sidste gang, vi lavede det var, at ydelsesdebatten tog en anden drejning, end den hidtil har gjort. Sædvanligvis har vi kigget lidt tilbage – vi ved ca. hvad avlsfremgangen ligger på, og så har vi fremskrevet den 10 år ad gangen. Men den her gang brugte vi utrolig lang tid på at diskutere det – på grund af udefrakommende faktorer. For kan vi overhovedet regne med, at vi kan blive ved med at fodre, som vi gør nu? Hvad sker der, hvis soja og non-GMO ryger ud? Og hvad hvis forbrugerne vil til at betale for, at køerne går på græs?” fortæller Bent. Desuden var Klimatjekket hos Arla en god indledning til at diskutere fremtiden for Dansk Jersey, beretter han: ”Den proces vi har været igennem med Klimatjekket ved Arla, har gjort, at vi er blevet mere skarpe på, om det sidste kilo mælk kan betale sig. Selvfølgeligt skal vi tage det lange seje træk med at forbedre genetikken. Men vi plejer at sige, at ca. 50% af fremgangen kommer fra avlen, og 50% kommer fra ledelse og management. Det vi måtte stoppe og spørge os selv om, var, om vi faktisk kunne regne med, at management og udefrakommende faktorer kan levere de 50%?”. Spørgsmålet var ikke ligetil at besvare: ”Det var faktisk rigtig svært at diskutere ydelse – og det plejer den ikke at være”, fortæller Bent, og slutter af med et smil: ”Nu kommer jeg til at lyde, som om jeg har været med i alt for mange år”.

 

RDM – robusthed og sundhed i fokus
Da Morten byder ind, er det samstemmende med de to andre: ”Det er jo nogle af de samme ting, vi taler om. Der er ikke så store forskelle mellem bestyrelseslokalerne. Det er fodereffektivitet, og her oplever vi hos de RDM, at vi har en supergod fodereffektivitet. Vi håber selvfølgeligt på at kunne få denne fornemmelse dokumenteret. Og så er jeg helt enig med Johnny – køerne skal være nemme at passe. Folk vil også holde fri”. Kravene fra omverdenen fylder også i diskussionen hos RDM: ”Ved de røde tror vi, at der kommer til at være nogen, der sætter en dagsorden på, hvordan vi skal producere køer. Det gælder ikke kun i forhold til klima, men også sundhed, antibiotikaforbrug og dødelighed. Det bliver vi nødt til at holde et skarpt fokus på, for her bliver vi holdt øje med. Derudover, at gøre det fordi vi bliver holdt øje med, synes jeg også, vi har en moralsk forpligtigelse til hele tiden af forbedre sundhed og overlevelse”. Samfundsansvaret, er noget som Morten pointerer, er en vigtig faktor i RDM’s avlsarbejde: ”Vi har den holdning, at skal vi være her i samfundet, så bliver vi også nødt til at være en del af samfundet og lytte til, hvad de siger”, fortæller han.

 

De lokale avlsmål er en styrke
I disse år er der meget fokus på samarbejder, og importeret genetik har også en plads på det danske marked. Når man spørger ind til, hvordan vi som nordisk genetikproducerende kvægavlsforening skal forholde sig til fremtiden, kommer der spændene besvarelser. Johnny ligger ud: ”Jeg var til Holstein Verdenskongres, og der mødte jeg en amerikaner, der fortalte om, hvor vigtig det var, at man holdt fast i sine avlsmål rundt omkring i verden. Vi har et problem med indavl indenfor Holstein og det, at de forskellige lande har deres egne avlsmål gjorde, at man nærmest kunne tale om forskellige racer indenfor racen. Det synes jeg, er en god pointe at have med, når vi prøver at lave et avlsmål i Norden for os selv. Og så er der bare store regionale forskelle. Selv i Danmark er der forskel på, om du er kvægbruger i Vrå eller omkring Hobro. Jeg siger ikke, vi skal lave individuelle avlsmål for hver bondemand, men jeg mener, det er vigtigt at have de positive effekter af diversiteten for øje”. Og selvom de nordiske avlsmål nogle gange kan få en hård medfart, oplever Johnny, at der alligevel er forståelse for, at vi skal have regionalt tilpassede avlsmål: ”Nogle gange har vi jo snakken om, at det går meget hurtigere i USA, men det man skal huske, er, at vi jo ikke er helt ens. Vi bliver f.eks. afregnet forskelligt og møder forskellige lovkrav. Jeg oplever faktisk, at det lander meget godt, når vi får talt om værdien af at have vores eget avlsmål. Men der skal tales om det, for ellers så kører den kommercielle maskine bare derudaf, og så bliver vi altså mast”, konkluderer Johnny. Bent stemmer i: ”Vi har altid været foran på de bløde værdier. Der ved vi godt, at vi har set anderledes ud i mange år, men de andre begynder at lave deres avlsmål, så det efterhånden ligner vores mere og mere. Der er vi nødt til at holde fast i det, vi har i gang samtidigt med, at vi anerkender, at de også kan lave dem”, fortæller Bent. Han er dog stadig optimistisk: ”Vi er de eneste i verden der går efter at levere avlsfremgang på NTM, så vi skulle gerne være bedre end andre lande", smiler han. Hos RDM har man lige afholdt Breed Association Meeting i Norge, og Morten ser virkeligt værdien i at arbejde sammen i Norden: ”Vi har lige været i Norge for at tale om nordisk samarbejde. Der har vi nogle kolleger, som egentlig vil det samme med en ko som os, og som virkeligt er ved at komme i omdrejninger. Vores fælles mission er sådan set ved at blive skabt nu”, fortæller Morten, og fortsætter: ”Vi håber at se et blomstrende nordisk samarbejde omkring den nordiske røde ko om 10 år, hvor vi udnytter kompetencer, fagligheder og menneskelige ressourcer, der er i Norden. Vores forhåbning er, at få den nordiske tankegang og bæredygtighedsmodel helt ud på staldgangen. Måske kommer vi til at se nogle forbrugere, der ikke kun stiller krav til non-GM-mælk, men som også går efter, at det er et nordisk produkt, man indtager. Vores mission er, at vi kommer til et sted, hvor man kan spise og drikke nordisk genetik – nu fra det røde dyr”, fortæller Morten.

