DER ER INGEN HELLIGE KØER - i Hans Henriks stald

Udsætning af også højtydende køer har de seneste fire år været et vilkår på Søagergaard, hvor Jacob Kjeldsen (på billedet) er driftsleder.

Hvor den kom fra, ved ingen. At Salmonella Dublin ramte Hans Henrik Hansens bedrift i efteråret 2017 er imidlertid et faktum. Akkurat som det er en kendsgerning, at smitteudbruddet har kostet dyrt, både hvad angår bekymringer, bøvl og bundlinje.
- Det har kostet os flere millioner kroner. Vi har mistet vores topydelse og haft en periode med en række uforklarlige problemer med blandt andet sygdomme, siger Hans Henrik Hansen, der ikke har gjort op præcist, hvor meget Salmonella Dublin har kostet ham.

 

Det koster mælk
Ifølge Hans Henrik Hansen har sygdommen betydet, at han har måttet udsætte højtydende køer.
- De køer, der har haft høje antistofværdier, har vi slagtet. Det er klart, at det koster mælk, hvis man slagter en ko, der giver 60 kilo mælk om dagen, men alternativet kan være meget værre, forklarer han. Sagen er nemlig den, at når en bedrift bliver ramt af salmonella, rammer det ydelsen over en bred kam. En ko, der er ramt af salmonella, har et svækket immunforsvar og er ikke på toppen. Derfor bliver den nemmere påvirket af andre sygdomme, hvilket igen påvirker ydelsen i en negativ retning. Derfor er der ingen hellige køer i Hans Henrik Hansens stald.
- Det er lidt hårdt at sige, men det er sådan, det er, lyder det fra landmanden.

IMG 20211026 101522 0
På Søagergaard er man meget opmærksom på rutiner omkring afvaskning af robotterne, således der ikke kommer gødning i krybberne. Køerne bliver gennet væk under den daglige rengøring, så vask af robotter kan ske uden køer i nærheden.

Rådgivning er vigtigt
Det er imidlertid ikke kun nedgang i ydelsen, der har betydet en ringere bundlinje. I forbindelse med kampen for at komme ud af salmonella er der blevet taget et hav af blod- og mælkeprøver. Samtidig har det været nødvendigt med bistand fra eksperter. Blandt dem er besætningsdyrlæge Line Fruergaard-Roed, som også er ansat i Viking.
- Line har nok været den vigtigste person og har fra starten kørt processen og haft overblikket.

Der er ingen nem løsning, når man skal ud af salmonella, siger Hans Henrik Hansen.

 

Kampen ud af smitten
Mens det er muligt at fastslå, hvornår Salmonella Dublin rammer en besætning, er det sværere at definere præcist, hvornår en bedrift er 100 procent fri for sygdommen. Det kræver negative prøver over en længere periode.
- Vi har taget blodprøver hos vores kalve hen over sidste efterår, og de havde alle en værdi på 0, så fra februar sagde vi, at vi var ude af salmonella igen, forklarer Hans Henrik Hansen og slår
fast, at frygten for at komme i status 2 hele tiden sidder i baghovedet. Det gælder ikke mindst, når der bliver lavet mælkeprøver hos køerne, og prøven viser et lidt højere niveau af antistoffer.
Det har været en sej kamp at komme ud af smitten, forklarer Hans Henrik Hansen, og hvis en prøve påviser en ny ko smittet med salmonella, bedst som man troede, det gik den rette vej, er det som at få en kold spand vand kylet i nakken. Det har desuden medført en masse ekstra arbejde. Eksempelvis når dyr indfanges og håndteres i forbindelse med, at der skal
tages prøver.
- Der er mange små ting, man hele tiden skal være opmærksom på, og man kan godt køre lidt sur i det, siger han.

 

Ændrede arbejdsgange
Smitteudbruddet har også betydet ændringer i det daglige arbejde.
- Vi har fået et endnu større fokus på rengøring. Vi vasker naturligvis vores støvler på vej ind og ud fra køerne, ligesom vi vasker alle maskiner. Det foregår på afstand af dyrene, så de ikke indånder vanddampe, siger Hans Henrik Hansen og forklarer, at smitte kan sidde i netop vanddampe. Det er også derfor, han er stoppet med at damprense sin stald om sommeren, mens dyrene er i den. Smitte kan blive fanget i støv og spindelvæv ved loftet og blive spredt, når vandet rammer.
Redskaber som skovle, greb og koste bliver heller ikke flyttet fra staldafsnit til staldafsnit, men er placeret flere steder. Stressede dyr har et ringere immunforsvar, og de er derfor mere modtagelige for sygdomme. Derfor er der også stor fokus på at skabe ro i bedriften.
- Jeg prøver på at gøre det til weekend hver dag i stalden. Det vil sige, at når dyrene bliver passet, foregår det roligt og hurtigst muligt, så køerne ikke bliver forstyrret. Og hvis vi kører eksempelvis majs ind, så skal farten ned. Man sparer alligevel ikke noget ved at køre hurtigt over en strækning på 70 meter, siger Hans Henrik Hansen, der krydser fingre for, at smitten ikke igen kommer over hans dørtærskel, så han skal begynde forfra med sanering og bøvl.

På Søagergaard er der en Holstein besætning med 250 årskøer og en gennemsnitlig årlig ydelse 12.235 kg EKM. Der bliver avlet efter robotvenlige køer. Det vil sige køer med god pattelængde, tykkelse og en god yverbalance. Der er desuden fokus på god bagpatteplacering og malketid. Målet er middelstore køer. Kvierne insemineres med kønssorteret tre gange, og 30 procent af køerne insemineres kønssorteret to gange. 70 procent af køerne får kødkvæg. I forbindelse med at der blev saneret køer fra bedriften, har der desuden været fokus på at producere kvier, der kunne erstatte de udsatte køer.