Mejerier og Miljøstyrelsen arbejder på belønning af avl mod fodereffektivitet og metanreduktion 

 

Med sit store potentiale som redskab mod metanudledning fra landbruget arbejder branchen aktivt for at få avlen anerkendt som en del af løsningen – enten gennem den nationale CO2-afgiftsmodel eller Arlas incitamentsstruktur.

Af Nina Liin Kjær, Content Creator

Danmark står på tærsklen til et nybrud i arbejdet med at reducere metanudledningen fra kvægbruget. Med de første avlsværdital for metanindeks på trapperne bliver det muligt for landmænd at inkludere lavere metanproduktion i deres avlsmål, og for landmændene betyder dette, at de snart vil få et nyt værktøj i hænderne til at reducere klimaaftrykket fra deres bedrift.

Men spørgsmålet om, hvordan avlen skal integreres i de økonomiske incitamentsstrukturer, der understøtter landbrugets grønne omstilling, er endnu ikke afklaret. Branchen presser derfor på for at sikre, at avl for bedre fodereffektivitet såvel som reduceret metanproduktion, bliver en del af klimaindsatsen. Man peger på flere mulige modeller, herunder at avl bliver et officielt klimavirkemiddel og kan indgå i den nationale CO2-afgiftsmodel, samt at avl for mindre metan kan blive del af Arlas incitamentsstruktur.

 

Avlen som officielt klimavirkemiddel

Det ene spor handler om at få avlen anerkendt som en del af den nationale CO2-afgiftsmodel som et redskab, der direkte bidrager til at nedbringe landbrugets klimaaftryk. Dette er allerede en del af SEGES Innovations’ forslag til klimavirkemidler, og hvis dette spor vælges, vil landmænd kunne opnå en økonomisk fordel direkte gennem CO2-afgiftsmodellen i form af lavere afgift.

“Hvis avlen bliver anerkendt som et klimavirkemiddel, vil landmændene kunne opnå reduktioner i deres klimaafgift ved at forbedre deres køers metanindeks. Det vil betyde en direkte økonomisk gevinst ved at avle efter køer med højt metanindeks,” fortæller afdelingsleder hos SEGES Kvæg, Anders Fogh.  

Anerkendes avl ikke som et officielt klimavirkemiddel, er det også en mulighed, at avl kan bruges til at reducere den samlede udledning, der beregnes for den enkelte bedrift og danner grundlag for klimaafgiften.

Integrering i Arlas FarmAhead-model

På samme tid er det også muligt, at avl for mindre metan bliver en del af Arla Foods eksisterende incitamentsmodel, FarmAhead, der belønner landmænd for at tage klimavenlige valg i deres produktion.

Ifølge specialist i landbrugsbæredygtighed hos Arla Foods, Lasse Sembach, er de kommende avlsværdital for metan et væsentligt skridt på vejen.

”I forvejen har Arla Foods avlen med i vores incentive-model i forhold til fodereffektivitet, men vi ved, at den også kan have en effekt på metan, og derfor har vi det på vores Climate Roadmap til at nå vores reduktionsmål i 2030. Når vi har avlsværdital på metanproduktion klar, vil vi derfor kunne undersøge, om avl for reduceret metan kan inkorporeres i vores FarmAhead Check-model som et potentielt incitament,” siger han.

I FarmAhead-modellen vil landmændene således få tillæg fra mejeriet baseret på det avlsmæssige grundlag de har i deres besætninger.

 

Afventer politisk afklaring

De kommende måneder bliver afgørende for, hvordan avlen bliver placeret i landbrugets klimaplaner. Aktører inden for forskningsverdenen arbejder sammen med SEGES Innovation, VikingDanmark og andre brancheaktører aktivt på at få avlen anerkendt som et officielt klimavirkemiddel.

“Vi forventer en politisk afklaring inden for den nærmeste fremtid. Det er vigtigt, at landmændene ved, hvilke rammer de skal navigere i, så de kan planlægge deres avlsstrategi,” siger Anders Fogh.

Med metanindekset bliver det muligt for landmændene at tage konkrete skridt mod en mere klimavenlig produktion. Som en integreret del af avlsmålene, bliver det muligt for landmænd fremover at vælge tyre med et højt metanindeks uden at gå på kompromis med andre vigtige egenskaber som mælkeydelse og sundhed.