Drægtighedstest på mælkeprøver er en måling af PAG-værdien i mælken. Den er udtryk for mælkens indhold af drægtigheds-relateret glykoprotein (Pregnancy-associated glucoprotein). Glykoproteinet kommer fra fosteret via modkagen, og mængden aftager efter kælvning eller abort.

Et højt PAG-niveau viser, at koen er drægtig, mens et lavet niveau viser, at koen er ikke-drægtig (åben). Der er desuden et lille område, hvor det ikke kan afgøres, om koen er drægtig eller ej.

Resultatet er sikkert fra dag 28 efter inseminering, men det vil altid være fornuftigt at teste igen senere i laktationen. Især i perioden 28-45 dage efter inseminering sker der i en del tilfælde (op til 20%) en tidlig forsterdød, ligesom der også er risiko for en uopdaget abort senere i drægtighedsforløbet.

Drægtighedstest på mælkeprøver kan anvendes alene, men er særledes velegnet sammen med andre drægtighedsundersøgelser. Ved ugentlig drægtighedskontrol kan inseminøren undersøge i de uger, hvor der ikke er ydelseskontrol, og opfølgende test kan tages på mælkeprøver.

Sikkerheden på testmetoden ligger på ca. 97%, hvilket er på højde med sikkerheden ved andre metoder.