Også inden for slagtekalvsproduktion går udviklingen hurtigt og kræver tilpasning, forklarer Kristian Sørensen.
På Tranbjerg Østergaard i Årre nær Varde bliver der hvert år fedet omkring 4.000 slagtekalve op. I 2019 var hver fjerde kalv krydsning, men man behøver ikke skue langt ud over kalveboksene for at erfare, at tallet i dag er højere. Her er variationen af kalve stor, og der er blevet længere mellem de renracede.
- Vi er rykket helt vildt på krydsningsandelen. Det er vigtigt for os, så vi kan få mere på kalveprisen, siger ejer Kristian Sørensen og oplyser, at i dag er omkring 35 procent af kalvene krydsninger, og at han forventer, at han når 50 procent senere i år.
- Vi kan godt mærke, at der er mange mælkeproducenter, som har et produkt, de gerne vil af med. I takt med at der kommer endnu flere kalve, kommer det til at knibe med at kunne komme af med renracede kalve. Det betyder, at der nok bliver sat endnu mere skub på at få lavet flere krydsninger, lyder forventningen fra Kristian Sørensen.
Gensidig forståelse
Fra flere sider bliver nævnt at mælkeproducenter skal have en forståelse for de vilkår, der skal til for at slagtekalvsproducenterne kan gøre en forretning ud af kalvene. Kristian Sørensen understreger, at forståelsen skal være gensidig.
- Vi skal have forståelse for hinanden og vores produktioner. Som slagtekalvsproducenter skal vi have forståelse for, at mælkeproducenterne har nogle kalve, der skal væk, siger han.
Kristian Sørensen har et fast hold af 25 mælkeproducenter, han samarbejder med. Og omtrent hvert andet år inviterer han til leverandørmøde.
- Så kan de se, hvad det er, vi går og bøvler med, som han siger.
Benchmarking
Kristian Sørensen benchmarker dem, der leverer kalve til ham. For at sikre forbedringer samler han løbende og systematisk data om de kalve, han modtager.
- Resultatet bliver sendt ud til hver enkelt i januar, og så skriver jeg lidt kommentarer til dem om, hvor jeg ser forbedringsmuligheder og hvor jeg er godt tilfreds, siger han og tilføjer:
- Det bliver taget godt imod af alle. Og så betyder det rigtig meget, at vi henter de fleste kalve selv, så vi indimellem støder på hinanden, har en relation og får en snak om, hvad de går og laver.
Et fælles ansvar
Der er ikke mange steder i landet, hvor der bliver produceret flere kalve end på Tranbjerg Østergaard. På gården føler man et ansvar både over for sin økonomi og sine kollegaer i kvægbranchen, forklarer Kristian Sørensen.
- Kalvene er noget, der skal til for at man kan producere mælk, og en del af det at producere mælk, er det, at kunne komme af med sine tyrekalve. Men der er pres på kalveprisen, så det bliver ekstra vigtigt, at mælkeproducenterne har en god råvare, siger Kristian Sørensen.
- Men det er hele branchen, der har et ansvar for at holde gang i produktionen, understreger han.
Ingen standardvare
Flere og flere har fået øjnene op for, at kødkrydsninger og Y-Vik er en del af svaret på, hvad der skal til, for at man i fremtiden kan komme af med sine kalve.
- Derfor er slagtekalve ikke en standardvare. Der er mange kombinationer og krydsningsracer. De fleste bruger Dansk Blåkvæg og Charolais, men der kommer også mere og mere Angus. Vi har endnu ikke slagtet så mange Angus-krydsninger, men det bliver spændende at følge, siger Kristian Sørensen og forklarer, at dette også stiller større krav til ham.
Kalvene skal eksempelvis fodres forskelligt.
- Det er blevet meget mere komplekst, end dengang vi bare fik Holstein-kalve ind. Det var meget mere enkelt for fem år siden, lyder det fra Kristian Sørensen.