Mere data på vej til Sparet foder-indekset

Der skal data til at gøre et indeks brugbart. Og arbejdet med at indsamle data og derved styrke indekset for Sparet foder og troværdigheden er i fuld gang, fortæller Jan Lassen fra VikingGenetics.

For knap et år siden dykkede vi ned i et helt nyt indeks, nemlig indekset for Sparet foder, men hvad er status på det meget omtalte indeks og projektet bag? Det har vi spurgt senior project manager i VikingGenetics Jan Lassen om. Men først lidt genopfriskning. Der er store perspektiver i indekset for Sparet foder, og derfor er der store forventninger til det. Det skyldes primært, at Sparet foder-indekset identificerer de mest fodereffektive køer, hvilket er til gevinst for både klima og kvægbrugerens bundlinje. Det er et forholdsvist sofistikeret indeks, som blandt andet VikingGenetics og VikingDanmark har investeret stort i at udvikle ikke mindst i forhold til at indsamle den nødvendige data.

Stor imødekommenhed
Dataindsamlingen foregår ved hjælp af nogle specielle kameraer
over foderbordet. Og netop data er kardinalpunktet for Sparet foder-indekset, forklarer Jan Lassen.
- Status lige nu er, at der bliver lavet målinger på 4.500 køer.
I tredje og fjerde kvartal af 2021 skal vi indsamle data fra 7.000
køer, siger Jan Lassen.
- Vi er i fuld gang med at finde frem til de næste besætninger,
der skal installeres kamera i. Og der er virkelig run på for
at nå det. Vi møder stor imødekommenhed hos de landmænd,
vi er ude at besøge, tilføjer han.

Får stor sikkerhed
Ifølge Jan Lassen har indekset for Sparet foder fået en lidt afventende
modtagelse. Blandt andet fordi datamængden ikke har været stor nok.
- Vores forventninger er, at indekset i en overskuelig fremtid, det vil sige tre til fire år, har opnået så stor sikkerhed, at det kan bruges i avlsarbejdet uden betænkeligheder. Og at den effekt, som indekset udtrykker en til en, også er den effekt, man oplever ude på staldgangen, siger Jan Lassen og fortsætter:
- Men man skal huske på, at selvom Sparet foder er et ekstremt
vigtigt indeks, som skal vægtes højt, så er det samlede NTM stadig den vigtigste drivkraft. Selekterer man gennem NTM, så selekterer man samtidig også efter bedre frugtbarhed, bedre ydelse etc., og rygraden i Vikings avlsarbejde har altid været en totaløkonomisk målsætning om at fremavle dyr i balance og at selektere efter egenskaber, der forbedrer bundlinjen, understreger Jan Lassen.

Noget for dig?

Viking leder efter besætninger, hvor der er interesse for registrering og data indsamling, hvor de har indvendig foderbord og ikke alt for meget direkte sollys. Har du lyst til at flytte dansk kvægbrug, så er det måske noget for dig at blive en del af projektet.