Familien Hasties satser på Viking-genetik

En gang blev der brugt tire fra både New Zealand, USA og Danmark. Det er slut nu.

Familien Hasties har opdaget, at kombinationen af ​​Jersey-køer fra Viking og malkerobotter kan være ganske fornuftig. Faktisk så fornuftigt at de har besluttet at investere i yderligere to robotter og alene satse på Jersey med Viking-genetik.

 - Vi har altid nydt at arbejde med Jersey, og vi synes, Jerseyer er mere robuste og har en bedre sundhed, siger skotske Andrew Hastie, der er kvægbruger på Alderston Mains Farm, det ligger øst for Edinburgh.

Landbruget blev etableret i 1950'erne af hans farfar og bliver i dag drevet af Andrew Hastie, hans bror og deres forældre. Der er i dag 360 køber på virksomheden. Planen er på udvide til 430 og alene bruger dansk genetik.

Udmærket mælkeproduktion
- Min farfar brugte tidligt kunstig inseminering, og brugte de bedste tyre, han kunne få fra USA, New Zealand og Danmark. Vi har længe gjort det samme, men for 15 år siden droppede vi de new-zealandske tyre og siden de amerikanske, siger Andrew Hastie. Ifølge ham har bedriften en udmærket mælkeproduktion.

 - Vi er ikke så langt fra den gennemsnitlige danske bedrift, siger han.

Laver genomiske test
For omkring halvandet år siden begyndte man på bedriften at benytte kønssorteret X-Vik sæd på de bedste dyr og Aberdeen Angus kødkvæg på den ringeste del. I forbindelse med dette skifte valgte man desuden at lave genomiske test på kvierne. Når du har en ældre ko, så har du en god idé om, hvordan hendes afkom bliver. Men med en kvie har du kun stamtavlen at gå ud fra. Genomiske test giver et mere nøjagtigt billede, forklarer den skotske kvægbruger og tilføjer, at det styrker bedriftens avlsarbejde. Der kan således avles efter mere præcise mål.

- Målet er, at vi laver genomiske test på samtlige 200 kvier, der hvert år blive født på vores gård, slår Andrew Hastie fast.

(Artiklen er baseret på et gårdbesøg og en artikel fra VG New)

Andrew Hastie (10)
Andrew Hastie