Sådan får du størst succes med X- og Y-Vik

Hvis man skal have optimal succes med brugen af kønssorteret sæd, er der grund til at justere sit insemineringstidspunkt, viser forsøg og erfaringer.

Forbruget af kønssorteret sæd stiger markant hos alle racer. Der kan imidlertid være grund til at justere sine insemineringer, hvis man bruger kønssorteret sæd.

En række forsøg viser, at de bedste resultater ved brug af kønssorteret bliver opnået, hvis insemineringen foretages i den sidste del af brunstintervallet. Har en bedrift høje drægtighedsprocenter, er der dog umiddelbart ingen grund til at ændre praksis.

Tal fra besætningerne ser ud til at bakke forsøgenes konklusion op. De ti procent af besætningerne, der har de bedste drægtighedsresultater, ligger mere end ti procentpoint højere end gennemsnittet. En af årsagerne kan være netop timingen af insemineringen.

 

Skal modnes

Biologisk er der gode forklaringer på, hvorfor insemineringstidspunktet skal være forskelligt alt efter, om man bruger konventionel eller kønssorteret sæd. Når der insemineres med konventionel sæd, skal sædcellerne gennemgå en modningsproces i koen, inden sædcellerne kan befrugte. Sæden transporteres fra insemineringsstedet til et depot ved indgangen til æggelederen og venter her på ægløsningen. Her sker modningen, der gør sædcellens hoved klar til at gennembore æggeskallen, og dermed befrugte.

Sæden kan vente i mere end et døgn på denne proces og ægløsningen, inden det aktivt svømmer mod det løsnede æg og befrugtningen. Inseminering med konventionel sæd er optimalt fra 8-12 timer efter stående brunst, eller når aktiviteten begynder at aftage igen. Almindeligvis vil der være et vindue på 16 timer herefter, hvor inseminering resulterer i optimale drægtighedschancer.

 

En kompliceret proces

Den kønssorterede sæd skal igennem en tidskrævende og kompliceret proces på tyrestationen. Sortering og kvalitetssikring af produktet tager op til 24 timer, inden sæden kan fryses ned. Processen giver det kønssorterede sæd andre egenskaber rent fysiologisk sammenlignet med den konventionelle sæd. Modningen af sædcellerne starter under processen, og sædcellen bruger noget af sit energidepot i ventetiden inden nedfrysning.

Resultatet er en mere befrugtningsklar sædportion med mindre energi i reserve. Kort sagt: Et produkt, der optimalt set skal foretage befrugtningen hurtigere. I det daglige reproduktionsarbejde betyder det, at inseminering og ægløsning skal ske tættere på hinanden, når der bruges kønssorteret sæd. Anbefalingerne er at time insemineringerne 8-10 timer senere i brunsten end ved inseminering med konventionel sæd. Der ses høje drægtighedsprocenter hen over mange timer ved denne strategi, så timingen af insemineringen skal ikke være mere præcis, bare skubbes strategisk til senere i insemineringsvinduet.

Mange besætninger er allerede i gang med at praktisere denne strategi, og opnår stabile høje drægtighedsprocenter ved brug af kønssorteret sæd, som gør danske landmænd til verdensmestre i brug af kønssorteret sæd. Besætninger, der generelt tilmelder dyr tidligt eller ”eftertilmelder” rutinemæssigt, vil med fordel kunne se deres strategi efter i sømmene. Et godt pejlemærke er, at der jævnligt skal være enkelte dyr, der viser lette blødninger, når inseminøren kommer. Ellers er man generelt for tidligt på den med sine insemineringer. 

Lidt om drægtighedsprocenter

Gennemsnitlige drægtighedsprocenter efter inseminering med kønssorteret sæd i besætninger med tunge racer er 36 procent og 53 procent for 1. inseminering hos køer og kvier. Hos Jersey klarer køerne sig bedre med en drægtighedsprocent på 44 procent ved 1. inseminering, mens kvierne er sammenlignelige med 52 procent. Disse gennemsnit dækker over store variationer mellem resultater ude i besætningerne.