 

Hvad så med et fælles europæisk avlsmål?
Hvis de nordiske samarbejder generelt set er påskønnede af raceformændene, hvad så med udsigten til et fælles europæisk indeks under European Bovine Evaluation (EBE, red.)?

 

Vi vil gerne beholde vores agilitet
Morten starter snakken: ”Jeg er lidt skeptisk, når vi snakker EBE. Vi er lige nu forholdsvis hurtige til at implementere noget nyt. Jeg er bange for, at det bliver for langsomt, at det bliver for bureaukratisk, at det bliver for tungt, og vi kan ikke komme med de nye spændende ting og fortsat være frontløber”. Når man spørger ind til, om der kan være en bekymring med forskellige holdninger til tingene, nikker Morten: ”Helt klart. Det er både udfordringen med at nå til enighed, og så det overhovedet at have nogenlunde samme holdning til vores fag i udgangspunktet. Hos RDM, og også hos nogle af dem jeg taler med i Holstein-kredse, har vi det syn, at vi godt vil lidt mere, end bare lige lave noget mælk og så få de køer slagtet. Vi har jo lidt en speciel profil i den danske kvægsektor. Vi er lynhurtige til at implementere de ting, vi sætter på dagsordenen. Både ønsker fra forbrugeren og fra staldgangen.
Det vil jeg virkelig gerne holde fast i”, fortæller Morten. Johnny følger trop: ”Jeg kan godt se, det du siger, jeg har faktisk ikke tænkt på den vinkel. Jeg har bare tænkt på, at det bliver mere effektivt, men det var nok med de lyserøde briller på. Når vi skal lave noget – og det skal vi, i øjeblikket med den der Holstein-ko, så er vi allerede ca. to lande for meget, når vi skal til at være enige. Ideerne kommer fra et land, og det har de altid gjort, og så skal det godkendes af de to andre”, fortæller Johnny. Men han kan også se fordelen i samarbejdet: "Ideen om et europæisk samarbejde, EBE, er Holstein stor tilhænger af, det er nødvendigt rent ressourcemæssigt, det vil speede processerne op og det vil på sigt forbedre muligheden for at finde den bedste genetik på tværs af landegrænserne", så vi på den måde både får hentet det rigtige hjem, men samtidig får eksporteret mere end i dag.

 

Vigtigt med mulighed for fast track
Bent byder ind: ”Jeg vælger at tage det lidt positivt. Det er vigtigt, og der synes jeg også, vi har spillet ind til EBE, at der er en mulighed for fast track, for vi kan ikke vente på de andre, når vi kommer med nogen ting, vi vil have gennemført. I Danmark har vi en helt unik mulighed for at samle noget data og komme hurtig ud over stepperne. Derfor er der nødt til at være en fast track-model til nye egenskaber”.

