Huldovervågning og styring er vigtige værktøjer

Foderpriser, forsyningsvanskeligheder og proteinkilder fylder meget i de strategiske overvejelser ude på bedrifterne. Vi skal udfordre vanetænkningen på mange måder i forhold til fodring, både på grund af klimaforandringerne og forhold uden for landets grænser. Den moderne malkeko bekymrer sig ikke om klima og udenrigspolitik, og er avlet til at malke derudaf, det bedste den kan. Hvis input ikke er afstemt med koens potentiale, er der risiko for, at køerne malker sig til et huldtab, som vi ofte ser i starten af laktationen. Vores rolle er at styre den negative energibalance, som påvirker sundhedstilstand og reproduktion, begrænse huldtabet og tidsrummet koen udsættes for det. Huldovervågning og styring bliver derfor vigtige redskaber i værktøjskassen i den kommende tid, hvor optimeringspotentialet på foderplanerne udfordres.

Mange besætninger bruger systematisk huldvurdering omkring afgoldning og hos nykælverne. Dynamikken omkring køernes huld igennem goldperioden er vigtig, både for at kunne styre sundheden hos nykælverne men også for at have god reproduktion. Gode reproduktionsresultater kræver tre forudsætninger; koen skal tilbage i cyklus, hun skal vise os en tydelig brunst, og sidst men ikke mindst skal hun kunne holde på en drægtighed efter inseminering.
Koens brunstytringer styres i høj grad af mælkeydelse og topydelse, mens de andre to forudsætninger er stærkt afhængige af koens huld. En samling af studier omkring emnet viser, at køer, der har et huld mellem 3,0 og 3,25 ved kælvning, kommer i cyklus/ danner et gult legeme (CL) tidligere end kolleger i højere eller lavere huld (fig. 1). Fodring og management i goldperioden har dermed langsigtede konsekvenser for reproduktionen. Ser vi frem i laktationen, er hulddata stadig meget brugbare som styringsredskab i forhold til koens mulighed for at holde på drægtigheden. Huldtab fra kælvning og frem til det tidspunkt, hvor koen tager på igen, har en stærk sammenhæng til drægtighedschance ved første inseminering. Jo mindre koen taber sig i perioden med negativ energibalance efter kælvning, jo højere drægtighedsprocent ses ved første inseminering (fig. 2). Hulddata fra denne periode kan være en praktisk udfordring at skaffe, fordi det kræver gentagne observationer eller målinger på dyrene. Flere teknologier kan hjælpe med at løse denne udfordring, så data kan skaffes automatisk.
Udviklingen går hurtigt med systemer med vejeceller og 3D kamerateknologi. Kan vi måle det, kan vi også styre det. Hvor den optimale balance mellem høje
foderpriser, usikker forsyning, miljø, huld og reproduktion skal være i de næste år bliver straks sværere at styre.

2022 08 05 09 23 30 Window
Figur 1. Sammenhæng mellem huld ved kælvning og dannelse af et CL (gult legeme) som markerer cyklusstart
2022 08 05 09 24 15 Window
Figur 2. Sammenhæng mellem størrelsen af huldtab i negativ energibalance og drægtighedsprocent v. 1. ins
Kurver og referencer fra ”Meta-analysis of the relationship between reproduction, milk yield and body condition score in dairy cows, Bedere et al. Livestock Science.