 

Data og gode registreringer er en af vores konkurrencefordele
Og nu når snakken falder på data. Hvad ser de tre formænd, når det kommer tilden store mængde danske data? Morten reflekterer over sine nylige erfaringer fra Norge: ”I Norge er de i gang med et fodereffektivitetsforsøg, der ligner, det vi laver i Danmark. De gør det på en lidt anden måde, med Green Feeder og metalmålinger. Det er ekstremt dyrt, i forhold til vores metode, men til gengæld er deres data meget præcise. Så de laver måske nogle mere nøjagtige målinger, hvor vi kører mange dyr igennem og er knap så nøjagtige med vores CFIT-anlæg. Til gengæld har vi mængden. Det kunne være sjovt at kombinere de data for at se, hvor nøjagtige de er at sammenligne. Her er det jo en stor fordel, at det stort set er samme genetik, det bliver kørt på”. Også hos Jersey er dataindsamling og registreringer af høj kvalitet på dagsordenen: ”Jeg kom til at tænke på noget af det, Johnny sagde om USA. Man kan med rette sige, at vores populationer er op imod kæmpestore antal; og her er et af vores bedste svar vores data – og kvaliteten af vores data. Det kan godt være man i USA laver mængden – altså big-data. Men vores data er måske mere nøjagtige, facetterede og af højere kvalitet. Det der så er vigtigt, er, at vi er obs på når kvaliteten, f.eks. af vores registreringer svigter”, pointerer Bent, og følger op med et konkret eksempel: ”Så sent som i sidste uge, da vi havde nogle Jersey-møder, talte vi faktisk en del om temperament. Vi havde registreret på papir og sammenholdt på besætningsstørrelser. Her blev det bare tydeligt, at vi får for lidt registreringer – og for dårlige registreringer. Jeg tror, det er ens for alle racer”. Løsningen havde de også talt om: ”Hvis vi fortsat vil være i førertrøjen på kvalitetsdata, skal vi se ind i helt andre registreringsmuligheder eller tilgangen til data. Om det så er robotdata eller sundhedsbaserede data, så skal vi tænke nyt”. Udfordringen med gode registreringer, opleves også hos Morten: ”Det der er vigtigt, er, at vi får landmændene med. Jeg synes godt nogle gange, at ønskerne fra forskere og lovgivere kan gå lidt hen over hovedet på dem, der står ude på staldgangen. Der er en opgave i at gøre det synligt, hvorfor registreringer er vigtige, og hvordan de gavner den enkelte landmand. Så det ikke bare bliver endnu en opgave udover at passe køer. Man skal huske, at det kan være svært at forstå, når man bare gerne selv vil se nogle
resultater nu og her”, pointerer Morten.

 

Klimadagsordnen og CO2-afgift
Sidste punkt på dagsordenen er klima, og her er formændene enige: Kontinuerlig fokus på klima bliver en ny normal og CO2-afgiften en realitet. Bent lægger ud: ”CO2-afgift den kommer, fordi det er der et stort flertal i Folketinget, der vil have. Det kommer vi til at forholde os til – hvordan det ender for landbruget, det ved jeg virkelig ikke”. Det skræmmer dog ikke Johnny længere: ”Jeg er ikke så bange for afgiften, som jeg har været. CO2-afgiften kommer i en eller anden udstrækning, og jeg bliver lidt tryg i det, at det varer så længe om at finde ud af den. Måske det er fordi, de koncentrerer sig og gør sig umage. Måske afgiften bliver lige som et pointsystem?” spørger han. Morten stemmer i: ”CO2-afgiften kommer, og jeg er ikke bange for den. Jeg tror den vil give os nogle muligheder. Hvis man er dygtig, tror jeg man får mere ud af det, men hænger man i vandskorpen, så bliver man straffet”, siger han. Også dokumentationskravene ser de tre formænd som en selvfølge i fremtidens kvægbrug: ”Dem som er landmænd i fremtiden, er vant til at dokumentere, og dem som ikke har lyst til det, de vil stoppe”, ræsonnerer Morten. ESG-rapporten er tillige blevet en naturlig del af hverdagen ude på bedrifterne og er ifølge Johnny på højde med årsrapporten for dem, som ser på tal. ”Det bliver en naturlig del af hverdagen, det er der ikke tvivl om” og fortsætter ”vi skal huske, hvor vi er – og vi er egentlig et meget godt sted. Førhen var det dem, som boede i København, som ikke vidste noget om landbrug – nu kan vi tage hen i det nærmeste parcelhus, og de har en holdning til os. Netop derfor er arrangementer som f.eks. ”Åbent Landbrug” utrolig vigtig. Her viser vi vores bedrift frem og fortæller om, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi skal være glade for, hvor vi er avlsmæssigt; vi har et balanceret avlsmål og vi kan til fulde stå inde for produktion og etik”, slutter Johnny af.

 

 

Johnny Nielsen
Krogsagergaard, Nord for Slagelse
• Driver 300 ha – 50 % raps og kort, 30% majs og 20% lucerne
• 349 Holstein og så én rød

 

Bent Olesen
Alstrup I/S, Brønderslev
• Driver 350 ha – ca. 1/3 græs, 1/3 majs og 1/3 vårbyg
• 425 Jersey årskøer

 

Morten Hansen
Højgård, Vrå
• Driver 240 ha – grovfoder med lidt salgsafgrøder
• 100 RDM, 100 Holstein og 50 krydsninger